Alfahan eller alfahun er den afgørende faktor bag ved instinktstyring.

Det er en dybt irrationel måde at være i verden på, der ikke desto mindre griber helt ind på hjerteniveau i ethvert individ, der er underlagt tyranniet.

For det er et tyranni, der på den mest brutale måde kontrollerer de berørte individer.

Det er dyrisk magt og dominans, der styrer alt. Intet må være sandt. Intet må være virkeligt.

Kun alfahannen eller alfahunnen har lov til at udstikke retningslinjerne. Alle andre har bare at føje sig, underordne sig. Ellers vanker der.

Det er en sygelig måde at være i verden på. Men det er den, der styrer verden.

Selv om vi snakker om demokrati, er det den underliggende magt, der i de enkelte familier styrer, hvad der overhovedet må ske.

Det kan også være et familieoverhoved, der afstikker rammerne for, hvad virkeligheden må indeholde, og hvad der ikke må være med.

Man skal aldrig gå i infight med en skygge, således heller ikke med den magtfulde alfahanhun. Det har ikke noget perspektiv.

Man skal passe på sig selv, finde sine egne fødder, gå sin egen vej, men aldrig demonstrativt.

Man skal lære at elske sig selv. Man skal finde sin egen måde. Sin egen ro. Sit eget tempo.