I almindelige menneskers hverdag vil man ofte opleve, at der bliver sagt noget, som der ikke må siges mere om.

Der er simpelt hen lagt låg på.

Alt kan beskrives i et sprog. Det handler om at møde det stilfærdigt.

Og så handler det også om at ønske at møde det.

Der findes helt sikkert meget bagtalelse. Dårlige måder at tale om andre på, der ikke må komme frem.

Jeg deltager ikke i sådan noget, og finder det meget usympatisk.

Jeg synes selv, jeg kan fornemme, at der florerer noget omkring mig.

Ellers ville der, i nogle sammenhænge, være mere åbenhed.

Jeg ved også, at nogle, i min nærhed, holder på noget, som de ikke vil af med.

At nogle agerer i nogle mønstre, som de ikke ønsker at kigge på.

Med alt lader sig bevidstgøre.

Mit råd er at gøre det stille med sig selv.

Der er ikke noget formål ved at konfrontere noget med noget, hvis det kun vækker mere modstand.

Så hellere finde ud af det ved at mærke det i og på sig selv, og måske også holde det for sig selv.

Ikke for at skabe et nyt rænkespil eller rollespil. Men for at finde ud af, hvad der er sandt.

For der er altid en sandhed.

Og sandheden kan altid tåle dagens lys, for den der er ærlig og oprigtig.

Det er der nogle mennesker, der bare har meget svært ved at være, begge dele.