Hvis man altid gør det, man skal, er man positivt til stede i livet.

Så er man opmærksom på alle signaler, på at tolke dem, og handle efter dem.

Hvis man evner, spontant at være i verden, handler man positivt ud gennem sit instinkt.

Det er en helt anden måde end den, som mange, alt for mange praktiserer, nemlig defensivt og passivt at være i livet.

Jeg kalder det også, at gemme sig bag gardinerne.

Lignelserne om talenterne, der bliver gravet ned, og om sædekornet, der rammer de forkerte steder, er måder at udtrykke det samme på.

Positivt at være i sit instinkt er, altid at gøre det, jeg skal, når jeg skal, uden at kny.

Det er at være til stede i mig selv, uden at være defensiv eller negativ.

Det er at gøre noget, uden at andre beder mig om det. At gøre noget af mig selv.

At kunne opføre sig som et dyr og en Gud på samme tid, men uden at være nogen af delene.

Instinkt er virilitet, spontanitet, umiddelbarhed, seksualitet, intensitet, skaberkraft, egostyrke. Men ikke det falske ego!

At svæve hen over vandene, og på samme tid at være helt i sin krop.

At slippe sin tyngde, og at kunne alle de sjove ting på samme tid.

Jeg er i tiden, men kan også slippe tiden.

Hvis jeg møder min elskede, hvilket er et stykke tid siden sidst, vil jeg kunne trække hende ind til mig. Vore hjerter kan forbindes, og vi kan forbindes. Vi kan forenes. Jeg kan gøre det i kærlighed og i frihed og i stor tyngde og glæde. Det er frihed!

At have sig selv på plads og at være et godt menneske.

At udveksle. At være som barn. At give slip. At tage fat.

At kunne være i verden, uden at spille en rolle.

Ikke at behøve at gå ind i en rolle for at aktivere en kompetence.

At være den, jeg er, uden at jeg først skal gøre mig klar.

Jeg har en identitet i mig selv.

Jeg kan altid være mig selv bekendt.

Jeg kan altid kigge mig selv i øjnene.

Jeg behøver ikke at læne mig op ad nogen.