På hvilken side er jeg i forhold til mig selv, når jeg kigger på mig selv.

Har jeg mig selv i mit eget fokus, og kigger og forstår, inden jeg tolker, så er jeg i høj bevidsthed.

Hvis jeg tolker, inden jeg åbner mig for at forstå, så jeg er i lav bevidsthed.

Ethvert anstændigt menneske går afsides med sig selv, for at vide med sig selv, at det er sandheden, og intet andet, som jeg har fat i, og lader mig styre af.

Siden jeg havde min første guddommelige oplevelse i 1979, stiller jeg regelmæssigt mig selv, om det, jeg har gang i, er gangbart og i orden. Om det, jeg skriver om, holder vand. Om jeg er til at stole på.

Jeg ved også, at jeg har et særligt mod, der består i, at jeg ikke er bange for at skrive, hvad jeg kan opleve, er sandt.

Jeg er ikke reaktiv. Jeg er aktiv, i forhold til, hvad jeg oplever, når jeg er helt ærlig.

Hvis jeg går udenfor, på terrassen, kan jeg tage livet ind, præcis sådan, som det er, usminket, ufortolket. Det er dette liv, jeg interesserer mig for, ikke noget, hvor den ene tolkning har lagt sig oven på den anden, og forudsætningen i øvrigt er, at mine tilhængere lægger 500 kr., inden de går.

Min virkelighed koster gratis og er ikke bundet til noget.

Fordelen ved Corona er, at alting i livet bliver skilt ad, så at sige. Alle tolkninger bliver på den måde udfordret, og det er den nøgne virkelighed, der står tilbage. Den uafhængige virkelighed. Den, som før Corona, i en fastlagt afhængighed, kørte på skinner. Hvor frygt afløstes af vrede, der afløstes af frygt, og så fremdeles.

Voksenliv var én lang, uendelig og ligegyldig gentagelse af noget, der blev varieret en lille bitte smule i forhold til gårsdagens underholdning og ligegyldige ævl og kævl.

Nogle mennesker undgår andre mennesker, fordi de dermed undgår at møde sandheden om sig selv. Det er usselt, synes jeg, men det forhindrer ikke, at det ikke alligevel repeterer sig selv, nærmest uendeligt.

Mange mønstre vil ophøre med at virke, grundet Corona, fordi vaner ikke kan opretholdes, når virkeligheden ikke længere er den samme. På et eller andet tidspunkt vil det falde fra hinanden, og så er der kun den samme fine oplevelse, som jeg har, når jeg går ud på terrassen, og mærker ingenting. Som er et fremragende udgangspunkt for herefter at mærke noget sandt og ægte.

Uden partout at ville have det til at hænge sammen på en bestemt måde, hvor jeg kan pakke mig selv ind i ligegyldighed.

Løgne kan ikke længere opretholdes under Corona. De vil falde fra hinanden.