At elske sig selv er at tage sig selv alvorligt.

At lytte til, hvad der kommer, og møde det i forståelse.

At anerkende hvad som helst, møde det, kigge på det, slippe det igen.

At blive i en tanke eller en følelse, når den presser sig på. Men uden at lade sig forføre af den.

At være åben for hvad som helst, men også altid at beskytte sig selv.

Så nogle gange skal jeg gå afsides.

Og jeg skal ikke altid involvere andre.

Det er ikke alle, der vil mig det godt.

Det handler ikke om at være mistænkelig. Det handler bare om at være stilfærdigt årvågen.

Jeg skal aldrig sætte mit hjerte på spil.

Sagt på en anden måde skal jeg afsøge terrænet, inden jeg for alvor åbner mig for en anden.

Det betyder ikke, at jeg ikke skal åbne mig, men jeg skal ikke gøre det som det første, for så risikerer jeg at få ørerne i maskinen.

At give mig selv tid.

At give mig selv ro.

Det kan ikke anbefales tydeligt nok.

At give plads til, at forståelse kan falde på plads.

Ikke lade sig lægge under for andre, hvad andre synes.

Jeg skal lære at lytte til mig selv.

Det er platformen, fra hvilken jeg altid vil kunne tage kvalificerede beslutninger, uden at andre kommer i vejen.