At mærke mig selv indefra er at have kontakt med min sjæl, som jeg ikke har, hvis jeg kun ser mig selv og andre udefra, i roller. Her møder vi ikke hinanden, som vi er, men som vi tror, vi er, eller forventer det.

Det er det normale, men det er ikke det sande.

At få livet ind i mig selv, så jeg selv har positivt kontrol over det, er det, som det handler om.

At have adgang til min egen seksualitet, mit eget hjerte, mine egne tanker, men uden at misbruge noget af det.

Corona tvinger os til at mærke os selv, så vi ikke gør skade på andre.

Corona tvinger seksualitet på vågeblus. Det er godt for klimaet.

Når kærlighed er vores sande udtryk, er vi ikke afstumpede i vores seksualitet, sådan som masturbation ofte vil være.

Uanset hvad der sker, er det vigtigt at bevare et positivt rum inde i mig selv.

Et sådant rum kan aldrig være kunstigt. Og det kan heller ikke være negativt.

Her kan jeg have det godt med mig selv.

Her kan jeg føre en ærlig samtale med mig selv.

Det kan jeg ikke, hvis jeg kaster skygger.

Her ligger alle argumenterne uden for mig selv. Jeg kan ikke gøre noget ved dem.

Jeg hyler måske med de andre ulve.

Men jeg gør ingen forskel i verden.

At være i sig selv er en smuk og fin mulighed, som alle har.

Det kaldes også at have lys i sig selv. At være i sin egen sandhed. At være et godt menneske. At være stilfærdigt til stede i livet.

Lige så snart man gør ego ud af det, ryger man ud af tilstanden, men man stadig godt være dommer i X- Faktor. Men troværdigt, det er det ikke, når lyset slukkes.

Det er i øvrigt interessant at følge disse konkurrencer, hvor et sandt menneske næsten altid er sin egen første optræden.

Når der går konkurrence i noget, bliver det performance, men det sande og det ægte forsvinder. Se Britain Got Talent og Josh Daniel som et tydeligt eksempel.

Jeg forstår kun afgørende noget, hvis jeg er i stand til, positivt at rumme det i mig selv.

Hvor meget ønsker jeg at give plads til inde i mig selv?

Det er et valg, som enhver må afgøre med sig selv.

Hvor meget af mig selv skal der være plads til?

Hvor meget af et andet menneske vil jeg have ind i mit liv?

Hvad skal der være plads til i mit hjerte?

Hvor inkluderende og ekskluderende ønsker jeg at være?

Skal kærlighed og ærlighed være på betingelse?

Eller ønsker jeg at give slip i forhold til et andet menneske?

Og at lade det ske, som sker.

At se, hvad kærligheden kan og vil?

Eller vil jeg bare kontrollere alt?

Skal alle danse efter min pibe?

Lukker jeg et andet menneske ind i mit liv?

Vil jeg tillade kærligheden?

Eller vil jeg styre og betinge alt?

Hvor meget der skal være plads til inde i mig selv, er nok et meget bedre udgangspunkt end at forlange noget af den anden.

Det er i virkeligheden præcis det samme. Det er bare min sande virkelighed, der også bliver udtrykt som en skygge, som jeg kaster ud, for at lade mit indre rum være afhængigt af, hvad en anden i værste fald kan finde på.

Der bliver ingen kærlig udfoldes sammen med et sådant menneske. Det er helt sikkert.

Da jeg på et tidspunkt navigerede på datingsider, fravalgte jeg altid dem, der skrev, at de tog afstand fra, at partneren måtte være afhængig af alkohol, måtte være utro, og skulle have styr på sin økonomi. For i virkeligheden handler det jo alt sammen meget mere om den, der skriver det, end det handler om partneren.

At det er sort som kul inde i den potentielle partner.

Jeg drikker ikke alkohol. Jeg kunne ikke drømme om at være utro i forhold til en kærlig kvinde, og jeg har styr på min økonomi. Med det er jo ikke det, som den anden i virkeligheden skriver om. Det er, at hun ikke ønsker give noget af sig selv, under nogen omstændigheder.

Det er helt sikkert, at et samleje med en sådan kvinde vil være en totalt tom og ligegyldig oplevelse.

Jeg er udmærket klar over, at kærlighed selvfølgelig skal være udgangspunkt for en relation. Og det er kærlighed, der gør os levende, hvor seksualiteten jo gerne skulle være ind i kærligheden.

Men det er illustrativt at fortælle, hvad kærligheden gør ved os, afhængigt af, om vi tager den til os, og lever den.

Et samleje vil aldrig kunne være noget dejligt, hvis ikke vi gør det sammen i kærlighed, vil jeg gerne tilføje.