Hvis jeg altid gør, hvad jeg kan mærke, er rigtigt, og har kontakt til mig selv fra et sandt sted, er jeg på vej i den rigtige retning.

Dette sande sted kan alle få kontakt med. Ved at gå en tur, kan vi alle mærke, hvad det er for et sted.

Man skal ikke anstrenge sig overhovedet. Det kommer helt af sig selv.

Man skal selvfølgelig give plads til det. Nogle kæmper måske imod det, med de ved godt, hvad det handler om.

Det sande, det gode og det smukke vil altid presse sig på, og fordrer egentlig bare, at vi tager det ind, og siger ja til det.

At være i mit hjerte er det, der gør mig levende, både på den ene og på den anden måde.

Vi skal altid behandle hinanden ordentligt.

Vi skal altid opføre os ordentligt.

Der er nogle simple regler, som man altid skal overholde, før man overhovedet overvejer, hvad man ellers skal gøre.

Hjertet virker bag alt det, vi gør.

Om vi kan kigge os selv i øjnene.

Også når der ikke er andre, der kigger på os.

Også når jeg ikke kigger i spejlet.

Også når jeg kigger i spejlet.

Sandhed er det, vi har gjort, som vi derfor er.

Sandhed er det, der titter frem bag ved hjertet.

Det er ikke vore bombastiske manifestationer på Facebook.

Heller ikke alle de forkromede, good looking floskler, som vi hælder ud af øret, eller hvor de nu kommer fra.

Corona vil have os til at leve efter hjertet.

Jeg kan godt, nogle gange, undre mig over den, ofte papirstynde, forskel, der er på at være et godt og et dårligt menneske.

Udadtil ser det måske ens ud.

Men indvendigt har den gode kontakt med sit hjerte, er til stede i sig selv, kan kigge sig selv i øjnene, kan se Gud i øjnene, hvis han ved, at han er der.

Det er overhovedet ikke svært. Alligevel oplever jeg mennesker, der opfører sig fuldstændigt anderledes, og også mennesker handle ondt, eller med ingredienser af noget ondt.

At være sandt til stede i sig selv er noget helt andet end at dingle rundt i sig selv.

Det er også noget helt andet end at være en stivstikker.

Eller en religiøs fanatiker.

Eller en, der er fyldt med frygt. Som hele tiden kaster skygger.

Eller et ondt menneske, der er fyldt med sladder.

Det er simpelt hen noget vidt forskelligt, der kommer ud af øjnene. Og ud af munden.

Det er virkeligt spændende, hvor stor forskellen er. På udsyn. På livssyn. På attitude. På handling.

Det er altså ret sjovt, med Corona, pludselig at forstå en masse, og jo ikke mindst, hvordan sandheden som voksen elimineres mere og mere, inde bag fysiske rammer, for til sidst helt at forsvinde. Samtidig med at sjælen fortrænges i livet, og man jo også selv bliver mere og mere tom.

Det er virkeligt magisk at forstå denne sammenhæng, som jo også handler om alle de løgnehistorier, vi sender af sted mod hinanden.

Den absolut positive historie er at opleve, hvad Jesus også lærte om, at Gudsriget er midt iblandt os, at sandheden er i vores væsen, når vi holder op med at lyve og at bagtale.

Jo mere åben man er over for det gode i livet, jo hurtigere vil man garanteret kunne tage det nye ind. Jeg kan kun sige for mit eget vedkommende, at jeg er dybt taknemmelig for Corona.

Der er helt sikkert andre, der har travlt med at krybe ned i et musehul.

Det mindste, vi er, er i vores hjerte.

Det er her, vi kommer ind som sjæl.

Som sjæl er jeg god.

Hvis jeg vil det gode i mig selv, skal jeg ville min sjæl.

Hvis ikke jeg går ind igennem mit hjerte, har jeg ikke sandt fat i mig selv.

Mit hjerte er mit sande væsen.

Det er herfra, jeg udfolder kærligheden.

Det er herfra, jeg kan være i et punkt.

Det er herfra, jeg kan have kontakt til Gud.

At være i sig selv er at være i sit hjerte.

Det er udgangspunktet for alt, hvad der er sandt og kærligt.

Når vi lever gennem hjertet, vil vi altid kunne mødes kærligt og ærligt.

Hjerteløse mennesker skal man holde sig på afstand af.

Det er sådan nogle, hvor andre hensyn kommer før hjertet.

Der er kynisme knyttet til at tage sig betalt for noget.

Der er især kynisme, hvis penge går forud for hjertet i min motivation.

Der er også kynisme forbundet med en handling, hvor attituden går forud for hjertet.

Hos nogle mennesker kommer hjertet først til syne langt ned på prioritetslisten.

Hvis min familie kommer før hjertet, elsker jeg ikke nogen i min familie, men bruger dem til at fastholde mig selv i tryghed og sikkerhed.

Jantelov er ikke sjældent højere rangeret i vurderingen, der ligger forud for en handling.

Alle disse former er defineret af instinktet, som er det samme som dyret i et menneske.

Alternativet er at lade hjertet være forrest, som er det samme som at handle ud fra sjælens perspektiv.

Alt i livet handler om at have hjertet med.

Det er en grundbetingelse for alt, hvad jeg har med at gøre.

Jeg har ikke lyst til at foretage mig noget som helst, hvis ikke hjertet er med som det centrale.

Det har altid været vigtigt for mig, og jeg kunne ikke tænke mig eller have lyst til noget anderledes.

Det er svaret på og udgangspunktet for alt.

På den baggrund har det også været fuldstændigt vanvittigt med alt det mørke, jeg har været oppe imod.

Hvis ikke man som menneske har en naturlig forankring i sig selv, så er man ikke sand. Så er man ikke troværdig.

Et menneske, der handler ud igennem en skygge, er utroværdigt. Har ikke gjort noget seriøst for at forstå sig selv.

Et seriøst menneske vil altid have en forankring i sig selv.

Og vil også gøre sit yderste for altid at være et godt menneske.