Man forstår ikke afgørende noget, hvis ikke man har sig selv med i forståelsen.

Udvendig forståelse kan ikke bruges til ret meget andet end tekniske specifikationer.

Levende sammenhæng forudsætter, at jeg har mig selv med.

Livet kan ikke forstås, uden at jeg forstår mig selv som en del af det.

Det indre rum opstår, når jeg lærer, at jeg er en del af den energi, som livet manifesterer sig igennem.

Det indre rum hænger sammen med, at jeg har en sjæl og en egen identitet.

Denne forståelse er kun en mulighed, hvis jeg ikke er delt i rollespil, i min grundlæggende måde at forstå verden og mig selv på.

Hvordan er jeg i og med mig selv, når rampelyset er slukket?

Er jeg kun i live, hvis noget eller nogen lyser på mig udefra?

At have kontakt til sin sjæl er at have kontakt til sin egen energi, som er at have kontakt til sig selv indvendigt.

Når jeg har et positivt indre rum, så kaster jeg ikke skygger.

Så formår jeg altid at stå i mig selv, at være i mig selv, at kunne kigge mig selv i øjnene.

At vide, at hvad jeg gør, er rigtigt og ærligt.

At have et rum inde i mig selv, hvor jeg kan kaste lys ind, og få sjælen i spil, er afhængigt af, at jeg har en fri og langsom seksualitet, der kan åbne for rummet.

De fleste har ikke et sådant rum, og er dermed også hurtige til at kaste skygger, og at have faste meninger om alt muligt.

At kunne have et sådant rum skyldes, at vi har en sjæl. Men rummet åbner sig ikke af sig selv. Vi skal have bevidstheden i spil, medmindre vi lever i et miljø, hvor det er naturligt at være åbne over for hinanden.

Instinktmennesket ønsker ikke en sådan åbning, vil hellere have en cigaret, eller også bare sove.

Dette rum er ikke styret af magt, af kontrol, af hierarki, og dermed heller ikke interessant for et uåbnet instinkt.

Den langsomme seksualitet kan noget med at lukke op, også for følelser. Det gider instinktet heller ikke.

Fordi vi har en sjæl, kan vi kigge på os selv, følge med i, hvad vi tænker og laver.

Det kan vi gøre mere permanent, hvis vi vil, og i høj bevidsthed. Men det fordrer, at vi har et indre rum.

Men det kan vi også have mere permanent. Det fordrer, at vi har en levende seksualitet.

Men det kan vi også have mere permanent. I hvert fald, hvis vi har en partner, der er med på det.

Al sand erkendelse kommer ind omkring mig selv, hvor jeg mærker, hvad der er er sandt.

Der findes ikke andre valide former at erkende igennem.

Det skyldes, at vi er skabt af Gud, og derfor kan finde sandheden, ved at mærke os selv.

Ved at kaste lys på mig selv og i mig selv.

Livet handler om at opbygge en stille sandhed inde i mig.

Man bliver kun for alvor et stort lys i verden, hvis man er bliver lyst op indefra.

Man kan ikke være mørk indvendigt, og et lys udadtil.

Sandheden er et glimt i øjet, der lyser, fordi jeg har lys i mig selv indvendigt.

Hvis jeg på forhånd nægter sandheden, vil jeg ikke kunne få fat på den, men så får jeg heller ikke fat i mit indre rum.

Sandheden leder ind i det indre rum.

Det indre rum er den første måde at finde ud af med mig selv, at jeg kan gøre en reel forskel i verden.

Det hele forudsætter, at jeg er villig til at kigge på mig selv, at kaste lys på mig selv.

At aflægge alle mine narrestreger og at begynde at kigge på mine positive muligheder.

Hvis jeg har en god ven, kan jeg måske vende det med ham.

Det hele handler om at gøre Ny Tid konkret og håndterbar. Det begynder altid i og med mig selv.

Et indre rum er et andet udtryk for fri energi i en eller anden form.

Fri energi er betingelsen for at kunne gøre en reel forskel.

Fri energi er muligheden for, at jeg begynder at blive et sandt udtryk for mig selv, at jeg kan kigge mig selv i øjnene, at jeg måske ved med mig selv, at jeg er et rart og godt menneske.

Verden bliver ikke et bedre sted at være, før mennesker lærer at kigge indad, at kaste lys på sig selv. Der er her, de sande muligheder for at gøre en forskel ligger begravet.

Jesus fortalte om det i sine lignelser, hvis man savner inspiration. Man kan også bare læse i mine bøger, der handler om det samme.