Hvis man er et ordentligt menneske kan man altid mærke sig selv.

Man kan også altid mærke, hvad man skal, og hvad der er rigtigt.

Hvis man er i tvivl, kan man altid stilfærdigt trække sig tilbage, indtil svaret vil dukke op.

Det er ikke særligt svært.

Corona som energi er igangsat ude fra Universet, fordi god opførsel har meget lav prioritet generelt blandt mennesker.

Ordentlighed er min måde at være i livet på med helt mit væsen, når som helst og hvor som helst.

Det har ikke kun noget at gøre med, hvordan jeg er, når jeg møder andre mennesker.

Det handler om, hvordan jeg er i mig selv og med mig selv.

Jeg har altid lov til at trække vejret igennem det gode, jeg har gjort.

Det forudsætter selvfølgelig, at jeg ikke har været ond.

For så vil det være det onde, der presser sig på.

I sjælens verden skal jeg forholde mig til det onde før det gode.

Livet og sandheden er et kontinuum, hvor der er sammenhæng i intention og handling, og hvor jeg er bundet af begge dele.

Når jeg kan være mig selv bekendt, kan jeg gå med oprejst pande.

Hvis man er et ordentligt menneske, har man sjælen på plads i sig selv.

Det er ikke sikkert, at den er erkendt, men den er der.

At være ordentlig er, sandt at være i overensstemmelse med mig selv.

Jeg gør ikke noget, som jeg ikke har det godt med, og jeg gør ikke noget, som jeg ikke kan stå inde for.

Bevidsthed om sjælen er derfra en mulighed, men mange lever fint uden.

Hvis jeg kan kigge mig selv i øjnene, har jeg også lys indenfor.

Så er jeg et troværdigt menneske for mig selv.

At opleve mig selv som et ordentligt menneske betyder, at jeg også ved, hvad jeg står for.

At mærke min egen integritet giver mig ro og selvtillid.

Det er muligheden for ethvert menneske, der er ordentligt.

Som har rent mel i posen.

Som ikke har lig i lasten.

Som evner at kigge sig selv i øjnene.