Med Corona fordres der kærlighed mellem kønnene.

Sex er ikke længere et tilstrækkeligt argument. Hurra!

Man kan ikke løbe fra realiteten.

Hvad er realiteten?

Det er, at jeg er her, og du er der.

Du og jeg er reelle. Vi er levende. Vi er skabt for hinanden. Vi hører sammen.

Et ærligt jeg skal møde et ærligt du. Det er betingelsen for en sand udveksling, både i indledningen og i fortsættelsen.

De intime relationer er dem, der har den største healende virkning.

Det er en opfordring til at søge den elskede, og sammen at udfolde kærligheden sandt.

Det kan ikke anbefales tydeligt nok.

Hvad jeg foretager mig med min højre eller venstre hånd under dynen, betyder meget mere for verdensfreden og for klimaet, end jeg forestiller mig.

Også selv om de fleste vil svare, at det rager ikke mig.

Vores seksualitet er vores livskraft, som vi bruger til at kigge ud i verden med.

Vore handlinger er styret af vores seksualitet, og dermed jo af vore seksuelle handlinger, hvor enhver håndtering af seksualiteten spiller med.

Sandhed bygges op omkring min seksualitet. Et sandt menneske er et seksuelt væsen, der står ved sig selv,

Følgende beskrivelse er vigtig som en måde at forstå, hvad det vil sige at være menneske i Ny Tid.

At vi simpelt hen begynder at sætte sprog på, hvad det indre menneske er, så vores substans som mennesker med hver en sjæl får et formuleret indhold. Vi skal ikke bare kunne mærke os selv. Vi skal også mere specifikt kunne forstå os selv, også indefra.

Vores modsatkønnethed er indersiden af vores instinkt.

Manden har det feminine, der vender ind mod sjælen.

Kvinden har det maskuline, der vender ind mod sjælen.

C. G. Jung kalder dem for anima og animus.

Når vi møder vores hjerteven eller hjerteveninden, vil vi mærke, at hun eller han rører os på en måde, som ingen andre kan.

Det er både hjertet, seksualiteten og hjernen, der virker i sammenhæng, når vi elsker.

Det virker kun, når vi begge formår at slippe ind i kærligheden, som også aktiverer sandheden, i nævnte rækkefølge.

Oplevelsen er ikke mulig i en halvhjertet forbindelse mellem to. Det gælder også, hvis det er et rollespil.

Den fordrer, at hjertet er den ypperste part i øjeblikket og i relationen.

Når der ikke er forbindelse, skabes der skygger.

At vores elskede berører os på indersiden af instinktet, gør os bløde i knæene og hele vejen igennem. Vi bliver bløde som smør, og vi smelter i hinandens arme.

Men det virker kun, når vi begge giver slip. Der er intet skuespil, ingen løgne, kun sandhed imellem os.

Noget af det enkleste og det smukkeste, der findes, er, når et du møder et jeg, og de udveksler på lige vilkår.

Det kan foregår på mange niveauer, hvor den smukkeste jo er et elskende par, der i mødet er åbne for alt, og som bare lader tingene ske, som de sker.

Det er sjældent, at vi tillader os selv at mødes på den måde, men det er den sande måde at være sammen på. Hvor alt er åbent, ærligt, kærligt. Hvor intet er skjult, og hvor alt er positivt.

Corona har den sjove egenskab, at alting foregår adskilt, fordi vi ikke må komme i nærheden af hinanden.

Men samtidig er vi energetisk forbundet i sjælen.

Denne forbundethed er usynlig, men ikke desto mindre sand og virksom.

Det betyder, at alt i livet, i denne fase, handler om sandhed og kærlighed, da de ydre former stort set ingen betydning har.

Men da mennesket altid søger mening i livet, vil det, med Corona, dermed bliver trukket imod sjælen.

Det er en dejlig logik, som betyder, at det er det, der for alvor betyder noget, der nu vil gøre sig gældende i bevidstheden.

Relationer, som vi måske troede, vi var færdige med, dukker op igen, for at blive udfoldet, eller at blive afsluttet, på den rigtige måde.

At elske er det vigtigste for to, som elsker hinanden.

Så er den sådan set ikke længere.

Jeg så den svenske version af Toppen af Poppen, hvor kunstneren i centrum var den iransk fødte Laleh, der kom til Sverige som flygtning.

Det var meget rørende at møde både hende og fortolkningerne af hende. Hvor livsglæde i den grad smittede og opstod. Hendes væsen var en diamant, en skønhed, der strålede. Fantastisk at opleve.

Hun er måske bedst kendt uden for Sverige for sin rolle, en af fire hovedroller i filmen Jalla! Jalla!

Hun er en kvinde, der med sin udstråling virkelig brænder igennem.

Jeg mærkede den modstand, som jeg selv har været oppe imod, hvor mørket fylder så meget i mange menneskers liv, at de overhovedet ikke evner at se lyset.

Energien findes i lyset. Livet findes i lyset. Lyset finde i viljen til at se det smukke, det fine, det sande. Disse kvaliteter er dybt begravet inde i dem, der er fanget i deres ego, i materielle rammer, i snobberi, i mørke i det hele taget. De har ingen sans for det smukke i livet, og i andre,

Generelt handler det også om, hvor lidt man ser hinanden. Hvor lidt man regner hinanden for noget, fanget i sin egen version af sit eget mørke.

Fanget i sit eget bundne instinkt.

Fysisk at manifestere noget gør det virkeligt.

Fysisk at manifestere os sammen gør os virkelige, både som par og som individer.

Udfoldet guddommelighed er udfoldet kærlighed, der i forhold til den elskede også er fysisk.

Udfoldet kærlighed kan have mange andre former, er først og fremmest energi og sandhed.

Vi gør hinanden levende ved at være sande sammen.

Hvordan kan man bevare og udfolde energi?

Svaret på dette spørgsmål handler om hvordan vi positivt udfolder livet som mennesker, i sandhed og kærlighed.

Hvis jeg kunne, ville jeg røre dig hver dag, der hvor du allerhelst ville have det. Og jeg ville gøre det, lige så længe som det var dejligt for os begge to. Jeg ville jo også gerne, at du skulle røre mig på samme måde. At vi var der for hinanden i kærlighed og glæde. At dagen altid begyndte og endte på den måde.

Hvis der er noget, du gerne vil have mig til, skal du bare sige det, og så gør jeg det.

Det er det samme som at kaste lys på os selv og på hinanden, fordi vi selv vil det, fordi vi gerne vil det.

Når vi er sammen i kærlighed og i sandhed, kan vi opbygge et rum, hvor vi kan være kreative, kommunikerende, elskende.

Vi kan gå lange og dejlige ture sammen. Vi er altid fysisk sammen hver dag. Vi er nysgerrige, altid på hinanden, også i forhold til at afsøge hjørner i vores forståelse.

Jeg har været i en relation, hvor vi malede billeder sammen, på det samme lærred. Det var en utroligt dejlig proces.

Vi skal have mod til at røre ved det mørke i os selv, også det der gør ondt. Det er det samme som at være åben over for mørket. Det er nødvendigt, hvis vi vil lære at vandre i lyset sammen.

Vi skal have mod til at møde mørket, for derigennem at komme ind i lyset. Den umiddelbare forelskelse vil for alle være at betragte som et bryggers eller et mødested. Det kan ikke i sig selv berettige et forhold, som kræver, at vi bevæger os dybere ind i materien. Men altid med positiv front, så vidt det overhovedet er muligt.

At røre hinanden i kærlighed er i virkeligheden det, som æblet i Paradis handler om.

Adam og Eva kunne ikke være i lyset, for de havde ikke været i mørket.

At være i mørket er ikke at have gjort noget dårligt, men at have oplevet tilværelsen grundvilkår, og at få lyset ind i sig selv på den baggrund.

Dette mørke er en nødvendig baggrund for at kunne aktivere lyset.

Jeg skal altid være villig til at møde mørket i mig selv, også i den anden, hvis vi skal udvikle os sammen.

At møde mørket er en forudsætning for at aktivere lyset. Det handler selvfølgelig om at kunne være i lys. Men det er kun muligt, med mørket som den stilfærdige baggrund, altså når vi ikke er oppe imod noget hårdt eller vanskeligt. For så er det måske ikke længere stilfærdigt.

Det gælder i øvrigt generelt, at min evne til problemløsning vokser, jo mere aktivt jeg formår at gå ind i mørket, når det opstår.

Jo mere lys jeg har i mig selv, jo mere ukompliceret vil jeg kunne røre et andet menneske, og blive rørt af et andet menneske.

Og jo dejligere og mere ukompliceret vil oplevelsen være.

Det sjove er, at det at blive rørt lyser mig op.

Det at røre lyser en anden op, forudsat jeg selv handler i lys og i lyset.

At modtage lyset forudsætter også, at jeg er åben for det, at jeg har lyst til det, at jeg gerne vil det.

På den ene side er det det enkleste af alt.

På den anden side kan det være det mest komplicerede af alt.

Altafgørende er lyset, først og fremmest at vi har det i os selv.

At vi selv er lyset, og ikke bare som noget, vi bilder os ind.

For det er løgn. Her kan man ikke lade som om.

Man kan ikke være mørk indvendig, og samtidig være i lyset, eller være lyset.

Det kan man kun ved at være lys indvendigt, og altid at være villig til at lyse sig selv op.

At røre hinanden, uden forventning om at få noget igen.

At jeg rører dig. At du giver dig lov til at opleve glæden ved det.

At du rører mig. Af dig selv. Fordi du har lyst til det. Ikke fordi du skal have noget igen.

Uden at tage noget eller nogen for givet.

At vi på den måde kan give hinanden noget, uden at tage det for givet. Uden at forlange eller forvente, at jeg gør det igen.

Uden at forlange eller at forvente, at du gør det igen.

Glæde sig over at blive rørt.

Glæde sig over at røre.

Ubetinget at ville hinanden det godt.

At gøre det gode, og at have det godt med at gøre det gode.

I forlængelse heraf også at være sammen i nydelse, hvor vi ikke forventer eller forlanger noget.

Men hvor vi er der for hinanden. Begge to!

Hvor det ikke er en udveksling. Noget for noget.

Det er noget af det allernemmeste, som to mennesker kan gøre.

Samtidig er det også noget af det allersværeste.

For dybest handler det om at være. Om at røre. Om at modtage. Om at give.

Men uden at det skal suppleres med en udløsning, en spænding.

Bare at være sammen i den gode oplevelse.

Bare at give. Og bare at modtage.

At glæde sig over glæden, uden at der af den grund skal aktiveres andet.

Det er livskunst, og den, der mestrer den, har forstået noget meget vigtigt om, hvad livet handler om.