Hvis man begynder at få en fornemmelse for, hvad sand menneskelighed er, skal man først og sidst være opmærksom på, hvad instinktet er for noget, og hvad det kan.

Vi har alle dyret i os, og det skal vi lære at finde ud af, hvad er for noget.

Vi kan alle lære at rumme dyret i os, og det skal vi lære, for at vi ikke går i automatreaktioner.

Der findes ikke noget mere destruktivt, når vi ser bort fra rendyrket ondskab, som er noget intentionelt, hvor det ubevidste dyr ikke behøver at være ledsaget af en bevidst intention. Med begge dele kan ødelægge alt.

Vi skal lære at stå bag os selv i vore handlinger og i vore beslutninger.

Vi skal lære, at et menneske er godt i sig selv, og at det onde skyldes, at der er noget, man ikke vil slippe, som man holder krampagtigt fast i. Det bliver man ikke ansvarsfri af, heller ikke ved bagefter at hævde det som formildende omstændighed.

Vi skal lære, dybt at være ansvarlige for os selv i alt, og for alt i os selv.

Så kan livet på alle måder være og blive en gave.

At stå bag min egen kraft er at beslutte, om jeg vil være god eller ond.

Det er en beslutning, som alle skal tage.

Man skal tænke et menneske som et væsen med en kraft.

Kraften er instinktet, eller dyret, som vi alle bærer rundt med.

Vores identitet vil altid være bundet til vores kraft, forstået på den måde, at vi handler på baggrund af en motivation eller vilje, der er styret af noget, der i hvert fald også ligger uden for vores bevidsthed.

De fleste mennesker har deres kraft funderet i nogle materielle og økonomiske rammer, der udgør en ubevidst del af et liv.

De færreste formår at have alt i deres væsen inkluderet i en intention. Eller det kræver en meget veludviklet bevidsthed, altid at vide om alt i sig selv, hvor det befinder sig. Det vil ikke være unormalt, at der er identitet knyttet til de materielle rammer, til familien, til jobbet eller karrieren.

Kraften er på den måde spredt ud på aktiviteter, som man har fundet ud af at falde til ro i.

Hvis man er ordentlig, er der ikke noget problem i, på den måde, at have sig selv fordelt i nogle roller og rammer.

Det er trygt og sikkert for de fleste at leve på den måde.

Uordenlighed er at slippe disse rammer, uden at have sin moral på plads. Altså uden at være på plads i sig selv.

Sagt på en anden måde fordrer det, hvis man giver slip, at man har sig selv på plads. Ellers er man ikke troværdig.

Hvis man oplever mennesker, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, skal man finde et andet sted at opholde sig.

Der findes hensynsløse og hæmningsløse mennesker, og de skal simpelt hen have den kolde skulder, set fra et højere perspektiv.

Der findes nogle, som tror, at god opførsel ikke gælder dem, og man skal simpelt hen afskære forbindelsen til dem.

De har ikke noget ønske om at forstå, hvordan livet positivt hænger sammen.

Og slet ikke, at der kun findes én gyldig vej til et godt liv, som begynder hos mig selv.

Sandhed er, i sit væsen, altid at være villig til at korrigere.

At lade mig flytte, hvis ikke jeg har ret.

Men samtidig at være i min egen sandhed.

At være med det, jeg kan mærke, er rigtigt.

Hvad er det, der trækker i mig, måske også før jeg overhovedet tænker over det?

Måske er min moral lav, hvor det vigtigste er at have magt og kontrol, inden jeg overvejer at kigge på mig selv. Så er min kraft bundet i denne vilje eller intention.

Og så vil alt andet være underlagt dette valg.

Så hvis ikke jeg er ordentlig som udgangspunkt, kan jeg snakke herfra og til Dommedag om, hvad jeg burde have gjort. Min uordentlighed, som også kan være min materielle indretning, har talt, inden andet kom på tale. Og så har det andet jo egentlig ikke noget at skulle have sagt.

Min egen sandhed skal jeg have fat i, inden jeg låser sig fast i en position. Ellers har det hele ikke nogen relevans.

Det, som jeg står for, vil aldrig kunne nå ind til et menneske, der for længst har solgt sin sjæl til hus og hjem, karriere og renommé. Her er den mentale konstruktion simpelt hen låst fast i disse positioner.

Ethvert træk i et sådant menneske vil støde på en mur, fysisk eller mental, og blive bremset der.

Sandt at kunne mærke mig selv og min egen energi er altid at være placeret i et felt, hvor jeg kan mærke dyret i mig på den ene side, og guden i mig på den anden side. At kunne være i disse to perspektiver, som er det samme som at være i høj bevidsthed, uden at være styret af normer eller af fordomme.

Ordentlighed er et almindeligt dansk ord for det samme.

Den fri vilje er at stå bag min egen kraft.

Det er, når jeg i frihed, ubundet, har rettet til og muligheden for at gøre, hvad jeg gerne vil.

Frihed er en mulighed for den modne og ansvarligt voksne, der ikke læner sig op ad nogen.

Han søger ikke tryghed og sikkerhed, bare fordi han frygter at stå alene.

Han søger ikke andres anerkendelse, bare fordi han ikke kan finde ro i sig selv.

Han søger roen i sig selv først, og lader alt falde på plads i sig selv.

Derved og dermed er han i stand til at se verden åben, sig selv som dyr og sig selv som guddommelig.

Det er en mulighed, som alle har. Fri til alt. Kun med den ene betingelse, at jeg altid og suverænt svarer for mig selv.

Hvad andre mener, er deres sag. Det vigtige for mig er, altid at kunne svare over for Gud og over for mig selv. Altid at kunne kigge mig selv i øjnene.

Når jeg møder livet og sandheden på den måde, vil jeg aldrig komme i en situation, hvor en fordom bliver vigtigere end sandheden.

Og jeg vil aldrig komme i nærheden af at gøre noget ondt ved et andet menneske.

Jeg har i øvrigt ikke noget at gøre inde i et andet menneske, medmindre jeg bliver inviteret indenfor.