Det, som vi har kontrol over som mennesker, er vores instinkt.

Sjælen har vi ikke kontrol over. Den kan vi lade komme ind i vores liv ved at være sande og kærlige.

Imellem sjælen og instinktet er bevidstheden, som i mange menneskers liv er bundet til instinktet, fordi mennesker er bundet til tryghed, sikkerhed, behov for anerkendelse.

Det er i instinktet, at primære overbevisninger aflejrer sig som de første former af bevidsthed.

At løsne disse bevidsthedsformer er at lukke op ind mod sjælen. Det fordrer altid og ubetinget, at jeg selv er et ordentligt menneske, at jeg ikke gør noget eller nogen ondt.

Coronaenergien skal få os til at ændre status fra dyriske mennesker til besjælede mennesker.

Årsagen til, at der er noget, der hedder høj og lav bevidsthed, er, at vi har et instinkt.

Som mennesker skal viden passere igennem vores krop for at blive forstået.

Den skal op igennem hjernen, men kroppen gemmer også på viden.

Hvis denne viden sætter sig fast, bliver den udfoldet i lav bevidsthed.

At sætte sig fast kan være i form af afhængighed, altså dårlige vaner.

Det kan også være i form af faste meninger, eller måske ingen meninger, men bare bare næver.

Med andre ord er det en opgave, som menneske, at frigøre viden fra sin bundethed til kroppen.

Det er det samme som at få motion, bare mental motion. Det er den enkle forklaring. Men som mange helt sikkert vil vide, kan den ikke sådan lige stå alene.

En meget vigtig supplerende forklaring er, at måske størstedelen af vores liv ikke er bevidstgjort. Det betyder, at hvis nogle trykker på knapper fra det bevidstløse område, vil det kunne udløse automatreaktioner. Og så er Helvede løs!

Så de knapper skal man ikke trykke på.

For at komme i høj bevidsthed skal jeg selv ville det, og jeg skal selv ønske at komme ud af starthullerne. Jeg skal selv gøre en aktiv indsats, og for mange magelige vil det være noget af en omvæltning.

Men det er altså en mulighed, der ligger åben for alle. Det er strengt taget det tema, jeg skriver bøger om, da det ubevidste menneske er en farlig størrelse af sende ud i verden. Det er nemlig også et meget uansvarligt menneske, eller kan være det, vil potentielt være det.

Opgaven er dermed, logisk set, at frigøre bevidsthed fra sin umiddelbare bundethed til kroppen.

Høj bevidsthed er, altid at være til stede i den energi, der er.

Det er det samme som at være et uspoleret barn.

Hvis man altid anerkender et barns umiddelbare, spontane, og nogle gange fuldstændigt skøre og sjove indfald, vil man forstå noget om, hvad høj bevidsthed er.

Det er ikke at være stiv som et bræt, med slips og jakkesæt på.

Heller ikke at sidde, meget mistroiske, over for hinanden.

Vi skal være indstillet på at lytte og høre efter, ikke bare for at få taleretten igen, for det duer ikke.

Det er lav og skyggefuld bevidsthed.

Jo mere vi evner, positivt og kærligt, at gå helt tæt på, jo mere forstår vi.

Det gælder også, når vi er to.

Man kan ikke være i sjælen ved at lade som om.

Og man får ikke adgang til sjælen, hvis man ikke er ordentlig. Helt igennem.

I høj bevidsthed er jeg altid ordentlig. Jeg har ingen skjulte bagtanker.

Det, jeg siger, er det, jeg er, og det jeg gør.

Høj bevidsthed er, at lade kærligheden opstå af sig selv, i bevidstheden om, at den er der.

Sjælen er aktiv bag instinktet og kan nås direkte af mennesker, der er i høj bevidsthed.

Mennesker i lav bevidsthed er bundet til deres instinkt og har ikke på samme måde adgang til sjælen.

Sjælen kan kun nås i sandhed og kærlighed. Hvis ikke man har disse kvaliteter åbent i sit eget væsen, vil man ikke have adgang til dem.

Sjælens kvaliteter er, ligesom at være barn på ny, at have adgang til sin egen energi, sin egen seksualitet, sin egen dybe identitet.

At være i sin sjæl er en meget åben og meget direkte måde at være i verden på.

Det hører med i fortællingen, at det kun er muligt på den måde at være i sin sjæl, når jeg har løsnet mit instinkt. Instinktet vil jo altid være der, så længe jeg er menneske, men jeg kan have smidiggjort det så meget, at jeg positivt er i stand til at være i det.

For mit eget vedkommende kan jeg gå rundt i langt tid, uden struktur overhovedet. Der er ikke noget, der binder mig, men jeg har det godt, som jeg har det. Og så er det jo lidt mærkeligt, at de fleste bliver i de rammer, hvor de hurtige svar imellem murene er dem, der sætter standarden for, hvordan livet skal være.

Jeg er i høj bevidsthed, men det betyder ikke, at der ikke er klare sammenhænge. De er bare utilgængelige for de fleste.

Det er sjovt for mig at reflektere over, hvordan mange begreber supplerer hinanden, efterhånden som jeg udfolder dem.

At have indre rum betyder, at jeg ikke uden videre reagerer ud af mig selv.

Mange af mine begreber vil kategorisk blive afvist at instinktmennesker, der generelt ikke ønsker at forholde sig til, at noget kan være anderledes, altså i den indre verden. Udenfor er det ok. Altså at man kan flytte et bord, så det ikke længere står ved vinduet.

Det indre rum er et sådant begreb, der ikke giver mening for et instinktmenneske.

Høj bevidsthed er at være positivt åben for alt, hvad der sker.

At være i lav bevidsthed er at være i sit dyr.

At være i høj bevidsthed er at være i sin sjæl. I sin egen energi. I sit eget væsen. Positivt at være i sin egen kraft.

Det sidste kræver stor tålmodighed, stor selvbevidsthed, at give sig selv og andre ro, tid, rum, lydhørhed.

At anerkende livets spændvidde i det frie menneske, hvor alt kan svinge i alle retninger. Det er sand frihed. og voksen ansvarlighed at være i det.

At anerkende, at der ikke findes nogle færdige svar på noget, men at mennesket indeholder potentialet til at kunne håndtere denne frihed og usikkerhed.

At stille alle spørgsmål forfra, uden at lægge sig fast på svarene, er et godt udgangspunkt for høj bevidsthed.

Hvis man er i lav bevidsthed, lever og handler man på dyrets præmisser. Alt handler om hierarki, om at overleve, om at bekæmpe, om nødvendigt at dræbe, at aflive, om nødvendigt med meget ufine metoder.

Lav bevidsthed ser kun manifestation, roller, over- og underordning i forhold til normer og standarder, som autoriter har stadfæstet. Man spørger aldrig indad, da der ikke findes et indre univers.

Lav bevidsthed er først og fremmest en fysisk begrænsning, som jeg lægger ind i mig selv, og lader gå ud over andre, som jeg overfører min begrænsning til. Jeg lægger den samme lave skabelon ind over andre, også kaldet en skygge. Jeg ser kun den anden på mine egne præmisser, og jeg skærer alt ud af den anden, som ikke passer ind i mit kram.

For den lave bevidsthed er det vigtigt, at løgnen passer sammen. Når det ikke er muligt, må jeg bruge magt, for at sikre, at der ikke er noget, der bliver grumset eller uklart. Jeg får gerne andre til at gøre det beskidte arbejde.

Du får aldrig den lave bevidsthed til at indrømme noget. Eller kun, hvis den kan se en fordel i det.

Når man, som nogle gør det, permanent går i lav bevidsthed, har jeg svært ved at se en vej ud af det.

Så længe der er en sprække ind mod sandheden, er der stadigt håb. En anden måde at udtrykke kontakt ind mod sjælen.

Det virker på mig, som om denne kontakt, hos nogle mennesker, kan forsvinde helt.

Høj bevidsthed. Her sætter jeg mig selv til side, og anerkender, at der altid vil ske noget, som jeg ikke kender forklaringen på. Jeg anerkender, at der er en verden uden for mig selv, som vil fortælle mig noget.

Forskellen på Virtual Reality, hvor man kan bevæge sig ind i andre rum, og ind i en anden tid, og få kontakt med afdøde, og høj bevidsthed, er, at vi i den sidste hele tiden har fat i energien.

Vi kan komme de samme steder hen, men i høj bevidsthed har vi altid os selv med, også i bevægelsen derhen. Det kan være helt magisk og give nogle fantastiske erkendelser, som mennesker i lav bevidsthed aldrig kommer i nærheden af.

Høj bevidsthed er at være og at blive i energien i min egen krop, og at følge energien i den retning, som energien gerne vil have mig hen.

Energien er i sit væsen guddommelig, og den leder mig mod Gud. Jeg kommer dog nok forbi et par abekatte på vejen, og jeg får ikke lov til at gå fordi, inden jeg har hørt, hvorfor de stod der.

Det er præcis den samme måde, vi møder angst på, og også væsener i drømme, eller hvis vi på egen hånd går ind i skoven, eller ned i kælderen.

De fleste stikker af, som er det samme som at vende tilbage til lav bevidsthed. Derved hopper jeg også ud af min egen energi, med adgang til sjælen, og langt senere til Kilden himself.

Vi er den kontinuitet, der fører os i retning ad sandheden, på en kærlig måde. Det betyder ikke, at det altid er rart at møde en begivenhed, især ikke når den er ond. Men vi møder den i kærlighed, som godt kan være en dybt ubehagelig oplevelse. Vi oplever sandheden i kærlighed.

Vi hopper ikke ind i en anden tid, som i Virtual Reality. Men vi bevæger os ind i begivenhederne, altid derfra hvor vi står.

Høj bevidsthed kan noget, som lav bevidsthed ikke kan. Den kan slippe en fortolkning, en fordom, en sladderbundet fortælling, en skygge, placeret på en anden person.

I stedet for disse mørke former bevæger vi os ind i lyset, som sagtens kan være mørkt. Men vi lyser det, med vores handling, op. Vi kaster lys på begivenheden, og ser den nu, sådan som den var.

Sådan en erkendelse kan vi også vågne med, hvor en drøm eller lignende har ført os frem til en erkendelse. Processen er den samme, som handler om pludselig at kunne se sandheden, eller at få en vigtig erkendelsen. Altid ved at følge energien i dens bevægelse.

Det er i øvrigt det samme nærvær, der er til stede, når vi går vejen. Her er vi på samme måde på plads i os selv.

Med blikket ind mod sjælen ser vi verden, som den er, og ikke sådan, som vi gerne vil have den til at se ud.

Sådan som vi gerne vil have den til at passe med vores egen version.

At forstå i sjælen er langsomt, stilfærdigt, kærligt, sandt og af et rent hjerte.

Her bliver jeg altid i min egen energi, også når jeg bevæger mig igennem smerte.

Vi kan følges ad i kærlighed og smerte, hvis vi oprigtigt ønsker det, med da skal vi begge oprigtigt blive på vejen.

Ondskab, i modsætning hertil, er at gå ud af min egen energi, og kynisk at handle ind i en andens energi.

Jeg har oplevet en spirituelt gå ind i mit system og være ond, på en meget kynisk måde. Hun havde adgang til noget dybt i mig, og udnyttede sin egen viden, men fra et usandt og ukærligt sted. Derfor skal man altid, når man er på de kanter, være meget bevidst om, hvad god opførsel er for noget. Den havde hun aflagt hjemme på hylden.

At gøre noget ondt godt igen kræver en helt særlig indsats, der aldrig kan være middelmådig eller halvhjertet.

Det kræver en indsats, der er større end den, der lå bag den onde handling.

Ondskab stikker meget dybere end lav bevidsthed, der jo strengt taget bare er dumhed, eller middelmådighed.

Ondskab er kalkuleret kynisme, med destruktion som specifikt formål.

Ondskab er enten ligeglad med den, det går ud over, eller også vil hun den anden at gå til grunde.

Lav bevidsthed er at tale, før man tænker.

Lav bevidsthed kan altid konverteres til høj bevidsthed, hvis der er en reel vilje til at lytte og til at mærke.

At være i høj bevidsthed er at gøre præcis det, jeg skal, når jeg skal, og så bare lade bevidstheden følge med.

Når jeg går i modstand, så lever bevidstheden sit eget liv, og bliver til lav bevidsthed, hvor skyggerne tager over.

Så er intet længere, som det var. Nu er der tid til sladder, løgnehistorier, dårlige undskyldninger og klicheer en masse.

I høj bevidsthed afsløres alt, nogle gange gennem dyb smerte. Men det afsløres.

Når vi ærligt og oprigtigt nærmer os den lave bevidsthed, vil vi opleve, hvordan den opløser sig selv. Der kan godt gå lang tid, inden det sker. Det er helt sikkert også afhængigt af vores egen dybe motivation, om det sker, og hvornår det sker. For der ingen tvivl om, at vi skal ville det, ikke bare som noget forbipasserende, men af et oprigtigt hjerte. Og jaet skal være til at høre, så det ikke kan misforstås.

Høj bevidsthed er, ligesom med et puslespil, at fjerne en brik af gangen, og dermed at afdække alt, præcis sådan som det skete.

Lav bevidsthed er at vide bedre om alle andre, at vide, hvad der er rigtigt for alle andre, at vide, hvor forkerte de alle sammen er, og hvor rigtig jeg selv er. Fordomme er på samme måde, ikke at kunne finde på at høre efter, hvad et andet menneske siger.

Lav bevidsthed har den fordel, at den aldrig påtager sig et ansvar, at den er ligeglad med alt andet end sig selv. Den tager sig selv meget højtideligt, men overhovedet ikke alvorligt.

Sandheden er noget helt andet. Den støjer ikke. Den siger ikke: se mig! Den er bare det, den er.

Det, der er specielt ved Jesus, er, at han rummer sandheden om Gud, men at denne sandhed ikke har et publikum.

Det skal forstås på den måde, at vi kun kan forstå Gud, hvis vi ønsker at forstå vores egen guddommelighed.

Det kan vi kun gøre, hvis vi forstår, hvordan vi selv er dyr, og reagerer som dyr.

Der er ikke noget svært ved noget af det, bort set fra, at vores egen selvforståelse kommer i vejen. Vore bindinger. Vores sociale forståelse. Vores ego. Som alle sammen er en sammenblanding af det hele, på forskellige måder.

Vi kan kun forstå delene, hvis vi forstår helheden. Og omvendt. Det vil sige, at vi skal kunne slippe det hele, for at kunne kigge på det hele.

Vi kan ikke forstå noget, så længe vi bare er midt i det hele, og det rykker i os fra forskellig side.

Jo, det kan vi måske, hvis vi anerkender, at vi altid også skal være villige til at kigge på os selv på afstand.

Når vi ikke vil slippe en binding, er det den, der styrer os, og ikke os, der styrer den.

At styre en binding er, altid at være sammen i ligeværd, i sandhed, og i kærlighed. Det er et valg.

At forstå det er at være i høj bevidsthed.