Ny Tids menneske har plads inde i sig.

Når jeg siger noget til dig, så formår du at lade det vende inde i dig, inden jeg får det tilbage i hovedet igen.

Alt i livet kan på den måde håndteres inde i os selv, på en måde, så vi får det vendt til noget positivt, åbent og ærligt.

Livet behøver ikke overhovedet at være noget negativt, der skal være imellem os.

Det betyder også, at vi formår at lytte, at vi ikke straks går i modstand.

Det betyder, at vi evner venlighed som en egenskab, lydhørhed, ligeværd og ærlighed.

Hvis vi leder efter begrebet sandhed i skemaet, findes det i hvert fald under lydhørhed, men jo i det hele taget i, at alt får lov til at være, hvad det, på sin egen måde.

At vi ikke manipulerer med noget, og ikke giver noget et forvansket udtryk.

Vi kan selv, hver især, gøre den forskel, der betyder, at vi altid positivt er der for hinanden.

Det ansvarlige menneske befinder sig i skillelinjen mellem sjæl og instinkt.

Det er både i sin dyriske form og i sin guddommelige. Det kan man sagtens være på én gang.

Der er mange måder at beskrive det samme på.

Sandt at være til stede i sig selv.

At være til stede i sin egen energi.

At være den, jeg er.

At være i mig selv.

At holde energien i mig selv.

At være ordentlig.

At være god.

Måske kan man mærke, at man på den måde ikke reagerer ud af sig selv, men hele tiden har fat i alt i sig selv, sin egen form, sin egen identitet, sin egen energi, sit eget udtryk, sin egen ærlighed.

At give mig selv lov til at være mig, med alt hvad jeg indeholder.

Det er en vigtig øvelse, fordi jeg da vil holde op med at kaste skygger.

Et menneske skal bevise, at det evner og ønsker at stå selv og stå frit.

Hvis ikke det kan finde ud af det, vil det ikke kunne kvalificere sig til at lukke op for hjertet og for sjælen.

Og så giver nedenstående heller ikke nogen mening.

At være positiv er en attitude.

Det er noget, jeg vælger.

Det er en måde at være i verden på.

Det er en måde at vise sig frem på.

Samtidig er det en direkte måde at få lys ind i sig selv på.

Herefter er det bare at labbe i sig af gode oplevelser og gode erkendelser.

Det skal man ikke sådan kimse af.

Når vi fylder os med lys, så vil vi ikke være negative. Så kan vi ikke kaste skygger. Så opfører vi os altid ordentligt.

Det er faktisk nemt at leve, når det foregår på den måde.

Fra positiv til god er der ikke ret langt.

Eller det er vel egentlig to sider af samme sag.

Det samme gælder fra positiv til sand.

Når vi er i den boldgade, så kører det jo egentlig i olie.

Det har altid undret mig, siden jeg fik min første guddommelige oplevelser, hvorfor så mange mennesker er negative, sure, mørke. Jeg vidste også dengang, at jeg aldrig ville kunne finde på at være ond.

Det hele hænger sammen med, at vi er inde i et rum, der nærmer sig noget guddommeligt, og her kan have det rigtigt godt sammen, jo også alene.

Den oplevelse, jeg fortæller om, foregik i 1979. Jeg boede alene, var uden for en social kontekst. Her oplevede jeg livet udfolde sig fuldstændigt magisk.

Den samme oplevelse kan man sagtens få i en social sammenhæng. Det afgørende er, at man ved, hvad det vil sige at give slip, og at åbne sig for en guddommelig sammenhæng, og at lade kærlighed og sandhed være vigtigere end magt og kontrol.

Jeg har oplevet ondskab, hvor én af forklaringerne var, at personen ikke ville give slip. Stadig skal personen jo beslutte med sig selv, at hun vil være ond. Ikke at ville give slip bliver man ikke i sig selv ond af.