Corona lukker op for automatadfærd.

Den dårlige opførsel, som tidligere blev udfoldet, og som døde igen inden for hjemmets fire vægge, bliver nu tydelig.

Energetisk handler det om, at energien omme i baghovedet, som har med reptilhjernen at gøre, er forbundet ned i lårene.

Denne energi bliver nu tydelig, hvor den før Corona har ræsonneret med væggene, så at sige.

Man har kunne råbe, være vred, men også talt dårligt om nogen, der ikke var der, og kunnet holde det hele inden for den nærmeste bekendtskabskreds. Og som alfahan eller -hun har man på den måde kunne styre magten og skyggerne.

Det bliver der nu lukket op for, og det er selvfølgelig til gavn for dem, der tidligere har lidt under det, men mindre fordelagtigt for dem, der på den måde har kunnet styre magten.

Tilsvarende må energien i andre rum jo også ændre sig, så undervisning også bliver nødt til at flytte sig, når engang den igen kommer i gang.

Verden vil se anderledes ud, når engang man vender tilbage til de gamle måder at agere på. Mange af dem vil skulle redefineres.

Corona bevirker, at instinktets automatreaktioner langsomt trækkes fra hinanden.

På den måde vil livets sande kontinuitet blive tydelig, ligesom den logik, der før var umulig at gennemskue på grund af automatreaktionens kraft og voldsomhed.

Skyld, skam og dårlig samvittighed vil blive tydelige i forløbet, og skal selvfølgelig tages alvorligt.

Selv om mange mennesker ikke vil have dyr indenfor i hjemmene, har de jo alligevel deres indre dyr, hver gang de tager skoene af, og går ind i stuen.

Normalt foregår det stille og roligt, hvor man ikke udfolder noget, som man ikke bør udfolde.

Men der er ingen tvivl om, at der inde i hjemmene skjuler sig mange automatreaktioner, hvor dyret får udtryk gennem vrede, aggression, og hos modparten i form af frygt og angst.

Normalt er det hele pakket pænt ind, men Corona lukker op for hele den dyriske adfærd, dog på en måde, så man, hvis man er ordentlig, ikke behøver at reagere ud af sig selv. Man kan i stedet for iagttage, hvordan man plejer at gøre, og at det ikke er hensigtsmæssigt mere.

Instinktet er vores dyriske manifestation.

Jo mere rent dyr vi er, jo mere brovtende, dominerende, frembusende og bøvede vil vi være.

Jo mere sjælen får lov til at manifestere sig, jo mere venlighed, forståelse, imødekommenhed og kærlighed vil vi møde.

Bevidstheden muliggør, at den pågældende lærer at forstå, hvordan sjælen er en blød side, og instinktet er en hård side af mennesket.

Jeget er den frie del, der handler, som kan vælge at gøre det blødt og kærligt fra sjælen, eller hårdt og kynisk fra instinktet.

Automatreaktioner er dem, der ledsager et menneske, der giver Fanden i sjælen og alle de bløde sider, eller som måske aldrig har mødt andet end ufølsomhed i sit liv, og dermed dårligt nok kan gøres ansvarligt for sin hårdhed.

Corona eliminerer de hårde, kyniske former, som fylder meget i menneskers liv. Det gælder vrede, aggression, men også reaktioner af frygt og angst. Man bruger dem oftest over for individer, der hierarkisk ligger under en selv.

Vrede mennesker er et mønster, de selv vedligeholder.

Man skulle prøve, over for sig selv, at forestille sig, at en anden, over for én, brugte disse former. De er faktisk nedbrydende for selvtillid, for selvoplevelse, for alt.

Når Corona er aktiveret, skyldes det, at det onde har haft for hårdt fat i menneskeverdenen. Som eksempel kan man betragte det amerikanske præsidentvalg. Det er blevet legitimt, ikke at opføre sig ordentligt. Og man står ikke af vejen for at tale meget nedsættende om hinanden.

Samtidig har vi oplevet USA springe fra diverse aftaler, der alle har taget sigte på, at Jorden skulle være et bedre sted at være, ikke bare for de hvide, med våben og beskyttelsesmure.

Corona blødgør instinktet ved at tvinge os væk fra den normale måde at være voksen og hensynsløs på. Dermed bliver der plads til sjælen, der er den bløde del af et menneske. Det er her, vi indeholder følelser, medmenneskelighed og kærlighed.

Instinktet er vores dyriske natur, der er kommet mere og mere ud af kontrol.

Der er intet perspektiv ved, altid at reagere ud af sig selv.

Der er derimod perspektiv, ved at lære at holde energien inde i sig selv, og at lade den transformere sig i kærlighed.

Automatreaktioner er alt det, der sker inde i mig, når instinktet har mere magt end sjælen.

Det er en langsommelig proces at gøre op med sine automatreaktioner.

Men det er det, det handler om, og måske først og fremmest at gøre sig klart, at man har sådan nogle, jo mere ubevidst man lever.

At leve bevidst er ikke nødvendigvis at være opmærksom på, at man har og udlever automatreaktioner. Det er det kun, hvis bevidstheden også favner disse.

Da mennesket for 40.000 år siden fik en sjæl, var det som at putte Gud ind i en abekat.

Det ville abekatten selvfølgelig ikke finde sig i. For hvad skulle det bruges til at blande sig i abekattens automatreaktioner?

De fleste af dem var af arten Homo Sapiens, men der var også Neandertalere og Denisovaer og måske andre, som nu var blevet udstyret med en sjæl.

De begyndte at lave hulemalerier, og de begyndte at interessere sig for livet efter døden, som er irrelevant for arten, uden sjælen.

Automatreaktioner er at handle som dyr, uden at forholde sig til reaktionerne.

Sjælen bevirkede, at de så småt kunne begynde at forholde sig til, om det altid var fornuftigt at slå hinanden oven i hovedet med køller.

Eller at slå hinanden på siden af hovederne, med en flad hånd.

At kunne gøre noget anderledes er utænkeligt for et væsen med lav bevidsthed.

Og hvis den lave bevidsthed gennemtvinger sin egen begrænsning, ved at være ond, ved at være destruktiv, ved selv at holde sig lukket, bliver der ved med at være mørkt indenfor.

På den måde har sjælen været meget længe undervejs, fordi alfahannen, eller alfahunnen, ikke har villet vige pladsen for noget som helst andet. Altså medmindre det lyser på alfahannen eller hunnen og siger: hvor er du smuk! Eller: hvor er du stærk! Men det hele handler stadigvæk om magt.

Når det både kan være en han eller hun, handler det hele om at have magt i et rum eller i en kontekst. Og det handler om at bøje sig i støvet, eller om at fare sammen i frygt eller angst, eller i skræk, for ikke at få ørerne i maskinen.

Det hele bliver forstærket og repeteret, når han eller hun kan kigge sig selv i spejlet. Alle rynker og sprækker, som kan ses i spejlet, kan camoufleres, og nogle gange også helt lyves væk.

Bevidsthed og sjæl, når de omvendt får lov, er ensbetydende med evnen til at være kulturskabere.

Udviklingen går meget langsomt, og det går også meget langsomt med at lære, at kamp ikke altid er den rigtige måde at møde en anden på.

Det varer også meget længe at anerkende, at en anden har lov til at være anderledes end mig.

Det er interessant, at den moderne strafferet, som blev formuleret af Beccaria, bibeholdt dødsstraf for to forseelser, der begge handler om at skille sig ud fra mængden. Det var homoseksualitet, og det var anarki.

Strafferetten er i dag formaliseret, men uformelt har vi stadig Janteloven, der er hurtig til at slå ned på mennesker, der skiller sig ud, med dyrisk voldsomhed i reaktionerne. Janteloven er en god måde at fortælle, hvordan automatreaktioner lever i bedste velgående.

En anden måde at beskriver det samme på er, at dyret i os stadig er særdeles aktivt, og at sjælen ikke får meget plads.

Vi skal lære at finde ud af, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og så evne at møde det i kærlighed, i stedet for at lade reaktionerne få udløb.

Nogle af disse reaktioner kan være så voldsomme, at vi ødelægger noget i os selv og i andre, i vore relationer. Det skal man være meget opmærksom på, også inden man overhovedet overvejer at aktivere dem.

Det burde ligge som noget af det allervigtigste i opdragelse, at lære at dæmpe sig, for i stedet at vende blikket indad.

Jeg føler mig overbevist om, at demens er forårsaget af automatreaktioner. Bare lige for at fortælle, hvor skadeligt det kan være.

Automatreaktioner er at handle som dyr, uden bevidsthed.

Forskellen er, at et menneske har en bevidsthed, og at denne bevidsthed tidligere i livet har sat sig fast i et mønster, der betyder, at et menneske reagerer fuldstændigt irrationelt ud af sig selv, kan også være ind i sig selv, De er aldrig godt på den måde.

Lav bevidsthed er, at være menneske, men at handle og forstå som dyr, eller på et bevidsthedsmæssigt meget lavt niveau. Der tolkes, før der handles. Man slår, inden man spørger. Man skyder, inden den anden kan nå at bekræfte, at han er den, jeg ønsker at dræbe.

I amerikansk strafferet er det tydeligt, at det for nogle er vigtigere at få en person aflivet i den elektriske stol, end at sikre sig, at han eller hun nu også er skyldig.

Sladder, intriger, klicheer, løgnehistorier. Ugeblade. At putte sig for at undgå konfrontation, eller hæmningsløst at kaste sig over et offer. Altid at have mening. Altid at have skyggespillet parat og på plads.

Den smule bevidsthed, der er, er forankret i reptilhjernen.

Viden er noget, man lirer af sig. Der er ingen forbindelse til noget, der har med mig selv at gøre.

Et ondt menneske bringer sig selv derhen, hvor der ikke længere er forbindelse mellem tanke og krop. Mellem følelse og tanke. Seksualitet er noget, man har for sig selv. Der skal ikke snakkes om det. Livet er kun til for mig. Alt handler måske om aktiekurser, om den næste ferie, om at se ud som om.

Et ondt menneske diskvalificerer sig selv, og måske også andre, fra at forstå noget på sin egen, naturlige og fine måde. Og at lade noget udvikle sig på den samme fine og stilfærdige måde.