Hvis jeg er et lys i mig selv, kan jeg være et lys for andre.

Et lys i mig selv bliver jeg ved med at gå vejen. At gøre det, jeg skal.

At være ærlig over for mig selv. At være lydhør over for Gud.

At være den, jeg er, fra Skabelsens side.

At være det sande udtryk for mig selv.

Det er ikke svært.

Det er vel nærmest det, jeg har det nemmest med. Bare jeg siger ja til det, og lever efter det.

Over for andre kan jeg producere undskyldninger fra nu af, og indtil jeg finder et sted at stille træskoene.

Indadtil, ind mod mig selv, kan jeg ikke producere på samme måde.

Her ved jeg godt, jeg ikke har ret.

Hvis jeg møder et mørke, enten i mig selv eller i andre, skal jeg forsøge at kaste lys på det.

Sådan noget gør man aldrig ved at sende en skygge af sted, men ved stilfærdigt at spørge sig selv, hvad det mon er.

Så længe jeg afholder mig fra fortolkninger, skaber jeg ikke mørke.

At kaste lys på vil være en måde at nærme mig en afklaring af, hvad det er for noget.

At være i lys er at være i min egen energi, uanset hvor, hvordan og hvornår den manifesterer sig. Det er det indre og det sande menneske.

At have fat i lyset i sig selv er den ultimative betingelse for at forstå noget, at ville noget selv, at have lyst.

Lyset er betingelsen for livet, for hvor meget liv jeg ønsker at have i mig selv. Det er mit eget valg, i hvert fald hvis jeg har fat i lyset.

Jeg skal altid selv gøre en indsats. Derfor er betydningen af et ja et helt uomgængeligt krav til, at noget sker.

Man kaster ikke skygger, hvis man har lys inde i sig selv.

At bringe lyset ind i mig selv og andre er det, som livet handler om. At udfolde vores positive potentiale. At rumme os selv og hinanden. Det er at være i lyset og at handle i lys.

Positiv bevidsthed er det, som livet handler om. Udfolde det, og være helt til sted i det. Selvfølgelig altid have det godt med det, jeg gør, Altid at være helt til stede, åben, ærlig, stilfærdig.

Det handler ikke om at bryde grænser. Det handler om, stilfærdigt at være.

Gennemlysning har med forløsning at gøre. At vi kommer til bunds i, hvordan noget virkeligt hænger sammen. Ikke hvordan en fordom sætter stop for en fortælling. Men hvordan fortællingen egentlig er. Ned i alle detaljer.

At høre det, eller genhøre det fra personen selv. Hvordan noget opstod, og hvad der så skete. At mærke sandheden, ikke bare at høre den, sådan som jeg hører den.

Et naturligt og et sandt menneske har sjælen koblet sammen med sit instinkt, så der til enhver bevægelse også hører en følelse, så at sige. At legen er integreret i at være til stede i livet.

At jeg er levende til stede i mig selv, hvor bevidsthed, sjæl og krop går hånd i hånd.

Hvor der ikke er en død vinkel, men hvor alt svinger sammen.

Hvor vi omfavner hinanden i kærlighed og kaster lys på hinanden, samtidig med at vi hver især lyser os selv op indvendigt.

Hvor alt foregår i kærlighed.

Det er muligt at finde en sådan balance i sig selv.

Sandheden kan vi altid være i.

Sand viden opstår stilfærdigt, ved at jeg lige så stilfærdigt forbinder mig med mig selv, og tager dagen og øjeblikket ind på den måde.

Al viden, i forlængelse heraf, er, hvad jeg har brug for i livet og i verden, for at blive et sandt og et kærligt menneske.

Udgangspunktet er altid mig selv.

Udgangspunktet er altid, at jeg kan se mig selv i øjnene.

Det er ikke svært overhovedet.

I tilgift får vi al den glæde og kærlighed, vi har brug for.

Bevidsthed er lys.

Bevidsthed er sandhed.

At lyse sig selv op er at lade sandheden få lov til at virke inde i mig.

Uden at gøre andet end at lade den virke og være der.

Hvis ikke jeg anerkender sandheden, uanset hvordan den er, bliver jeg mørk indvendigt.

Sandhed skal følges op af handlinger.

Sandheden kan være gemt så langt væk, at alt er forkvaklet.

Hvis det sker, og hvis vi ønsker lyset tilbage, skal vi aktivt gøre noget for det.

Hvis vi oprigtigt ønsker det, vil vi også få hjælp til det.

Hvis jeg leder efter sandheden, og ikke kender den, vil jeg opleve, at den kommer til mig i brudstykker.

Det sande og det gode hænger sammen.

Det gode, jeg har gjort, kan jeg få fat i igen, også selv om det er væk i en periode.

Eller det vil komme til mig, hvis jeg stilfærdigt er åben over for det.

Det gode og det sande er, når livet vender rigtigt, modsat det onde og løgnen, der er mørket.

Så målet er, langsomt at få lyset ind i livet, hvor livet vender rigtigt.

Det gode, det sande og det skønne er den guddommelige ramme, som livet handler om.

Derfor kan vi få adgang til det, som vi selv har gjort, i forhold til, positivt og ærligt at være i livet.