Vi har alle nogle muligheder i livet, som vi kan bruge naturligt.

Det er overhovedet ikke svært, når vi gør det. Og vi får mere frihed ved at bruge den frihed, som vi naturligt har.

Livet er beregnet til at blive udfoldet enkelt, smukt og fint. Det er overhovedet ikke svært, når man gør det.

Vi skal jo bruge mulighederne, når vi har dem, og når de er der.

Når vi gør det, åbner livet sig. Og nye muligheder.

Når vi forsømmer det, eller gør noget, som vi godt ved, vi ikke må, gør vi alting vanskeligere.

Jeg har ikke forstand på det, men måske ødelægger man sine egne muligheder, under bestemte omstændigheder.

I så fald gør man det, hvor man godt ved, at det ikke er i orden.

Muligvis kan man, under sådanne situationer, godt ødelægge noget for sig selv, der ikke kan repareres igen.

Frihed er, ikke at være bundet af eller at lade mig binde af mit instinkt.

Vi kan godt mærke os selv i et rum, hvor vi har frihed i flere retninger.

Her er det vigtigt ikke at hægte os på noget i vores instinkt, som vi måske bliver bundet af.

Det er meget bedre at flyde med, hvis jeg er i tvivl, og så lade tiden få lov til at gøre sig gældende.

I hvert fald ikke at tage forhastede beslutninger, som vil kunne fange mig.

Det er jo i orden at gå rundt at være i tvivl, hvis ikke jer er sikker.

Men så skal jeg jo også anerkende tvivlen, for så vil den lede mig det rigtige sted hen.

Den frie vilje er, at vi kan gøre en forskel.

Uanset hvad vi vælger, vil det have konsekvenser.

Det er det, der er meningen.

At vi skal vise, hvad vi er værd.

Om vi er noget værd.

Om vi er værd at skrive hjem om.

Om vi gjorde en forskel.

Var jeg mere dyr end menneske?

Valgte jeg det sande i stedet for det bekvemme?

Valgte jeg det bekvemme i stedet for det sande?