Hvor står jeg selv i verden, i forhold til det, der sker omkring mig?

Flyder jeg bare bevidstløst med?

Søger jeg min egen tilfredsstillelse, før andre hensyn overhovedet?

Har jeg et dybere sigte med livet, nogle værdier og kvaliteter, der stikker dybere end nogle overfladiske og egoistiske?

Livet er, i sjælsperspektiv, noget, jeg gør mig fortjent til.

Jeg høster, som jeg sår. Mine handlinger dømmer mig. Jeg kan ikke løbe fra, hvad jeg har gjort.

Omvendt har jeg alle muligheder foran mig, så længe jeg ikke har ødelagt dem.

Men jeg skal gøre noget selv. Det er vigtigt, også for at forstå, hvad det handler om.

Jeget skal simpelt hen, at egen fri vilje, selv træde ud af sine egne starthuller, og manifestere, at det ønsker sig livet anderledes.

Det kan ikke ske, uden at jeg selv, utvetydigt, udtrykker og manifesterer det.

For ellers vil jeg altid kunne trække mig tilbage til mit eget musehul igen!

Er jeg villig til at gå ind i Ny Tid med åbne øjne og et åbent sind? Det skal jeg vise, at jeg er!

Sjælen får jeg kun adgang til, hvis jeg i og af fri vilje og af mig selv siger ja til det.

Jeg kan godt være begunstiget af et miljø, men det er stadig vigtigt, at der sker en forankring i mig selv, i form af et klart og utvetydigt ja.

Årsagen er, at sandhed skal have vægt, at den ikke er noget, jeg løber om hjørner med.

Årsagen er også, at instinktet i sig selv har en vis kraft, som vi skal vise, at vi kan modstå.

Instinktets kraft er den, der usandt binder de fleste mennesker til Jordelivet.

Denne skyggetilværelse har alle mulighed for at frigøre sig selv fra.

På den måde er livet en prøvelse for ethvert menneske.

Trækket mod egen tryghed og sikkerhed er i de fleste mennesker så stærkt, at de vil sælge deres egen bedstemor for at få det tøjret.

Trækket mod egen anerkendelse kan lægge sig ovenpå, lige så massivt, og forhindre, at andre kræfter efterfølgende får lov til at gøre sig gældende.