Vi er alle sammen forbundet i et karmisk bånd. Der er noget, vi skal, og der er noget, vi har frihed til.

Dette karmiske bånd er forankret i en guddommelig vilje og orden, som vi selv har været med til at definere, i hvert fald hvad angår vores egen specifikke rolle og opgave i dette liv.

Vi kan godt stritte imod, med det vil ikke hjælpe os. Vi kommer ikke fri af den aftale, som vi selv har skrevet under på, inden vi inkarnerede.

Friheden afhænger meget af, i hvilken grad vi har påtaget os den opgave, som vi har sagt ja til. Jo mere vi stritter imod, jo mindre frihed vil vi have. Jo mere vi lader vores skæbne styre af sandhed, jo mere kærlighed og glæde vil vi opleve at få adgang til.

Så valget er i høj grad op til os selv. Vores historie til dato har vi selv været med til at skabe. Historien fremadrettet har vi selv indflydelse på. Vi kan derimod ikke lave om på de aftaler, som blev besluttet i fællesskab, inden vi kom hertil.

Det er dejligt at kunne skrive dette. Det gør mig glad.

Det er dejligt at vide, at vi er bundet af sandhed.

Jeg oplever vores opgave i livet som et rør, vi skal igennem. Hvis vi gør det positivt, åbent og ærligt, vil vi opleve sammenhæng, glæde, mening, overensstemmelse, at vi er der for hinanden. Men også enkelthed, ro, sandhed og kærlighed.

Hvis vi oprigtigt ønsker det, kan vi altid få hjælp til at forstå vores skæbne, altså hvad vi skal, og hvorfor vi skal, og hvornår vi skal, og om vi skal. Hvornår vi æggeskal. Vi skal bare åbne os imod det.

Sandheden findes kun ved at tillade sig selv at lade den få lov til at bryde igennem.

Jeg kan sagtens sætte mig imod og fortrænge den.

Men sandheden vil altid være der, og vil altid vende tilbage. Også selv om den kun anes svagt.

Fordi nogle har forsøgt at skjule den og eliminere den.

Sandheden er i hjertet.

Vi kan altid mærke, om vi er på sporet eller ej,

Hvis man er i tvivl, er man måske ikke på sporet.

Det er fint at være i tvivl. Vi skal også lære at tænke selv, at fornemme selv, at spørge os selv.

Men hvis vi har tålmodighed, vil inspirationen komme igen.

Ellers kan man i hvert fald bede om det.

Vi kan altid mærke, hvad der er sandt.

Fremgangsmåden er den samme, men jo også, at man ikke i mellemtiden skal gøre noget, hvor man gør det vanskeligere for sig selv.

Når man gør det, man skal, er vejen åben og fri.

Og man kan mærke, hvad vej man skal gå.

Det er som en landevej med stor frihed.

Energi er i virkelighed den røde tråd.

Så længe man positivt er i livet, ligger alle svar foran en.

Når man får foldet det ud, kan man se meningen med det helt.

Forudsætningen er, at man er i stand til at folde tråden ud, så man er i stand til samtidig at se den, mærke den, forstå den.

Den er forbundet fra kilden til meningen med livet.

I praksis kan jeg mærke den, når jeg er på sporet.

Jeg kan mærke den som en farve, en tone, måske bare som energi, men en viden om, at jeg er der, hvor jeg skal være, eller på rette vej.

Det er et sjovt fænomen, men man er ikke i tvivl om, at den er der, når den er der. Også at den indeholder handlinger og møder.