Hvis man kun er i sit instinkt, og ikke har kontakt med sjælen, er alt på betingelser.

Og så er man ikke et rart bekendtskab.

Her tæller kun præstationen.

At jeg retter ind i forhold til alfahannen eller alfahunnen.

Der er ingen kæremor, og ingen tid eller plads til kærlighed.

At gøre, som der bliver sagt, eller ud af røret!

Så en ny kan komme ind i røret!

Med en tilstrækkelig stor og stiv af slagsen, indtil den anden også bliver impotent af at skulle leve op til alle mine krav!

Voksenliv er ikke, hvad jeg er, men hvad jeg kan.

I gamle dage var man mere stavnsbundet i ægteskabet.

Men det betyder ikke, at der i dag er mere kærlighed. Vel snarere tværtimod.

Materialisme har i den grad taget magten, også i de hjørner af tilværelsen.

Derfor bliver mange ensomme, når man ikke længere kan spille på udseende og fysisk form.

I gamle dage blev man dement af, ikke at ville kigge på egen manglende evne til at elske.

Når jeg ikke kan mere, duer jeg ikke mere, og så begynder man at hakke på hinanden.

Det skyldes, at man ikke er sammen i sandhed, men i forventninger.

Man gør ikke noget for hinanden, men forventer af hinanden, forventer at få.

Livet handler ikke om at give, men om at få, og om at tage.

Når et ego sætter sig fast, er det en anden måde at udtrykke, at et menneske påtager sig rollen som Gud, i sin måde at håndtere livet, energien, kærligheden, sig selv og andre mennesker på, men kynisk og hjerteløst.

Hvad kommer først i kærligheden: At jeg får, hvad jeg skal have, eller at vi begge aktivt og positivt ønsker at give hinanden, og at være der for hinanden?

Egoet sidder fast nede i seksualiteten.

Hvis ikke jeg er ordentlig, kan jeg styre andre herfra.

Giv mig udløsning!

Slik min pik!

At jeg får i hoved og røv!

Men også andre former for manipulation. At gøre andre til stikirenddreng.

At få andre til at danse efter min pibe.

Men også kassation. Duer ikke, væk!

Jeg gider dig ikke mere.

Det sidder alt sammen nede ved roden.

Spirituelle bruger dette sted, når de er ordentlige, til healing.

Til ondskab, når de ikke er ordentlige.

Hvis vi er ordentlige, kan vi her skabe et flow, hvor vi i kærlighed elsker hinanden, og er der for hinanden.

Det er sådan noget, der sker i forelskelsen.

Når vi begynder at skabe niveauforskelle, og glemmer ligeværdet, opstår de første skygger.

Hvis legen bliver til alvor, hvis fantasi bliver til realitet, skal vi vågne og være opmærksomme.

For hvad er det for en realitet, der herefter kommer til at bestemme?

Væsenet bagved er det, der fortæller om et menneskes modenhed.

Manipulerer jeg den anden, eller er jeg ordentlig i min måde at være på?

Den person, der kigger på handlingen, skal helst være den voksne inde i mig, den med overblikket.

Hvis jeg lader et infantilt barn få overtaget, bliver jeg ikke noget rart menneske at være sammen med.

Hvis jeg positivt bevarer overblikket, vil jeg altid kunne jonglere imellem niveauer. Jeg kan lege. Jeg kan elske. Jeg kan samtale. Jeg kan udveksle.

Vi kan være der for hinanden. Vi kan udfolde fantasi, hvis vi har lyst til det.

Der er ikke noget, der i sig selv er rigtigt og forkert. Det hele handler om, i hvilken ånd vi gør det. Med hvilket attitude. Selvfølgelig også at vi mærker, lige så snart noget ikke er i orden, hvis det er tilfældet. At vi evner at trække os, holde os stilfærdigt i baggrunden. Anerkende forvirring. I det helt taget at evne at være i os selv på en sand og kærlig måde.

Et positivt og lavt tyngdepunkt handler ikke om, at jeg skal have, og den anden skal give. Det handler om, at vi begge giver, at et godt hjerte.

Og vi kan sagtens være meget seksuelle, og elske både morgen og aften. Her rører vi begge hinanden, fordi vi gerne vil, og vi giver begge hinanden.

Det handler ikke om at sprede ben, for at få. Det handler om, sammen at være i kærlighed. Her går kærlighed foran krop, men kroppen deltager helt i kærlighedsakten.