Vi bliver til lidt efter lidt.

Livet bliver til lidt efter lidt.

Det skal vi respektere, og give os selv og hinanden den fornødne tid og ro.

Altid at være med det, der er, på en positiv og stilfærdig måde.

Det er vejen frem, uanset hvad. For det er det, der lukker op for de positive muligheder.

Livet bevæger sig hele tiden i en stilfærdig rytme.

Det er denne rytme, som voksenlivet undertiden brutalt bryder.

Livet i enhver sand form er kontinuerligt, kærlig, godt, stilfærdigt.

Der er ingen dramatik, hvis vi anerkender det hele, præcis sådan som det er.

Et menneske er et væsen, der fødes ind i en verden. Det er placeret imellem jord og himmel, meget bogstaveligt, fysisk.

Men det er også både dyr og guddommelig, meget bogstaveligt. Instinktet har vi fra pattedyret. Sjælen og sjælens energi har vi fra Gud.

Vores opgave er at leve i overensstemmelse med vores kald. Når vi positivt lever livet, lever vi i overensstemmelse med den guddommelige vilje, som også er ledsaget af et ja fra os selv, inden vi inkarnerede.

At nogle mennesker bruger den frie vilje til at blive nogle store røvhuller, er deres eget valg.

Det kan godt være, at det er bombastisk udtrykt, men det er nogle gange nødvendigt for at skabe forståelse.

Positivt har vi alle muligheden for stilfærdigt at udfolde os selv, at bliver i overensstemmelse med sjælen.

Negativt vælger mange, som er de fleste, trygheden, sikkerheden, Janteloven, der skal sikre, at ingen andre får mere end mig. Og sådan fortsætter man op igennem livet. Hele tiden med de forvrængede udtryk forrest i sit væsen. Mere vil have mere! Jeg kan ikke få nok! Alle andre skal stå til rådighed for mig

Dyb egoisme, i stedet for stilfærdigt at være til stede i sig selv, og gøre præcis det, man skal. Sammen og alene. Det er overhovedet ikke svært. Men alligevel vælger de fleste at leve på flertallets forkvaklede præmisser og vilkår.

Den stille logik, som jeg præsenterer og repræsenterer, er logisk for alle de væsener, der ser på livet på Jorden udefra.

Den samme logik har ethvert barn med sig og i sig, inden det bliver underlagt en forskruet voksenlogik, og bliver nødt til at underlægge sig magten fra væsener, der kalder sig voksne, som tror, de ved bedre om alt.

Voksenmagt er så voldsom, fordi barnet ikke har en chance for komme igennem med sine tanker og sine følelser. Det får at vide, at det skal holde kæft, og at det ikke har forstand på, hvad de voksne ved meget bedre om.

Vrede er et af midlerne, som barnet er oppe imod. Hovmod er et andet middel, at vide bedre. De to er i øvrigt to af i alt syv dødssynder.

Hvis ikke man praktiserede disse syv former, ville barnets logik komme til ære og værdighed. Så enkelt er det.

Jeg stiftede første gang kendskab med den stilfærdige og enkle tankegang, da jeg havde en guddommelig oplevelse i 1979.

I påsken 2019 sagde Frans til mig i Assisi, at “guddommelighed er at være i sig selv og med sig selv”. Det er en anden måde at udtrykke det samme på.

Pinselørdag sagde han til mig, hvad der gjorde mig meget rørt, at jeg er gået en vej, som ingen er gået før mig.

Den logik, som jeg fortæller om, ville Frans også have kunnet få, hvis ikke havde været oppe imod en meget mere autoritær verden end i dag. Hvor bl.a. krigstjeneste var noget, som man ikke kunne undslå sig. Han var oppe imod pavekirken og blev dermed tvunget ind i en munkeorden. Men projektet for ham var det samme, som det er for mig i dag.

Jesus voksede op i en jødisk kontekst, men havde det samme projekt i sit livsforløb. Intentionen var den samme for 2000 år siden, som den var for 800 år siden, som den er i dag. Dengang var der soldater i gaderne, og en væsentlig dårligere retsstilling for menigmand end i dag.

I alle tilfælde har vi været oppe imod et ekstrem modstand og et mørke i menneskers sind, der i dag har form at materialitet og ego. Men mørket er ikke blevet mindre. Det har bare fået et mere civiliseret udtryk.

I virkeligheden er modstanden stort set den samme. Den har bare forskellige klædedragter.

Voksenadfærd er et låg, der er lagt oven på eller oven over alt det sande i livet.

Det er en anden måde at udtrykke det samme på.

Voksenadfærd er lav bevidsthed, som udfolder sig i fordomme, i normer, i vaner og ritualer.

Nedenunder er der et lag eller en energi, der altid vil forsøge at trænge igennem, men som aktivt holdes nede eller holdes væk.

Der er tale om en selvproducerende adfærd, som er lænket fast på en holdning, der ikke ønsker åbenhed, og ikke er interesseret i frihed.

Det er sjælens sandhed, der presser sig på nedefra.

Den forudsætter, for at blive ført ud i livet, at jeg er god i mit væsen. Det har jeg ikke noget problem med.

Det er instinktet i en bundet form, der holder igen ovenfra.

Man kan vel, med en vis ret, sige, at voksenadfærd forudsætter, at man ikke er god i sit væsen. Det betyder ikke, at man ikke er god fra begyndelsen af, men at man har ladet noget instinktbåret få magten i sit eget liv, hvad enten det er i form af ego, af materielle goder, af forfængelighed, af prestige eller af penge.

Altså at disse former er vigtigere i livet end sandhed og kærlighed.

Det er de grundlæggende valg, vi tager i livet, som bestemmer vores retning. Hvad har førsteprioritet?

Man kan godt se det som en sø, der er frosset til, og hvor isen er så tyk, at passage ikke er mulig.

I anden sammenhæng har jeg skrevet, at voksenadfærd konstitueres af en udlevelse af de syv dødssynder.

Det vil jeg godt holde fast ved, hvor et liv i sandhed og kærlighed også er et liv uden overdrivelser. Hvor vi finder den naturlige og stilfærdige balance i os selv, og ikke fylder os med noget, som vi ikke har godt af.

Seksuelt handler det om at mødes i stille berøring, langsom, bevidst og ædruelig seksualitet, som er det modsatte af dyresex, der kort fortalt er hurtige udløsninger.

Det handler ikke om et liv i afholdenhed. Men det handler om en sund måde at være i min krop og med mine naturlige behov og lyster på.

Og så handler det om, aldrig at foretage sig noget åndssvagt eller ondskabsfuldt, men at være et sandt udtryk for sig selv. Det er overhovedet ikke svært i sig selv.