Det, som vi gør, har altid betydning.

Det, som vi har gjort, har altid betydning.

Hvis vi har gjort noget ondt, virker dette onde, både på den, som vi har gjort det imod, og på os selv som afsender. Det er en akkumuleret virkning, i form at lys eller mørk energi.

Vores energi indeholder erindringen om alt, hvad vi har gjort, også mens der ikke var nogen, der kiggede os over skulderen.

Det er jeg simpelt hen så glad for at kunne skrive.

For hvor er der mange luskehoveder rundt omkring, der går rundt og gør noget i det skjulte. Bag om ryggen. Taler dårligt. Lyver.

Det hele bliver lagret! Juhu! Og det sidder i mig, hvis jeg har gjort noget. Jeg kan godt forsøge at benægte det, men det kan ikke lade sig gøre. Det vil afsløre sig i min måde at være på. Jeg kan ikke kigge mig selv i øjnene, hvis ikke jeg har været ordentlig.

Med Corona bliver det karmiske energibånd gradvist tydeligere og tydeligere.

Mennesket mister sin instinktbårne hårdhed og kynisme, og sandhed og kærlighed dukker op i stedet.

Det må da siges at være et godt bytte, selv om vejen dertil for mange er både lang og trang.

Måske fordi de selv har lukket den til med søm og skruer, så der ikke længere var en passage mulig.

Sandheden bevæger sig ind igennem vores egen energi. Derfor er der garanteret mange der har ondt i disse dage.

Corona sørger for, at mennesket bringes tilbage til den oprindelige mening med livet.

Akademikere kan godt lide at få den på engelsk. Tidligere var det på latin. På den måde var de lidt højere på strå end alle vi andre.

Jeg har selv været akademiker, kan berette, at det ikke var anderledes end nede på jorden.

På engelsk siger de “Meant to be”. Altså sådan som det var meningen, vi skulle opføre os.

Der er en mening med livet, som ligger åben for alle.

Det er langt fra alle, der bevæger sig ad den vej.

Men hvis vi gør, vil vi opleve at få gaver, og at alting bliver meget nemmere.

Mennesket er meget tilbøjeligt til at stikke af. Og ikke at ville være ved sin skæbne.

Hellere gemme sig inde i et musehul.

Alternativt være et højt estimeret ego, som alle lyser på. Se mig! Jeg er Gud!

Det går jo ikke, kan vel enhver se.

Vi skal Back to Basis!

Det er hvad Corona handler om.

I am happy to be connected to someone who cares about what is truth and what is love. I am grateful.

Forbindelse mellem Jord og Himmel går igennem min egen energi.

Min egen energi går gennem min egen krop.

På den måde kan jeg få kontakt med det sande i mig selv ved at få bevidsthedsmæssig og energetisk flow igennem hele min krop.

Denne forbindelse går igennem min hjerne, mit hjerte og min seksualitet. Den ender nede i tæerne.

Det, der afholder et menneske fra at have en gedigen kontakt, er, at det er mere dyr end menneske.

Frygt og angst er elementer i vores dyriske adfærd og sidder i benene, i lårene.

Det er her, vi normalt stikker af.

Det er også her, vi normalt, fordi vi ikke tør stå ved os selv, laver skel i os selv, så vores seksualitet ikke nødvendigvis hænger sammen med hjertet, og slet ikke med hjernen.

Flow igennem kroppen er at anerkende og at leve denne sammenhæng.

Energien er bundet til sandheden.

Ethvert menneske har sin egen energi.

Nogle gange kan vi mærke andre mennesker på afstand.

Også specifikke andre.

Vi kan mærke deres energi.

Vi kan mærke, hvordan de er stemt. Om vi kommunikerer.

Hvis vi er flade for energi, er vi måske lidt for langt væk fra sandheden.

Energien lyver aldrig.

Energi manifesterer sig som tanker, følelser og som seksualitet.

Den kan selvfølgelig også have nogle mere ubestemmelige former.

Men hvis vi positivt formår at være i den og i os selv, vil den ændre sig, så vi lærer at forstå, hvad den vil os.

Energi er nedlagt i vores skæbne. Eller vores aftale er nedlagt i energien.

Der er noget vi skal, sådan helt grundlæggende.

Men hver gang et andet menneske beder om vores hjælp, er det måske også noget, vi skal tage alvorligt.

Sådan noget kan vi altid mærke. Eller lære at mærke.