Min energi er alt i mig, der er levende.

Som jeg selv har kontakt med.

Som jeg til enhver tid vil kunne bevidstgøre og være i.

Et udtryk for ordentlighed. At jeg kan være mig selv bekendt.

Man kan også udtrykke det på den måde, at det er den del af min sjæl, som jeg har taget til mig, og integreret.

Et helt menneske er alt, hvad jeg gør med mine arme og mine ben.

Alt i mig er inkluderet, også mine tanker, mine intentioner, mine følelser. Når jeg går i byen. Når jeg er alene. Når jeg er sammen med nogen.

Jeg efterlader jo ikke mine følelser og den ene arm hjemme på kommoden, når jeg får til slagteren. Vel?

Instinktet er vores fysiske tilstedekomst. Alle vore fysiske bevægelser og muligheder.

Vores artikulation. Vore kropsfunktioner. Når vi rører ved hinanden. Når vi kigger hinanden i øjnene.

Bagved er sjælen, når vi er ærlige. Og når vi er kærlige. Så er der forbindelse og sammenhæng.

Så kan vi mærke kærligheden gennemstrømme det hele.

Så er vi til stede i os selv på alle niveauer.

Det er altid vigtigt at have og få og bevare en levende forståelse.

Kun på den måde bevarer jeg kontakten med min sjæl, og i øvrigt en sand kontakt med andre.

Et menneske af kød og blod, og alle sine vitale organer og funktioner i behold.

Dem ser man altså ikke ret mange af rundt i byen.

De fleste går rundt som skygger af sig selv.

Helt useksuelle og kedelige.

Det kan godt være, de har specielle sko på. Men så er der heller ikke ret meget mere specielt ved dem.

Det er en mærkelig måde, vi har besluttet, at vi ikke må være levende på.

Ethvert forsøg på at være levende bliver slået ned med hård hånd. For det er simpelt hen ikke tilladt.

Det er er meget mærkeligt at opleve.

Eller også optræder de som store egoer i fjernsynet.

Men når de rejser sig fra stole, så har de ikke kontakt med deres egen krop.

Den eneste virkelighed er det pudrede ansigt, der så pænt forklarer sig, mens spotlyset er på.

Men der er ingen substans inde i kroppen på den person, der bagefter går ud af studiet. Han eller hun er kun sin rolle.

Det, der er bag ved rollen, hvis der er noget, er det, der vender ind mod sjælen.

For en rolle, i form af en delmængde, kan aldrig være i kontakt med sjælen.

En rolle er at se ud som om, eller at have en påtaget attitude. En rolle er ikke den, jeg er.

En rolle er typisk noget, jeg tjener penge på, måske mit levebrød, sjældent et udtryk for den, jeg er, indefra og ud.

Man kan lave en øvelse, der består i at rejse sig op, bare stå lidt, og så prøve at mærke energien i sine ben.

Hvis man mærker sine ben, vil man også kunne fornemme, hvor meget af det, vi ser i fjernsynet, der kun er rollespil. Der er ingen substans bag ved de roller, som de fremtoner med. Bagefter er man også selv tom som seer.

Den sande energi, som vi ikke her får adgang til, er i virkeligheden den, vi burde være optaget af, hvis vi vil forstå dynamikken i verden. Og jo også muligheden for sandt at forstå os selv.

At mærke hele energien i sig selv er det, der gør os til hele mennesker. Det er vores sande potentiale, også selv om vi vil registrere, at den fraværende del ligger helt i mørke. Men det er kun, så længe vi ikke vil kigge på den. Den kan også få form og farve, endda meget mere end den overfladiske rolle.