Frihed er, at jeg anerkender usikkerhed.

Frihed er, at enhver situation kan anskues på flere måder.

Det er ikke det samme som relativisme, hvor intet er sandt, eller hvor alt kan være ligegyldigt.

Men det er, at flere muligheder kan gøres til sandhed, afhængig af, hvad jeg vælger.

Frihed fordrer sandhed, at jeg har gjort noget til mit, til min sandhed, at jeg har en platform.

Frihed er ikke at dingle rundt i ingenting, og ingenting få gjort. Det er sjuskeri.

Frihed er adgangen til min sjæl.

Frihed er en åbenhed i min kontakt med livet, hvor ingen andre end jeg selv bestemmer.

Hvor jeg med andre ord kan lade livet komme ind på helt dets egen måde.

Hvor intet er forceret, og alt er muligt.

Hvor øjeblikket ligger åbent foran mig.

Den, jeg er, og det, jeg har gjort, bestemmer min frihed.

Friheden er et rum, som jeg er i.

Jo mere ordentlig jeg er, jo mere frihed har jeg, jo større rum.

Jo mere jeg evner at falde til ro i mig selv, jo mere fri er jeg.

Denne ro går fra kronechakret, ned igennem hjertet, og slutter i roden.

Hvis jeg er og har været ordentlig, har jeg denne forbindelse i mig selv, og kan møde andre i frihed, og vi kan gøre hvad som helst sammen, som vi har lyst til.

Verden er åben for os.

Hvis der er to, vil det være den, der har været mest ordentlig, som har det største overskud, og den største aktionsradius.

Et uordentligt menneske begrænser sig selv i denne frihed.

Friheden tilhører den ærlige, den åbne, den kærlige, den sande.

Friheden tilhører den proaktive.

Der går med Gud.