At bygge sig selv op som menneske begynder indefra.

Det er en langsom proces, som det jo også er at blive bygget op udefra, igennem barndommen.

Men den indre proces er lige så vigtig, for vores selvbevidsthed, vores selvfølelse og vores selvagtelse.

At vi kan mærke os selv ud i alle celler, så at sige.

DNA bygger os op fysisk som levende væsener.

Sjælen bygger os op indefra som levende væsener.

At kunne være i kærlighed og sandhed, som er det samme som at være med et jeg og en bevidsthed.

Vi skal sige ja til livet for at være med sjælens virkelighed.

Et barn fødes ind i sjælens virkelighed, men vil ofte opleve at få den tilintetgjort, endda meget tidligt i livet.

Det skyldes, at forældrene er mere i deres hierarkiske dyriske væsen, hvor der kun er plads til betinget kærlighed og sandhed, der underlægger sig gældende magt og autoritet.

Sjælen vil noget andet med os og med livet, men det skal vi selv lære at forstå, og selv lære at omstille os fra ekskluderende hierarki til kærlig omsorg for hinanden.

Guldtråden er vores spirituelle stolthed som mennesker.

Det er her, vi er, og har lov til at være, præcis dem, vi er.

Det er vores sande identitet som mennesker, som begynder her.

Det er vores sjæl, der tager bolig i vores krop.

Det er sandheden om dig og mig, der her kommer til udtryk, og som jeg kan udfolde gennem livet.

Guldtråden er sjælens tilsvar til vores DNA.

Som jeg oplever den, er den spundet omkring DNA-strengen.

Den udfoldes i en højrevendt spiralbevægelse.

Spiralbevægelse har noget at gøre med lyset, at få lys ind i sig selv.

Ordentlighed er at være i og med denne bevægelse, at følge med energien i sig selv, at være glad, og at følge sit livsformål.

Det er ikke svært, når man siger ja til det, og lever efter det.

Tværtimod vil man opleve at få stort overskud og livsglæde, hvis man følger det, og er i det.

Når livet går i stå, påvirker det også denne bevægelse.

Nogle gange kan mennesker obstruere bevægelsen, i stedet for at lade den forløbe i sit eget flow.

Det har noget med vores livsenergi, vores vitalitet, at gøre, også når den bremses.

Den bevæger sig i hvert fald også dynamisk gennem chakrasystemet, er måske det sande forbindelsesled igennem kroppen.

Blokeringer er horisontale, hvor energien bremses.

Energi og sandhed følges på en måde ad, som jeg oplever det.

Bevidstheden opstår i de vandrette passager, når de er fri.

Det er rimeligt at antage, at lav bevidsthed opstår, når der opstår blokeringer.

Sandheden kan godt være direkte tilgængelig, hvis jeg er åben for den.

Det handler både om min egen, individuelle sandhed. Men jeg vil opdage, at sandheden generelt ligger tæt op ad den.

Et menneske er en integritet, bundet sammen i en energi, der kan manifestere sig som tanker, følelser og seksualitet. Det kan også bare være som energi. Denne energi stammer fra den guddommelige mening med livet, og fra den aftale, som er lavet i den forbindelse.

Vores signatur er nede i højre hjørne.

Derfor kan vi undertiden mærke os selv i en tynd tråd, måske især når vi næsten har mistet kontakten med os selv.

Den tynde tråd er også vores menneskelighed, vores oprindelse, vores sandhed som mennesker, og den eller dem, som vi har gjort os selv til. Hvis man mister kontakten med sig selv, har man det ikke godt.

Hvis man i livet har opført sig dårligt, kan vejen tilbage være umådligt trang og mørk og lidelsesfuld. Man kan så trøste sig med på vejen, at det var selvvalgt, eller selvforskyldt.

Det bliver i øvrigt tydeligt i en sådan proces, hvilken kvalitativ forskel der er på at tænke en tanke, at have en forestilling, og så reelt at handle, at gøre en forskel. Hvis ikke jeg gør det i situationen, bliver det endnu mørkere, og nogle gange kan jeg komme så langt ud, at der bare ikke er andre muligheder end at bevæge sig aktivt og fysisk ind i mørket.

Men det er godt at vide, at der er en vej, selv om den ikke altid er brolagt med synlige sten.

Dyb smerte kan også være påført, og vejen tilbage til lyset kan tilsvarende være vanskelig og gøre ondt. Men når jeg selv har været god, er navigationen altid lettere, da jeg ved, hvad lyset er for noget.

Der er kæmpestor forskel på at leve i lys og at leve i mørke, vil vi opleve.

Hvis vi er blevet væk for os selv, vil det ikke være nok, at andre kaster deres lys på os. Vi er stadig tomme indeni.

Guldtråden er den måde, vi hænger sammen på som mennesker. Vores sande identitet.

Her kan vi måske mærke, at der er en Gud, som ikke bare er et begreb eller en forestilling.

Han kaldes også, og ikke for ingenting, Kilden.

Guldtråden er muligheden for at mærke mig selv på en meget dyb og smuk måde.

Guldtråden giver os mulighed for at være intakte, i vores energi. At være hele og nærværende.

Guldtråden bliver snoet omkring vores DNA og har noget at gøre med, at vi har en sjæl.

Så ud over den manifestation, som DNA skaber, fordi vi er et evolutionært produkt, så at sige, har vi i tilgift fået en forbindelse til vores guddommelige oprindelse.

Sjælen giver os mulighed for at kigge indad, men jo også at kigge udad. Vi kan forstå os selv, hvordan vi er skabt i Guds billede. Hvordan det er at være menneske. Hvad vi går og laver, hvis vi da ikke lige ligger og driver den af på sofaen. Det skal der jo også være plads til.

At kunne kigge på sig selv er måske selvfølgeligt, men dyrene kan ikke gøre det samme. De er i deres instinkt, uden at kunne kigge på deres instinkt, eller ind i det.

Dyrene har en forplantningsevne, der hos mennesket er blevet udvidet til at blive seksualitet, som vi er i stand til at møde kærligt. Vi kan sammen være i den i stor nydelse. Vi kan glide ind i energien og opleve os selv som børn på ny. Vi kan blive ligesom nyforelskede. Vi kan udfolde stor fantasi. Vi kan være sammen i ligeværd. Vi kan slippe rollespil af enhver art.

Skal hilse at sige, at det for mange er lang vej, til de har lært, hvad det vil sige. Men det betyder ikke, at det ikke er muligt.