Når hjertet åbner sig naturligt, er der plads til livet og sandheden i sin stille form.

Hvor intet er kunstigt, og hvor intet er andet, end det selv er.

Det er gennem sandheden, at vi får hjertet ind.

Det er den direkte måde at være på i livet.

Det er min kontakt til alt i mig og alt omkring mig.

Sandheden er i hjertet.

Hjertet indeholder sandheden.

Sjælen er den sande passage, på indersiden, der bevæget sig igennem hjertet, først og fremmest.

Uden hjertelighed vil vi altid have travlt med at kigge hinanden an.

Hjertelighed er, om vi sandt er der for hinanden.

Om vi mener noget med det.

Eller om vi kun gør noget for at få noget igen.

Er der hul igennem til sjælen.

Eller slutter hjertelighed ved instinktet. Noget for noget. Giv mig noget, eller skrid!

Det kyniske hjerte er også det kalkulerede hjerte. Det tager, og giver måske.

Hjertet, forankret i sjælen, giver, og modtager i taknemmelighed, ikke i selvfølgelighed.