For at en relation skal være god, skal vi begge have lukket op for vores sjæl. Ellers bliver alt betinget og skyggefuldt.

Vi skal begge kunne give slip, for ellers vil den laveste fællesnævner definere fællesmængden, altså sætte begrænsningen.

Når sjælen åbner sig, og lyset strømmer ind, er vi aldrig i tvivl om det.

Det er bare de færreste, der kommer dertil. I stedet låser de sig selv uhjælpeligt fast i deres instinkt.

Et andet ord for lyst er dybde. Eller lysten lukker op for dybden, ved at vi sandt udfolder den. Men det fordrer, at vi tager begge dele alvorligt. Og de fleste kommer ikke uden for de rammer, hvor de har låst sig selv uhjælpeligt fast.

Mentalt og materielt. Jeg kalder det andetsteds for murstenslogik, eller voksenadfærd.

Et menneske vil ikke sandt kunne svare på, hvad det har lyst til, medmindre det kommer meget langt hjemmefra.

For rammerne er der, hvor jeg bor, min økonomi, min uddannelse, den måde, jeg plejer at være på.

Identitet skabes i de rammer, vi lever i, og magten har det, som vi har vænnet os til.

Nogle er vegetarer. Andre mediterer. Nogle underviser. Nogle har en forretning.

Livet bevæger sig i bølger, men bølgerne går ikke dybere eller højere end det, vi har vænnet os til. Altså hvad rammerne tillader. Disse rammer er skabt under min opdragelse, min opvækst og min egen indgang til verden og mit eget liv. Jeg har selv været med til at låse mig selv fast.

Derfor kommer man aldrig ud, hvor man sandt får mulighed for at integrere og sandt at forstå sig selv.

Begrebet trædemølle er meget præcist.

Hvordan finder man tilbage til sig selv?

Svaret er, ved at gøre, hvad jeg har lyst til.

Men svaret kan kun følges til dørs, hvis jeg samtidig er villig til at forholde mig til de rammer, jeg lever i.

Sand udvikling kan kun foregå her og nu. Alt andet er irrelevant i den sammenhæng.

Så svaret må være at gøre op med sig selv, at jeg vil forfølge et mål, der er realistisk, men som ikke ligger lige til højrebenet.

Når det er rigtigt, skyldes det, at jeg i min normale måde at være på, falder tilbage til mine vaner og mine sædvaner, der har mere magt end min sande lyst. Derfor får jeg ikke fat i mig selv.

Jeg er formodentlig selv med til at vedligeholde, at det aldrig bliver anderledes.

I forlængelse af sin trædemølletilværelse kunne man jo lige så godt beslutte med sig selv, hvor og hvordan man gerne vil begraves, og hvilke salmer der skal synges til begivenheden. Hvorfor ikke gøre det, allerede som 20-årig? Der sker jo alligevel ikke noget væsentligt efter denne runde fødselsdag.