Mit hjerte bestemmer, hvad jeg giver plads i mit liv.

Hvad lukker jeg indenfor?

Hvem elsker jeg?

Hvem har jeg plads til?

Er jeg selv ordentlig?

Jeg giver mig selv og andre et rum, som er mit eget valg. Det er mit ja.

Jo mere entydigt, jo nemmere vil jeg have ved at navigere.

Derfor er ordentlighed et ultimativt krav, hvis jeg altid vil have styr på mig selv.

Hjertet åbent er en betingelse for at kunne se mulighederne i Ny Tid.

For at kunne se menneskets positive muligheder, der ikke er låst fast til instinktet.

Corona lukker op for hjertet, så det kyniske hjerte mister terræn.

Det kyniske og kalkulerede hjerte er styret af tanken, at magt, af ønsket om at dominere og tage kontrol.

Hjertet styrer gerne seksualitet, at skulle have, men ikke at skulle give, styret at kontrolcenteret i hjernen.

At lade sig penetrere, men under forudsætning af, at størrelse og underdanighed er på plads.

Men det er et hjerte uden kærlighed, der kun gør noget på betingelser.

Det er kalkuleret styret af hjernen under hjernehinden.

Man kan altid se det i øjnenes glans.

Det er mørkt, når det er kontrolleret af instinktet.

Der er ikke noget lys i øjnene.

Hjertet handler om anstændighed.

Hvad vil jeg byde andre?

Hvad tillader jeg mig over for andre?

Jeg kunne da vil ikke finde på at lege med andres følelser?

Hvad byder jeg i øvrigt mig selv?

På et foto, der ikke er blevet manipuleret, kan man altid se, hvor meget af sjælen der har plads inde i et menneske.

På øjnenes glans. På ansigtet. På udtrykket.

På den måde er sjælen fysisk.

Men den er det også i vores væremåde, i vores attitude.

Hjertet er at lukke op for muligheden for, at noget er godt.

Eller at være åben over for det.

Det hårde og kyniske hjerte har ikke denne åbne attitude.

Et væsen, der enten selv har lukket sit væsen, eller som er blevet lukket på anden måde.

Den vertikale energistrøm og igennem kroppen bevæger sig igennem hjertet, og dermed igennem sandhed og kærlighed.

Corona er for at rette op og ned på noget, der ikke er i orden, eller som ikke var.

Vi ved godt, hvad der er i orden.

Vi kan mærke det i hjertet.

Vi ved det, når vi kigger os selv i øjnene.

Det er ikke svært, hvis vi er ærlige.

Ligeværd og hjerte hænger sammen.

Hver gang jeg sandt og kærligt trækker vejret ind i mig selv, giver jeg plads til sjælen.

Når vi lærer at være i hjerterne, lærer vi, at alting hænger sammen.

At hvis vi gerne vil være smukke udenpå, skal vi også være smukke indeni.

At alt, hvad vi gør, sætter sig spor, også i os selv.

At vi kommer til at se ud, sådan som vi er.

Alt skal have tid til at modnes i kærlighed.

Sjælen kommer ind med hjertet.

Det er min egen forvaltning af hjerteenergien, der gør en forskel i den måde, jeg forvalter sjælens visdom og kærlighed på.

Det rene hjerte er det, der giver os ro i kaos.

Det er altid godt at vide, at jeg kan være mig selv bekendt.

Det er ikke sikkert, at der nogen, der anerkender det.

Men kan jeg finde ro i mig selv, vil det altid være godt.

Hvis man er et gennemført ordentligt menneske, vil man altid kunne finde positive svar i sin ordentlighed.

På den måde kan livet altid håndteres i stilfærdig ro og kontinuitet.

Når voksenlivet bliver slået i stykker i de fleste menneskers liv, er det ikke nødvendigt.

Vi kan altid være og blive i vores egen gode energi, hvis vi ønsker det.

Det kan godt være, at vi nogle gange skal tænke anderledes, og ikke bare kan være bevidstløse vanemennesker.

Men vi kan altid finde positive svar, hvis vi oprigtigt ønsker det.

Hjertet kommer altid først og sidst.

I sjælens verden laver man ingen numre, leger ikke med andres følelser, lader ikke som om , er ikke halvhjertede eller ligeglade.

Her er alt alvor på en stilfærdig måde.

Det er hjertet, der gør os levende, på mere end én måde.

Vi er ikke i tvivl om, når hjertet er aktivt i kærlighed.

Hvis man er god, så har man et åbent hjerte. Så er der direkte adgang til kærlighed og sandhed på den smukke måde.

Vi skal selv sige ja, hvis vi positivt gerne vil forstå noget.

Vi skal selv bevæge i den retning, hvor vi gerne vil noget af os selv.

Man skal ikke bare vente på, at en anden kommer, for så kan man bare trække sig igen.

Så var der ikke noget sandt engagement. Så var det bare en føler, som jeg nemt kunne stikke af fra igen.

Livet bliver aldrig sandt, hvis ikke vi selv, jeg selv, aktivt går det i møde, med et ja og en sand åbenhed.

Hjertet er mit eget.

Vi kan godt beslutte, at vi vil noget med hinanden. Men i så fald er det to suveræne mennesker, der bliver enige om det med hinanden.

Ingen andre skal definere, hvad vi herefter bliver enige om sammen og med hinanden.

Men vi to kan sagtens aftale det i detaljer, hvis vi har lyst til det.

Vigtigst er dog kærligheden og sandheden, i den rækkefølge.

Vi skal altid huske eget hjerte først. Det er her, jeg kan gøre en forskel i verden.

Hvis vi gerne vil kende sandheden, skal vi være villige til at lukke op ind til hjertet, hvor det sande motiv er.

Hjertet er vores sandhed, som fordrer, at vi er villige til at træde et skridt baglæns, og lytte, fordi vi oprigtigt gerne vil kende svaret.

Modsætning hertil er håndhed, kynisme, hjerteløshed, løgn, bagtalelse, floskler, klicheer.

At ville mit hjerte er et valg, som jeg ikke skal tage i et offentligt rum. Og jeg skal også selv være klar til det.

Når vi tænker på Ungdomsoprøret og andre bevægelser, har det altid kun været en meget begrænset del af mennesket, der har været aktivt. Resten har muligvis danset euforisk med, eller er blevet bedøvet af stoffer og alkohol.

På den måde bliver man ikke fri, og resultatet er ikke vanskeligt at aflæse.

Det sande går meget dybere. Det handler ikke om at se ud på en bestemt måde. At sige noget bestemt. At gå klædt på en bestemt måde. At holde hovedet på skrå.

Det sande er, at jeg, med hele mit væsen siger til mig selv, at jeg gerne vil noget, der ikke bare er overfladisk og ligegyldigt.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg er en af forgrundsfigurerne i dette projekt. Dette er min 13. bog, og jeg oplever, ved hver bog, at komme længere og længere ned i en formulering af, hvad Ny Tid er for noget.

Som ved enhver bevægelse skal der være én, der går vejen, og som gennemfører det, som han påstår, er muligt. Denne rolle har jeg ikke noget imod at påtage mig.