Dyret er frygt og vrede, eller angst og aggression, uden reflektioner. Bare reaktioner.

Alt sammen irrationelt. Voldsomt. Kynisk. Hjerteløst.

I den sådan tilstand er ingen argumenter mulige. Ingen tilnærmelse er mulig.

Så længe dyret er aktivt i forgrunden, er alt andet ligegyldigt og formålsløst.

Impulser mærker vi alle.

Kunsten er at tage dem alvorligt, i deres stille og umiddelbare form.

De er vejen ind i sjælen.

Det er selvfølgelig vigtigt, hvor jeg selv er i forhold til mine impulser.

Men jeg skal ikke starte med at ignorere dem.

Til gengæld skal jeg heller ikke blindt udleve dem.

Vejen er at være en ansvarlig voksen.

At være min opgave voksen.

At lytte til mig selv.

At turde stå ved mig selv.

At være den, jeg er.

At være et ordentligt menneske.