Et menneske er først og fremmest et instinktvæsen.

Når jeg møder et andet menneske, er vi instinkt mod instinkt.

Derfor vil også opleve en vis skepsis ved ethvert møde.

Vi har forsvarspositionerne i stilling, og det er jo i udgangspunktet i orden.

Vi skal kunne beskytte os selv.

Inde i ethvert menneske er der en skrøbelig kerne, som er kontakten til vores sjæl.

Den skal vi ikke bare udleve til hvem som helst. Måske ikke engang til vore nærmeste.

For vore nærmeste er ikke altid dem, der er mest venligt stemt i forhold til os.

Det ideelle er jo at møde en partner, og i øvrigt at have en familie, hvor vi elsker hinanden, og vil hinanden det godt.

Det vil altid være i mødet med et andet menneske, at sjælen har mulighed for at manifestere sig, men det fordrer sandhed og kærlighed hos dem begge. Og de to varianter hænger bestemt ikke på træerne.

Men det er projektet, som det handler om, at lukke op for sjælen i menneskelivet.

Jeg skal i den forbindelse altid begynde med mig selv.

Udgangspunktet for alt, hvad jeg skriver, er, at jeg er god og ordentlig.

Hvis jeg kaster skygger, skal jeg være villig til at kigge på dem, og opløse dem, ikke bare som noget, jeg siger, men som noget, jeg gør.

Ellers giver alt det, jeg siger, og skriver, ikke nogen mening.

Intet må være fiktivt. Alt skal være reelt.

Forudsætningen for det følgende er, altid at have adgang til min egen energi.

Det er mig selv, der styrer mit velbefindende, et meget langt stykke af vejen.

Det fordrer, at jeg altid har det godt med det, som jeg laver.

At jeg altid er i overensstemmelse med mig selv.

At jeg mærker konsekvenserne af mine handlinger, også de fysiske, som jeg gør ved mig selv.

At jeg altid placerer mig selv i en position, hvor jeg har det godt med mig selv.

At kunne kigge ind i mit eget mørke, og hvordan jeg selv producerer affaldsstoffer.

At kunne kigge mig selv helt ned i tæerne, forbi alle organerne.

At mærke og vide, hvordan det, som jeg spiser, påvirker det, som jeg adskiller.

At mærke denne sammenhæng i forhold til mit velbefindende.

At have kontakt til min egen energi, i alt hvad jeg foretager mig.

På den måde vil jeg undgå, altid at sammenligne mig med andre, som kan være fortærende.

Mit udgangspunkt er altid, mit eget velbefindende, men uden at være egoistisk.

Det handler ikke om, hvad jeg ser i spejlet, men hvad jeg mærker i mig selv, som afgørende for, hvordan jeg har det med mig selv.

Det vil ikke være relevant, længere at kaste skygger, hvis jeg altid har adgang til mit eget lys, også i forhold til mit fysiske velbefindende.