Det manipulerbare i et menneske er det, der vedrører dyret.

Den positive forskel gør vi, når vi under opdragelse, af os selv eller andre, lærer at være ordentlige mennesker, og at gøre en positiv forskel i verden.

Denne del er altid vigtigt.

En anden vigtig del er at dygtiggøre sig, så jeg bliver god til det, jeg er god til, og måske bedre.

De mørke former fylder rigtigt meget i rigtigt mange menneskers måde at være i verden på.

Og man glemmer, at det i virkeligheden handler om at trimme sig selv, så man bliver et bedre menneske.

Sådan er det langt fra alle, der tænker og handler.

Det er virkeligt mærkeligt at opleve instinktformer i bevidstheden fylde så meget, at de får identitet af virkelighed.

Og i virkeligheden er de kun illusioner, selv om de håndhæves, og bruges som juridiske argumenter for henrettelse.

Mere lokalt bruges disse hårde former af voksne til at sikre, at børnene fjernes fra deres egen sandhed.

Og ved brud bruges argumenter imod modparten, som om afsender er i den skinbarlige sandhed.

Men når sjælen og kærligheden får lov til at gøre sit arbejde, opløses det hele i ren illusion og løgn.

Sand integration er positivt og åben integration, hvor bevidstheden altid vil være den form, som det hele falder på plads i.

Bevidstheden er funderet i guddommelighed, som er den ultimativ mulighed og udfoldelse for et menneske.

Det er det, fordi mennesket er skabt i Guds billede.

Sand integration er kun mulig, når vi lader vækstlagene få lov til at falde på plads inde i os selv.

Når vi giver kærlighed, følelser, ærlighed, tanker, ligeværd og seksualitet, få lov til at udfolde sig på en måde, hvor vi bare giver slip.

Når enhver tanke får lov til at være, hvad den er, og at udfolde sig, som den gør.

Når vi lader enhver følelse dukke op og være, hvad den er, udfolde sig som den vil.

Når vi lader enhver seksuel impuls opstå, som den gør, og være, hvad den er, og enten udleve den eller slippe den.

Men altid kærligt og ærligt. Altid ærligt og kærligt.

Altid helt til stede i tanken Helt til stede i følelsen. Helt til stede i seksualiteten.

At være ved os selv. At stå ved os selv. At tillade alt at være, præcis sådan som det er.

Ikke at forbyde noget. Ikke at underkende noget. Ikke at undertrykke noget. Ikke at hæmme noget. Ikke at blokere noget.

Det er at være sand voksen, altid at kunne være med alt i mig selv.

Det er ikke det samme som at udleve alt. Med det er at tillade det at være der.

At tillade mig selv at være her. At tillade mig selv at have mine egne tanker. Mine egne følelser. Min egne seksualitet.

At det alt sammen er mit. Og at jeg altid er den bedste til at forstå det, og at gøre ved det, hvad jeg vil.

Jeg gør det altid i fuld ansvarlighed. Andre bestemmer ikke, hvad jeg ser, hvad jeg hører, hvad jeg mærker, hvad jeg sanser.

Det forhindrer alt sammen ikke, at vi ikke kan være i en smuk relation. Men den kan kun blive smukkere af, at vi ikke hænger på hinanden, og ikke skal stå til regnskab for hinanden.

Instinktet skal ikke blande sig i sand kærlighed, hverken på den ene eller den anden måde.

Men selvfølgelig må instinktet gerne være der, bare ikke som politibetjent.

Det er processen inde i os selv, der jo har et modsvar i verden uden for os selv.

Når vi har fået styr på plastic i verdenshavene, er vi klar til for alvor at tage hul på Ny Tid.

Men vi begynder altid med os selv.

Vi begynder altid et sted, hvor vi kan mærke, at det betyder noget.

Ikke for at tjene penge.

Men for at ville det gode, det sande og det skønne.

Alle disse fænomener er givet af Gud, og vi ved godt, hvad det det vil sige.

Vi ved godt, når noget er godt.

Vi ved godt, når noget er sandt.

Vi ved godt, når noget er smukt.

Når vi møder det rigtigt, vil det aldrig blive egoistisk eller selvoptaget.

Vi kan godt mærke, når noget er rigtigt.

Vi kan godt mærke et træk i den retning, som det hele handler om.

I mit eget liv handler det også om integration.

Jeg har lige et par skygger hist og her, som jeg skal have kastet lys på.

Det sker, samtidig med, at jeg lytter efter, hvad jeg skal i et højere perspektiv.

Når jeg holder op med at forkrampe, får jeg de svar, som jeg er brug for.

Og så bliver det sjovt at leve.

Så vil jeg også opleve den frie vilje, reelt i spil, hvor jeg for alvor kan gøre en forskel.

Integration kan kun finde sted, når jeg tager hånd omkring mig selv.

Det forudsætter bevidsthed. Men udgangspunktet er ikke bevidsthed. Udgangspunktet er handling.

Handling giver erkendelser. Det giver ingen erkendelser, ikke at foretage sig noget.

Det er en meget vigtigt detalje ved at leve. Er det derfor, det er så dødt rundt omkring?

Mine sande talenter er dem, jeg tager i anvendelse, når jeg ikke bare og først og fremmest tænker på mig selv. For så spiser jeg kun at det æble, som jeg ikke måtte spise af. Og så bliver jeg måske først for alvor ensom, når jeg finder ud af, at jeg har savet den gren over, som jeg selv sidder på.