Integritet er at være samlet hele vejen ned igennem kroppen.

Ud i alle funktioner og ud i alle celler.

At jeg ikke siger noget, som jeg selv står helt inde for.

Integritet er, at det gode, jeg har gjort, samler mig som et helt menneske.

Den gode er min periferi.

Et menneske, helt til stede i sig selv og i sit eget væsen, er i sin egen, suveræne integritet.

Jeg er den, jeg er, som jeg er.

Jeg ved også med mig selv, at jeg altid har været gennemført ordentlig, og aldrig har gjort nogen noget ondt Derfor har jeg ingen problemer med at være og at blive i min integritet.

Jeg bruger gerne tid på at komme rigtigt på plads i mig selv, fordi det er vigtigt, også for at kunne mærke mig selv i alle facetter.

Det giver mig altid en klar fordel at vide med mig selv, at jeg kan kigge mig selv i øjnene og stå inde for mig selv.

Integritet er, at ethvert menneske er adskilt fra et andet menneske, og skal respekteres i sin adskilthed.

I dyrenes verden skabes der et bånd af afhængighed, hvor flokken og alfahannen er den hierarkiske normstyrer, bag ved enhver adfærd.

Med sjælen får vi hver vores identitet, skabt i Guds billede, hvor vi er forbundet i kærlighed og sandhed.

Sjælen og instinktet vil blandt mennesker meget nemt kunne konflikte, fordi det er to forskellige logikker, der mødes, og undertiden støder sammen.

Instinktets hierarki stiller inkluderende og ekskluderende krav til at være med i fællesskabet.

Sjælen fordrer sandhed og kærlighed.

For 2000 år siden var korsfæstelse og opstandelsen muligheden for at vise, at kærligheden var stærkere end, hvad instinktets alfahan dikterede, personificeret ved kejseren af Rom og ypperstepræsten af Jerusalem.

I dag hedder alfahannerne og alfahunnerne noget andet, men de er der, og mange gang med ubønhørlig virkning, som sætter standarden for, hvad den enkelte kan tillade sig, for ikke at få ørerne i maskinen.

I dag lukker Corona op for, at sjælen kan komme til syne under instinktet, uden at skulle klynges op på et kors.

Integritet er muligheden for at være i mig selv, uden at andre blander sig i, hvordan jeg er.

Til gengæld ved jeg med mig selv, at jeg altid kan kigge mig selv i øjnene, og Gud, for den sags skyld, i alt hvad jeg laver.

Min integritet er den måde, jeg fungerer inde i min energi, og inden for den periferi, hvor jeg har min energi.

Effektiviteten i mine handlinger står og falder med, at jeg altid har alt i mig selv med i det, jeg gør, og som jeg vil.

Et menneske er en integritet, skabt i Guds billede, og derfor med evnen til at rumme alt.

Denne evne kan kun udfoldes ved at være god. Vi kan tilføje sand og kærlig, som er sjælens ypperste potentiale.

At være god er at kunne forstå alt.

Det er da noget af et tilbud, sådan lige at få ind gennem brevsprækken.

At bevare sin integritet er at bevare sin ordentlighed, er altid at kunne kigge sig selv i øjnene, og at vide om sig selv, at jeg er det sande udtryk for mig selv. At jeg altid kan være mig selv bekendt. At jeg ikke uhensigtsmæssigt reagerer ud af mig selv.

Det gælder om at få fat i og at bevare sin integritet.

Nogle gange har jeg ikke andet at holde fast i.

Corona er en nulstilling af vores måde at være menneske på.

Det er jo ikke en nulstilling af alt det gode, som vi har omkring os, og som vi har gjort.

Men det er alligevel en anledning til at begynde forfra, hvis der er noget, der ikke fungerer.

Der er god tid til at finde en form og nye måder.

Metoden er at eliminere instinktets vanemæssige og ofte uhensigtsmæssige måde at reagere på, og i stedet at lade sjælen komme til orde.

Sjælen indeholder hukommelsen om alt det gode og rigtige, vi har gjort, mod os selv og mod hinanden.

Det vil sige, at vi får adgang til erindringen om, hvordan vi gør det gode, og hvad der var sandt.

Det vil give os en god måde at begynde forfra, hvis vi har brug for det, alternativt at korrigere, hvis vi har brug for det.

Det er lagt til rette på en måde, så vi kan gøre alt kærligt og hensynsfuldt.

Jeg har brug for et overskud som menneske for at kunne forstå mig selv, og for at kunne agere som et menneske.

Dette overskud er et andet ord for frihed, reel frihed.

Når jeg oplever reel frihed, er det vigtigt, at jeg gør mig klart, hvad forudsætningen er for denne reelle frihed, hvis jeg ønsker, ikke bare at bevare den, med at udfolde og at udvikle den. For den er den, der giver mig handlemuligheder. Det er den, der gør mig glad og åben.

Livet er ikke noget fiktivt. Livet er noget meget faktuelt. Det gælder også, og måske især, åbningen ind imod sjælen, som er det sande og det kærlige i os.

Lige så snart vi begynder at bruge floskler og klicheer, er det tid til at sætte hælene i og spørge: Mig selv! Hvad er det lige, du har gang i, mig selv? For vi er ikke skabt til at bruge floskler og klicheer. Vi er skabt til at tage os af hinanden og af os selv, i den rækkefølge.

Livet er ikke; mig selv først, og så mig selv, og hvis der er noget tilbage, så er det til mig selv. Det er en syg måde at være i verden på. Også hvis andre mennesker kun er til for mig. Det er simpelt hen perverst at tænke sådant.

Det forhindrer ikke, at nogle gør det, men det bliver det bare ikke mere rigtigt af. De vil før eller siden finde sig selv liggende i muddergrøften. Fordi de aldrig formåede eller ønskede at være med andre i livet. Eller kun ville det, hvis de selv fik noget igen.

Når noget skal falde på plads, eller falde på plads igen, er det vigtigt, at vi giver Gud, hvad Guds er, og kejseren, hvad kejserens er.

Oversat til dansk skal vi adressere tingene derhen, hvor de hører til. Kalde en spade for en spade, og en skovl for en skovl.

Men det foregår også på de indre linjer. I sjælens verden skal vi altid huske det med kærlighed og sandhed, i den rigtige rækkefølge, at være med os selv, på en kærlig måde, at være med en anden, på en kærlig måde. Med derfor er en skovl stadig en skovl.

Men slip ethvert skyggespil! Og lad sandheden få lov til at gøre sig bemærket, på sin egen måde. Det kommer vi altid længst med.

I skyggespil giver vi altid forkert adresse. At få det godt i skyggespil er som at tisse i bukserne, og at glæde sig over, at jeg bliver varm om hjertet, hvis altså det når derop.

At være i min egen integritet er at være i min egen energi er at være i min krop er at være i mig selv er at være i min egen seksualitet er at være i min egen barnlighed er at være i mit eget voksenvæsen er at være et ansvarligt menneske.

Det hænger fuldstændigt logisk sammen. Det er måden at være et ordentligt menneske på.

Det er måden sandt at være over for Gud og over for sin næste.

Det er måden sandt at interagere med et andet menneske på.

Min integritet som menneske skal ikke styres af andre overhovedet.

Det er suverænt min egen.

Jeg er fri i mit eget liv til at tænke og føle og handle, som jeg vil.

At jeg også er ansvarlig for mig selv, opfatter jeg som selvfølgeligt.

Men ingen skal blande sig i, hvad jeg tænker og føler, og for den sags skyld, hvad jeg gør, så længe jeg gør det i sandhed og i kærlighed.

Vi skal holde op med at blande os i hinandens liv.

Vi skulle hellere tage at interessere os for hinanden.

I stedet for altid at vide bedre.

For ingen ved bedre om et andet menneske end personen selv.

Sådan er det, og sådan skal det være.

Vi må gerne imødegå opklarende, med vi skal holde op med at vide bedre.

Vi indeholder meget som menneske, og vi kan meget som menneske.

Et menneskes integritet er at indeholde det hele.

Integritet er også at være sig selv bekendt.

At kunne se sig selv i øjnene.

At vide, at det, jeg gør, altid er i orden.

At kunne mærke mig selv og kunne være mig selv.

At jeg er alt det, jeg indeholder.

At jeg er et sandt udtryk for mig selv.

At jeg er den, jeg er.

At jeg ved med mig selv, at jeg i forhold til et andet menneske altid kan stå inde for mig selv.

At jeg altid er tillidsfuld.

Integritet og selvbevidsthed og lys i sig selv hænger naturligt sammen.