Corona viser os, hvad der har været godt, og hvad der har været dårligt i vores liv. Hvor der var bund i det, vi sagde og gjorde, og hvornår de bare var ord eller floskler. Det svarer lidt til at komme op til Sankt Peter, og så skulle fortælle om, hvad man fik tiden med at gå med, nede på jordkloden, om man trillede tommelfingre eller pillede bussemænd det meste af tiden.

Inaktiv adfærd er den største dræber af dem alle.

At have en mening i en sofa er noget helt andet end at være fyldt op af god energi i sig selv, og i den tilstand at få en indsigt.

Det inaktive fylder så meget i de fleste menneskers liv. Det er det samme som et mørkt sind, da et positivt og lyst sind af sig selv vil søge mining med livet, og søge fylde og forståelse.

Jeg er i live.

Det er udgangspunktet for alt.

Det handler om at give plads til livet, sådan som det er.

Hvor vi alle er levende, på vores egen måde.

Hvor vi ikke stiller krav eller har forventninger, men hvor vi bare er med det, der er.

Hvor ingen stikker af. Ind bag en facade.

Før jeg begynder at spille en rolle.

Før jeg skal stå til rådighed.

Jeg vil gerne elske, men jeg vil også gerne elskes.

Jeg vil gerne mærke, at jeg er elsket.

Ikke bare, for at jeg dermed giver noget igen.

Jeg vil gerne give noget igen, men det er ikke en byttehandel!

Jeg lever ikke, på betingelse af at jeg vil gøre noget.

Jeg er ikke kun i livet for din skyld.

Hvis vi elsker hinanden, skal vi vise, at vi gerne vil hinanden.

Mit eget liv er min egen fylde.

Jeg vil gerne dele livet med dig.

Men så skal vi ville det ligeværdigt.

Hvor du også har en bevægelse hen imod mig.

Noget, som du gør, helt af dig selv.