Et menneske er kun åbent over for det, det lader passere forbi sin egen støj.

Det gælder helt generelt, og fortæller, hvorfor verden er så lukket, som den er.

Uden Corona ville den være meget mere lukket.

Corona bevirker, at mennesket presses uden for dets vante rammer, og dermed tvinges til at tage verden ind på en ny måde.

Når det på et tidspunkt holder op med at lyve, for sig selv og for andre, og smider panserværnene, kan der måske blive plads til sjælen i en mere ren form.

Men for mange er den vej meget lang, fordi løgne har lagt sig oven på løgne, i en lang proces, hvor det, som jeg egoistisk kan få brug for, altid vender mod mig selv.

Jeget er den måde, jeg forstå verden på.

Jeget er den måde, jeg er i verden på.

For de fleste mennesker er jeget lidt synonymt med det hus, de bor i, hvor de har lagt deres identitet.

At træde indenfor er at træde ind i de begreber, som livet er styret efter.

Det gælder også fordomme og normer, som er rammen om de enkelte rum.

Så hvis man er lidt løgnagtigt indrettet, kan man måske få hele livet til at gå med at vedligeholde en løgn, garneret med inventaret.

Jeg tror, at mange lever på den måde, og dermed ikke afgørende lader sig udfordre i deres version af, hvad livet er for noget.

Corona er med til at gøre op med løgnehistorier. Jeg er spændt på, hvor langt ind energien når, i forbindelsen med at fange de mest massive løgnehistorier. Og de er mange. Og de er meget fantasifulde. Og de giver sig ikke ret gerne.