Jeget er at handle.

Jeget er at gøre noget.

Jeget er at ville noget.

Jeget er at manifestere.

Jeget er også at reagere.

Jeget er min måde at tage sjælen ind på.

Jeget er også min måde at være i verden på.

Et dyr har ikke et jeg. Når mennesket har det, skyldes det, at vi har en sjæl, hvor jeget er et led imellem dyrets automatreaktioner og sjælens evne til at udvide rummet, at kigge ind i evigheden.

Jeget er min frie vilje.

På samme måde, som vi kan tale om, at vi har et plantevæsen og et dyrevæsen, har vi også et menneskevæsen. De er her, vi adskiller os fra planterne og fra dyrene.

Den vigtigste forskel er, at vi har en sjæl og en bevidsthed, der begge rækker ud i universet.

At vi har en fri vilje og et frit valg.

At vi skal tage ansvar.

At vi selv skal finde meningen i livet.

At vi forstår universet på nogle helt andre præmisser end dyr og plante, der jo i højere grad er end forstår. Derfor udfolder de stadig deres mening med at være i livet.

Men vores mening er ledsaget af en selvforståelse, der betyder, at vi kan træde et skridt til siden, og blive bevidste om alt, hvad vi indeholder, og hvad vi kan.

Det er ikke alle, der har lyst til at kigge på det. Men det ændrer ikke ved, at muligheden er der.

Og at vi faktisk er gode i vores dybe væsen.

Det onde er noget, vi skaber. Det er ikke givet på forhånd.

At jeg suverænt er i stand til at gøre en forskel i verden.

Det er kun muligt, hvis jeg har løftet mig selv op fra mit dyriske stade, men stadig er dybt forankret i mit dyriske væsen, og dybt til stede i min egen plante og min egen jordforbindelse.