For at bygge noget godt op skal der være en kerne af noget godt.

Sådan foregår det i sjælen, hvor man ikke kan bygge oven på noget dårligt.

Grundlaget skal være i orden.

Kernen er skabt af sandhed og kærlighed.

Kernen er vel det inderste af mig, eller hvad?

I instinktet bygger man tit på roller.

På en identitet, som man har skabt sig. Grundlaget kan være meget forskelligt.

Men en instinktbåret identitet har ikke nødvendigvis nogen forbindelse til den dybe kerne.

Og nogle gange bliver man gevaldigt snydt, da den instinktbårne kan være fup og svindel.

En kerne funderer sig altid på noget sandt, og her kan man ikke snyde.

Når jeg kalder på dig, og du genkender min stemme, er det kerne, der møder kerne. Her er vi virkelige.

Kernen er på den måde ikke noget fjernt, og slet ikke noget fiktivt.