Ethvert menneske ved, i enhver situation, hvad der er rigtigt at gøre. Det ved vi instinktivt.

De færreste følger denne spontane impuls.

Og på den måde bliver livet stadigt mere usandt.

På den måde opstår voksenliv og murstenslogik.

Corona muliggør, at vi tager os selv og livet og andre alvorligt, før vi vælger vores magelighed og dårlige undskyldninger.

Vi skal altid anerkende, at livet er skrøbeligt og fint. Det er den første og vigtige betingelse for alt.

Og at vi behandler hinanden ordentligt og hensynsfuldt.

Der findes kun én måde at forstå energi på. Det er, stille at være i den.

Livet her på kloden kan kun udvikle sig på én sand måde. Ved at det sker lige her og nu. I præcis de omgivelser, hvor jeg befinder mig.

Det kan sagtens være, at jeg skal finde mit eget rum. At jeg skal gå afsides. Væk fra støj og larm. Men jeg kan ikke leve i et laboratorium.

Min kontekst er den, som jeg skal være i, handle i, udfolde mig i, blive bevidst i. Det kan ikke være anderledes, og det skal være sådan!

Livet, når det altid opstår naturligt, og altid på sine egne præmisser, er det, det til slut rammer, det guddommelige.

Fordi vi aldrig blander os, eller kun korrigerer sandt og kærligt.

På den måde bliver vi sande og kærlige voksne, og sande og kærlige mennesker.

Det er ikke mere kompliceret.

Livet i sin sande form kan kun opstå stille og roligt.

Der er intet dramatisk ved livet i sig selv.

Det har brug for stilfærdigt at finde sin egen form.

Hvor alt opstår af sig selv.

Der findes kun én rigtig måde at møde livet på.

Det er, altid at møde det stille og roligt.

Gør vi det, tager vi hensyn til både os selv og til andre.

Vi har respekt, både for os selv og for andre.

At møde noget stille og roligt betyder, at alt har mulighed for at udfolde sig på helt sin egen måde.

At falde på plads i sig selv.

Intet vil på denne måde blive forceret eller forkert.

Der er ingen overgreb, og ingen leger med andres følelser.

Det er også den rigtige måde at blive kærester på.

Vi overskrider ikke noget i os selv, og vi lader alt opstå på helt vores egen måde.

Vi er selv deltagere. Vi sætter selv grænser. Vi går ikke længere, end at vi begge har det godt med det.

Resultatet er integritet, glæde, åbenhed, ærlighed.

Når man har muligheden, skal man altid vælge denne enkle måde at være i livet på.

Hvis vi betragter det energetisk, bliver vi altid i vores egen energi.

Vi gør ikke noget, som vi ikke har det godt med.

Vi er altid fri til at elske, til at møde, til at være der for hinanden.

Vi kan gå ind og tage tøjet af, og lægge os sammen, og lade kærligheden vise os vej. Vi kan elske dybt. Vi kan kysse. Vi kan kigge hinanden dybt i øjnene. Vi kan forene os. Kærligheden viser os vejen, og vi skal bare være i den.

Vi gør ikke nogen ondt. Og vi er i vores egen integritet.

I øvrigt bestemmer vi selv, hvad der skal være gyldigt i vores liv. Vore værdier. Vore glæder. Vore grænser.

Jeg tager for givet, at vi altid er villige til at kigge på og at møde alt i os selv, så vi ikke kaster skygger.

Det er ikke svært, hvis man er vant til det, og i øvrigt aldrig overskrider egne eller andres grænser.

Altid at vente med noget, til det opstår naturligt.

Men til gengæld anerkende, at når noget opstår naturligt, så skal vi tage det alvorligt.

Her manipulerer vi ikke. Her giver vi plads til alt på sin egen måde.