Jeg er altid på vej til en eller anden forståelse.

Min forståelse har retning mod noget, som jeg ikke ved, hvad er, men som jeg godt ved, hvad er.

Det er en sandhed, som jeg kan hvile i. Det er samtidig en sandhed, som er et rum, der bare er.

I dag oplevede jeg korsfæstelsen, med armene naglet fast ude i siderne, og benene over kors forneden. Og så hjertet i midten.

En meget åben tilstand, hvor jeg måtte le ad at observere mig selv i denne position.

Jeg har lagt en madras ude på terrassen, og taget min dyne med derud, sover gerne nogle timer hver dag derude, elsker det.

Normalt har jeg cyklet en længere tur, således også i dag, på omkring 50 km, altid op omkring Agri og forbi Fuglsø, også gerne til og fra Ebeltoft. Elsker det.

Det er i dag den 25. maj. For 41 år siden en meget vigtig dag, i forbindelse med min direkte oplevelse af Gud.

I dag udvider alt sig. Jeg savner Mona. Hun er der, inde i mig. Jeg har det godt. Solen skinner.

Intention er, hvad jeg helt grundlæggende lader mig styre af som menneske.

Hvad har jeg, dybest set, sagt ja til, og hvad lever jeg mit liv efter.

Denne beslutning styrer alt, hvad jeg efterfølgende bevæger mig imod.

Hvordan jeg tager livet ind.

Hvordan jeg forstå livet.

Hvad jeg dybest set tror på.

Hvad der dermed styrer mit drive.

Hvad sætter jeg min lid til?

Hvad falder jeg til ro i?

Hvad tror jeg på, dybest set?

Hvem kan jeg altid stole på?

Hvem har min ubetingede tillid?

Hvem er mit anker i livet?

Lid er min måde at være i verden på.

Hvad har jeg bygget mit verdensbillede op på?

Er jeg sand?

Kommer jeg så langt uden for mig selv, at jeg har mulighed for at verificere, om det, som jeg tror på, hælder mit hoved imod, holder vand?

Hvis min intention er styret af, at jeg får penge til gengæld, eller at mit ego bliver boostet, er jeg ikke noget rart menneske.