De dybeste sandhed er sandheden om Gud. Den kan jeg komme i kontakt med, hvis jeg selv er sand. Og skulle det ske, skal jeg da være lykkelig over det, og taknemmelig.

Jeg har den suveræne ret til mig egen sandhed, og til det gode, jeg har gjort. Det kan ingen tage fra mig.

Det vigtigste er altid kærligheden.

Livet er godt i sig selv. Det er hele udgangspunktet for alt.

Livet opstår i positiv energi. Sådan er det, og sådan vil det altid være.

Ethvert menneske, der er vant til at opføre sig ordentligt, har også en umiddelbar fornemmelse af, hvad der er godt og rigtigt i livet. Sådan noget kan vi mærke.

På samme måde kan vi mærke, om vi er på rette spor i livet. Med et normalt kendskab til sig selv kan vi mærke, både opadtil og nedadtil, hvad vi skal, hvad det er meningen med livet.

Jeg har været oppe imod ufattelig kynisme, ovenikøbet fra steder, hvor det kom helt uventet.

Det glæder mig overordentligt, at mine bøger og mit budskab handler om at få lyset ind i sig selv, og at vælge det gode, det sande og det kærlige i livet, ubetinget.

Men også, lige så ubetinget, at møde verden, præcis sådan som den er, uden at fornægte eller fortrænge noget.

Det er den eneste måde, hvor sand transformation er mulig.

Hvis der er noget, vi ikke vil kigge på, vil dette mørke rammer os igen. Så vi kan lige så godt lade det indgå i vores måde at møde verden på, herunder mørket i os selv.

Den sande måde at møde verden på er, kærligt at lukke den ind, som den er. Dermed vil den kunne transformere sig til det gode.

Vi skal ikke manipulere noget som helst i denne proces. Øvelsen er at være med alt, præcis sådan som det er.

Livet kan ikke opstå negativt.

At møde det positivt er at møde det i den form, som det har, og så være med den, uden at slippe den. Derved vil den få en anden form, hvis vi anerkender, bare at lade den være, indtil det sker.

Hvis man kan tale om, at vi har et guddommeligt væsen, så hænger det sammen med, at vi er skabt i Guds billede.

Inde i dette væsen rummer vi vores menneskevæsen, vores dyrevæsen og vores plantevæsen. Det kan man blive helt svimmel at at tænke på. Men det kan alligevel være godt nok at finde sådan nogle grundbegreber, fordi de jo alle er reelle og faktuelle. Måske en ny måde at betragte universet på. Ikke noget dårligt bud!

Hidtil har kosmologier haft fat i noget af sandheden. Men med min viden kan jeg også se, at de har haft væsentlige begrænsninger. Det gælder ikke mindst måden, hvorpå de afslutter sig selv i en tankegang.

Da Jesus gik rundt på Jorden, tror jeg egentlig, han var lige så åben som mig, og at den bastante måde at forstå tilværelsen på skal tilskrives dem, der efter ham ville have det hele til at hænge sammen.

Men derudover var den tilværelse, som han forholdt sig til, noget anderledes end i dag. Der var meget mere bastant fysisk magt. Menneskets selvforståelse var meget mere begrænset og forankret i noget mere bastant religiøst.

Viden blev spredt mundtligt. Der var ingen massekommunikation. De skriftlige former var ikke hvermandseje, som i dag. Og livet var meget mere gruppebaseret end i dag, bundet op på autorriteter og faste tilhørsforhold.

I dag spiller bindinger imellem mennesker stadig en stor rolle, men den elektroniske verden betyder på sin side en informationsspredning og en distraktion af, hvad der er væsentligt i tilværelsen. Det kan være svært at finde faste holdepunkter midt i det hele.

Mit væsentlige bidrag er fortællingen om Gud og om sjælen, der samtidig sætter hele menneskelivet og den globale situation i et helt nyt lys.

Det, som jeg er allermest taknemmelig for, er, at magten ikke har mulighed for at række ind i sjælens område. Hvis den havde, ville mange ikke være sent til at gøre forsøget, og om nødvendigt at patentere adgangen tilbage i Paradisets Have.

Det glæder mig rigtigt meget, at de ikke har muligheden.

Men de har jo så ganske travlt med at være nævenyttige her på kloden, hvilket i sig selv er alvorligt nok.

Livet fra Gud er skabt til at være godt.

Gud er livets kilde.

Gud er et væsen, med en bevidsthed, en vilje, en intention, fuld af kærlighed.

Sandheden er det, der sker, når vi lever det, vi skal.

Når vi bliver dem, som det var meningen, at vi skulle være, da vi blev lagt i ovnen.

Det var der, hvor nogle var sorte, nogle var hvide, nogle var gule, og nogle var røde.

Den findes også som historien om, hvordan han i en periode glemte, at han havde noget i ovnen, og da han så kom tilbage, var der nogle, der var kulsorte, nogle, der var knap så mørke, i forskellige varianter, og så var der de hvide. De havde måske ikke fået nok?

Det kan også godt være, at det hele var en røverhistorie. At de måske nærmere var orange. Det var da meget god, var den ikke?

I øvrigt har jeg læst eller hørt, at den lyse hud og tendensen til fedme er noget, vi har fra Neandertalerne.

Vi er skabt til at være gode, uanset hvilken farve vi har.

Vi kan sagtens finde mennesker, der ikke er enige.

Nogle af dem sendte andre ind i store gasovne, bare fordi de var anderledes.

En lidt spøjs måde at håndtere den frie vilje på, må man sige.

Det synes jeg da i hvert fald.

Vi er skabt til at være gode.

Vi er skabt til at gøre det gode, også mod hinanden.

Ikke kun dem, der henter rundstykker til os om søndagen.

Eller også tager vi dem op af fryseren og varmer dem i ovnen.

Og husker at få dem taget ud, inden de bliver for mørke.

Det er faktiske meget sundt at prøve at vende det hele på hovedet.

Men mit udsagn om, at livet er skabt, fordi det skal være godt, fraviger jeg ikke.