Sjælen er en naturlig måde at være i sig selv på, som et barn kan opleve, forudsat miljøet giver mulighed for det.

Sjælen er vores guddommelige mening med livet, som kan bliver udfoldet, hvis vi vil det, men som hidtil er blevet bremset tidligt i livet.

Sjælen er vores hjerteforbindelse og vores oprindelighed, som vi kan udfolde op igennem livet, hvis vi vil det.

Op igennem vores barnlighed. Op igennem vores seksualitet. Op igennem vores ansvarlige voksenliv.

Med det fordrer, at vi bevarer kontakten med vore følelser, vore sande tanker og vores seksualitet.

Det vil være godt at gøre to eller flere, ikke mindst fordi livet er skabt til at være sammen i sandhed og kærlighed.

Det har bare ikke hidtil været muligt at udfolde det på den måde.

Og i dag skal vi forstå, at det er mennesket selv, der stiller sig hindrende i vejen for, at det kan få lov til at realisere sig selv.

Realisering er kun mulig, hvis vi samtidig anerkender, at de andre former ikke tilstrækkeligt har kunnet rumme vores egen sandhed, og at disse former skal træde til side, for at sandheden kan få lov til at skabe nye og levedygtige former.

Sandhed kan ikke virke gennem en løgn, og dermed heller ikke igennem en ufuldstændig form eller utilstrækkelig form.

Vi har brug for at forstå, hvordan vi selv kæmper imod, at noget kan være anderledes, på den gode måde.

Vi skal ikke slagte os selv, men vi skal forstå, hvordan vores eget hylster kan være en bremseklods i bevægelsen hen mod noget mere sandt.

I denne forståelse skal vi også lære, hvordan normer og fordomme kan spænde ben for os selv. Vi skal lære at træde et skridt tilbage, for at høre efter, om der måske kan være en anden og bedre måde at forstå noget på, uden at vi altid og først og sidst blander os.

Mine bøger har den fordel, at læseren kan bliver bekendt med hele mit univers, i alle aspekter, uden at vedkommende, som i en mere direkte konfrontation, kan finde på at imødegå med argumenter, der formørker, mere end at belyse, som her er en simpel nødvendighed, for sandt at forstå, hvad jeg fortæller om.

De fleste voksne er, i deres attitude, så mørke indvendigt, at de overhovedet ikke er modtagelige over for, at noget gennemgribende kan være anderledes.

Og min måde at være i livet på er kun mulig, hvis jeg altid og ubetinget også er villig til at lade blikket glide indad.

Det har altid været naturligt for mig, men jeg har konstateret, at det ikke forholder sig på samme måde i ret mange andre mennesker.

Livet er som et bæger.

Livet er givet os af Gud.

Der bliver sagt værs’go!

Vi kan bare tage for os af retterne.

Kunsten er, altid at glæde sig og at være i livet i dyb taknemmelighed.

Kunsten er, også undervejs at hjælpe til, der hvor der er brug for min hjælp.

Altid at være parat, at være åben, at være ærlig, og at støtte op omkring hinanden.

Når vi gør det, vil der aldrig være hårde kanter, såsom kynisme, hjerteløshed, og slet ikke ondskab og andre destruktive former.

Vejen mod det destruktive går fordi det negative.

Vejen fordi det negative går forbi det nøgterne.

Vejen forfor det nøgterne går forbi det sande.

Vejen forbi det sande går forbi det kærlige.

Over for et ondt menneske begynder man jo altid i den hårde ende.

Over for et godt menneske er det naturligt at begynde i den bløde ende.

Vi skal lære at give os til kende, så den anden ved, hvor vi er.

Vi skal i øvrigt lære kærlighedens kunst, da det er vores sande væsen.