Denne sandhed har jo lige så meget at gøre med vores plantevæsen som med vores sjæl, som er to forskellige dele af vores væsen. Den første, fordi vi er biologiske væsener, den anden, fordi vi også er guddommelige.

Begge dele spiller en stor rolle i et menneskeliv, uanset om man vil erkende det eller ej.

Sandheden kan man altid blive stående i.

Os der tror på Gud.

Den lave bevidsthed er fuld af fordomme.

Hvis vi vender blikket tilbage til begyndelse af 1960’er, og følger Ny Tids energi, er det interessant at høre de udsagn, som kommer fra alle dem, der er bundet til de gamle former.

En fordom ser fremtiden som verdens undergang, især når noget nyt skal introduceres eller implementeres.

Fordomme har altid haft denne form, hvor et alternativ ville medføre det onde selv.

I 1979 havde jeg en guddommelig oplevelse. Her lærte jeg, at livet altid falder på plads i sig selv, så længe vi bare positivt er til stede i det. Logikken er givet af livet selv, som vi i øvrigt godt kan opfatte som guddommeligt.

Fordommen ser kun ulykker, mørke, kaos. Men fordommen er ikke oprigtigt interesseret i andet end sin egen negative selvopfyldelse.

Den lave bevidsthed er frastødende. Den anerkender ikke stilhed, ro, glæde, lykke, nydelse. Den er kun sin egen dyriske negation.

Et sandt og holdbart alternativ i dag er at få lyset ind i sig selv gennem positiv selverkendelse. Det er den sande vej frem.

At lade noget opstå af sig selv.

At give plads til lyset før mørket.

At give plads til sandheden før løgnen.

Når vi anerkender lyset og sandheden, og følger med i den bevægelse, som de to bevæger sig i, vil vi opleve en verden åbne sig.

Denne verden er en helt anden end den, som mørke og fordom skaber, nærmest som en blokering i forhold til, hvad der er, og hvad der kan være sandt og kærligt.

Mørke kan ovenikøbet være ondskab, der fjerner ethvert incitament til at gå ind i lyset.

Men lyset og sandheden gemmer på en verden, der kan sammenlignes med den, vi oplever i eventyr og andre former, hvor helten gør det, som han ikke må, som han frarådes. Og mange gange er disse råd måske i virkeligheden en slags politiskilt, der skal værne mod sandhed, lys og kærlighed.

Det kan alt sammen lyde meget mærkeligt, og det er det også.

Jeg oplever regelmæssigt at stå over for et mørke, der virker ufremkommeligt. Og så opmuntres jeg, midt i mørket, til at blive ved med at være i det. Og det sjove er, at det pludselig åbner sig, men altid når jeg nærmest har mistet modet, men alligevel ikke har andre muligheder end at være i mørket.

Jeg har oplevet meget uforskyldt mørke i livet, og det er i hvert fald noget af forklaringen, som også hænger sammen med, at den frie vilje skal i spil, hvis noget sandt skal have lov til at opstå af sig selv. Sandhed kan ikke opstå i tvang. Sandhed skal opstå i frihed.