Identeten i et instinktmenneske sidder i seksualiteten.

Her måler vi hinanden på udseende og på seksuel udstråling.

Seksualitet, når det er rent instinkt, er spændingsudløsning. At få lettet trykket. Intet andet.

Her er der ingen kærlighed i spil. Vi kan også kalde det gensidig onani, hvis der er flere om det.

Hjertet har ingen betydning. Det handler kun om, at det kildrer i underlivet.

Og når det er slut, vender man sig om, eller går ud af døren. Den er ikke længere.

Sandhed er noget, vi opbygger sammen, ved at være sammen i sandhed.

Det er den første, og ultimative betingelse for en god relation.

At vi begge vil den. At vi begge aktivt gør noget for den. Og at vi begge står ved os selv.

Når det er på plads, kan vi supplere med seksualitet.

Hvis ikke vi gør det rigtigt, bliver der huller i relationen, og den er ikke baseret på et klart ja.

Det er den rigtige måde at indlede en relation på, når der er frit valg, og når vi begge af hjertet ønsker det.

Corona reducerer dyrisk magtudfoldelse, både i sengen og ude i samfundet. Det betyder, at sjælen i stedet skal i spil.

Seksualitet er det, der formår at gøre en mand og en kvinde smukke, hvis de formår at blive i energien og i hjerterne.

Ellers ender det hele bare i mismod og i egoisme. Resultaterne ser man overalt.

Den kærlige relation, der i sandhed kan udvikle sig livslangt, ser man sjældent.

Den forudsætter, at begge aktivt bidrager til den.

Det handler om at bevare spændingen og energien, og sandheden og kærligheden intakt mellem de to.

Det handler om intensitet. Det handler om sand livsglæde.

Da jeg i 2012 valgte en tantramassageuddannelse, var det, fordi jeg oplevede, hvad langsom seksualitet kan, som den hurtige ikke kan.

Den hurtige forklaring er, at kærligheden bliver konkret og fysisk, ikke bare som seksuel handling, men også som en måde at være i livet på.

I dag forstår jeg, at vi derved kan få sjælen ind i livet, som noget permanent. Det er det egentlige formål. Og det er det, som jeg skriver bøger om.

Det handler om, positivt at kunne være og blive i sin egen energi, og dermed i kærlighed og sandhed.

Det var også, hvad Frans af Assisi lærte om, og det var, hvad Jesus lærte om. De havde, hver især, et meget mere begrænset udgangspunkt, fordi de var oppe imod en meget kontant, fysisk magt i den ydre verden.

Men den magt, som mursten og fordomme i dag udgør, er på mange måder lige så massiv, og kan være lige så ødelæggende, i sin konsekvens, hvis den bliver håndteret og håndhævet af uansvarlige og skødesløse mennesker.

Vi skal have forståelsen for og af, hvad langsom seksualitet er for noget, for at forstå, hvad livet helt grundlæggende handler om.

Det er det samme som at opleve sin seksualitet ind igennem roden, eller at være i kærlighed sammen med en kæreste, hvor vi bare giver slip ind i oplevelsen.

Et meget vigtigt supplement til denne forståelse af seksualitet er, at vi også dermed kan transformere de hårde elementer, som seksualitet, bundet til et instinkt, kan indebære, ikke mindst af automatreaktioner, med lidelsesfulde eftervirkninger.

Den normale seksualitet afvikles som automatreaktion. Det går hurtigt, og det giver en øjeblikkelig gevinst. Men både energetisk og oplevelsesmæssigt efterlader den de udøvende i uforløsthed. Det hænger sammen med, at seksualiteten kan meget mere, når vi giver os tid til at udfolde den sammen.

Seksualitet i sin umiddelbare bundethed til instinktet er tiltrækningskraften, når en mand og en kvinde, eller en dreng og en pige, søger hinanden. Der er fascination og spænding, og en dejlig kropslig følelse forbundet med at udleve det sammen. Og de første gange får den normalt ikke for lidt.

Men hvis ikke man lærer at udfolde det langsomt, vil det gå i stå, og herefter være et ritual, der afvikles højst to gange om ugen.

Det smukke alternativ er at udfolde det langsomt. På den måde kan vi elske måde morgen og aften, hvis vi har lyst, og få lige så stor, eller større, glæde af det.

Den smukke seksualitet, der her kommer til udtryk, er det samme som det bånd, der i sjælen binder en relation sammen, hvor vi begge mødes i sandhed og i kærlighed. Dette bånd kan vi mærke, hvis vi lærer at være i sandhed og kærlighed. Det er meget fysisk. Det er derfor, vi aldrig må lege med andres følelser, selvfølgelig heller ikke med vore egne.

Seksualitet skal i den sammenhæng forstås i et energetisk flow, som vi har i relationen, der også indeholder hjerte og hjerne. Det er ikke kompliceret, hvis man lever det.

Og så bliver det hele pludselig mere udfoldet, også med nydelse, samtale og kærlighed.

Og alt i en relation vil være relevant, hvis vi beslutter os for, at vi gerne vil være levende sammen, og ikke bare dyrke hurtig sex.

Glemme skal vi jo heller ikke muligheden for altid at kunne kigge hinanden i øjnene før, under og efter samlejet.

At kunne rumme alt i os selv og i hinanden, uden at kaste skygger. Bare at anerkende hinanden, præcis sådan som vi er.

At udfolde os sammen på den måde, uden at afholde os fra noget, som vi har lyst til.

Det er måden at få sand og brugbar viden om livet, om os selv, om hinanden.

Før vi lærer det, forstår vi ikke de globale problemer.

Mytologisk er den samme problematik relevant i forbindelse med den forbudte handling i Paradiset.

Forklaringen er, at mennesket, i en evolutionssammenhæng, har brug for at opbygge en ydre verden, før det mange årtusinder senere kunne møde sin egen seksualitet i fællesskab og intimitet og positiv forståelse.

En anden måde at udtrykke det på, er, at sand og kærlig seksualitet hænger sammen med, at vi på alle måder er der for hinanden. At vi i alt ønsker at rumme hinanden. Kun derved kan den være transformerende, hvad den ikke kan som et tilfældigt knald.

Selv i dag vil mange skøjte hen over seksualiteten på en måde, så den går i stå, i stedet for at være det sande grundlag for at forstå, hvad skabelse dybest set handler om.

Men også grundlaget for at bevare en levende seksualitet i en relation, uden at ødelægge noget for sig selv og for hinanden.

Pinselørdag 2019 fik jeg at vide af Frans i hans krypt i Assisi, at jeg er gået en vej, som ingen er gået før mig. Det blev jeg meget rørt over at høre. Det handler om præcis det, som jeg her skriver om. Som kun er muligt at forstå i den allerstørste ydmyghed og på egen krop. Hvor jeg vel at mærke, i alt, ønsker at være et ærligt og oprigtigt menneske.

Man kan ikke formidle en forståelse på et weekendkursus. Den kan i hvert fald ikke stå alene.

Problematikken er helt sikkert relevant i rigtigt mange menneskers liv, især de, der tager det alvorligt, at seksualiteten går i stå. Og løsningen kan ikke isoleres til noget seksuelt, er det vigtigt at tilføje.

Forståelsen er både enkel og kompleks, men den er meget faktuel.

Og lige så snart man går i instinktmode, fratager man sig selv muligheden for at forstå, hvad det handler om.

Seksualiteten i sig selv er en stille energi, vores grundenergi.

Kunsten er at møde den stilfærdigt, åbent, ærligt og kærligt.

Det er overhovedet ikke svært.

Det svære er det, som man har gjort den til, og gør den til.

At mennesker ikke ved, hvad det vil sige at opføre sig ordentligt.

At man glemmer at være i den, i stedet for bevidstløst at give den udløb.

Janteloven ville ikke være der, hvis mennesker altid opførte sig ordentligt, og ikke sløsede med eller misbrugte deres seksuelle energi.

Det er menneskelig umodenhed, at man behandler seksualitet og hinanden dårligt.

Det er fuldstændigt unødvendigt.

Det indre rum opstår, ved positivt at være i sin seksualitet.

Seksualitetens væsen er at lyse sig selv op indefra, i kærlighed.

Det er det, som et godt parforhold kan.

Men det fordrer, at vi ikke kaster skygger.

At vi altid og ubetinget øver os i ikke at kaste skygger.

At vi, i ligeværd og i sandhed, er der for hinanden.

At vi positivt ønsker at røre hinanden.

Seksualitet er sødme, stilhed, nydelse, glæde når vi tillader os selv, positivt at være i den.

Hvis vi vil det, ønsker det, oprigtigt kunne tænke os det, så kan det være en grundstemning, som vi kan bevæge os i hele livet.

Instinktmennesker vil altid modsætte sig, at det overhovedet kan komme på tale.

For der er ingen magt, ingen kontrol, ingen kynisme, intet hierarki knyttet til en sådan tilstand.

Der er kun kærlighed, sandhed, ligeværd, oprigtighed. Og så løser vi alt, også praktisk, derfra.

Et sandt menneske møder et andet sandt menneske neden under instinktet.

Herfra formår vi at kigge på vores seksualitet, vores hjerte, vore tanker.

Vi er begge i høj bevidsthed. Det betyder, at vi, hvis vi har lyst til at elske, så gør vi det. Hvis vi har lyst til at knytte os sammen i en hjerteforbindelse, så gør vi det. Og vi er i alt åbne for de tanker og følelser, der kommer.

Det er en meget åben måde at være i verden på. Vi har hver især fat i hele vores energi, helt ned fra tæerne af. Der er ingen afhængighed. Der er ingen bånd, andre end dem, som vi bliver enige om at knytte til hinanden.

Hvis vi elsker hinanden, siger vi det til hinanden. Vi er to sjæle, der mødes i vores respektive instinkter og menneskevæsener.

Det er en sand mulighed for at interagere, som jeg her beskriver. Det er en radikalt anden måde end den bundne, som de fleste lever i, fordi de er mere i deres instinkt, end de er i deres egne sjæle. Det sidste fordrer, at jeg i alt evner at give slip.

Mange mennesker har et forkvaklet forhold til seksualitet, fordi de ikke har været i stand til eller ønsket at håndtere den kærligt, åbent og ærligt i deres eget liv. Det efterlader et mørke, som de uden videre lader virke i forhold til seksualitet i enhver form.

Det betyder også, at mennesker, der sandt er til stede i deres seksualitet, af de mørke mennesker vil kunne blive pålagt at dæmpe sig. Det er en mærkelig måde at forholde sig til naturlighed på, men alligevel ikke særligt unormal for voksenadfærd.

Til gengæld opnår man, ved en sådan opførsel, at gøre noget grimt til det normale, og det smukke til noget sygt.

Det sker oftere, end man lige regner med, og er faktisk med til at definere normalitet og voksenadfærd.

Et sandt menneske er et seksuelt menneske.

Mange mennesker har parkeret deres seksualitet et mørkt sted i deres materielle verden, og lever nu kun gennem hovedet, og lidt sjældnere gennem hjertet.

Men resultatet af en sådan adfærd er, at det, der kommer ud af munden, indeholder den nævnte begrænsning.

Ikke sjældent er dette udtryk indrammet i en autoritær form eller i et forretningskoncept. Det gør det ikke mere troværdigt, i en dybere sammenhæng, og det er ikke sandt, selv om det kan finde på at promovere sig selv som sådant.

Et andet udtryk for et delt menneske, der har defineret sig selv i sfærer, er rollespil.

Problemet er, at man lader denne måde at være i verden på være et sandt udtryk for, hvad det vil sige at være menneske, hvor seksualiteten er begravet allerdybest nede, i et musehul.

Vi har alle energi i os. Denne energi manifesterer sig som tanker, som følelser og som seksualitet.

Hvis vi evner, positivt at være i energien, vil vi for det første aldrig reagere ud af os selv.

Og vi vil mærke, hvordan energien hele tiden ændrer sig, ændrer form. Det begynder altid i det små, men på et tidspunkt åbner det sig som specifikke tanker, specifikke følelser, og specifik seksualtiet.

Energi inviterer os til at bliver levende. Det fordrer, at vi åbner os for den, i alle aspekter af livet, og ikke bare rolleopdelt. For så har vi splittet os selv op.

Energi er i sin oprindelse guddommelig. Sådan har vi bare ikke lært at forstå den.

Den naturlige energi i et menneske lukker op, og ønsker, at vi giver slip i os selv.

Først er det barnets leg. Så er det den unges nysgerrighed.

Der er ikke så stor forskel på de to, bort set fra at den sidste har fat i seksualiteten.

Vi er opdraget med, at vi ikke må tænke og føle det, der kommer til os.

Det er en besynderlig måde, vi har lært at undertrykke og underkende os selv, hvorpå det så dukker op i fortrængte former.

Der er simpelt hen et missing link, der, fordi det ikke får lov til at udfolde sin naturligt, skaber et forkvaklet menneskebillede, overgangen fra barn til noget andet. Slutproduktet er at blive “voksen” på den falske måde.

Den naturlige måde at flytte sig fra barn til voksen er at blive i sin egen energi, men den er bare forbudt, hvor mærkeligt det end lyder. Det er ikke beskrevet nogen steder. Men sådan er det bare, tro det eller ej.

At blive i sin egen energi er at blive i sin egen uskyldighed. Vejen kan bestemt ikke siges at være velbeskrevet.

Den betyder ikke, at den ikke er mulig.

Det er at følge med sjælen ind i voksenlivet.

Det er, helt at blive i sin egen energi, og at følge med i den bevægelse, som den skaber på vejen.

Det er at forstå, hvad det gode, det sande og det smukke er i praksis, i det virkelige liv.

Det er ikke beskrevet noget steds, fordi vejen ikke for alvor et gået af nogen før.

Den voksne tænker ikke i energi, med i lav bevidsthed. Det betyder, at der ikke findes oprindelige tanker, oprindelige følelser og oprindelig seksualitet. Der findes kun normer og fordomme, og så frygt og vrede. Det er det, der holder mange menneskers liv sammen.

Men ingen af delene er i overensstemmelse med meningen med livet, eller med formålet med at leve. Intet bliver sandt. Intet bliver virkeligt. Kærlighed er en ny i Rusland, og sex er noget, jeg kan få, hvis jeg er på de rigtige datingsider.

Sandhed har jeg også parkeret i en by i udlandet. Der er ingen sammenhæng i livet.

Jeg har et anderledes udgangspunkt i livet end denne meget snævre og kyniske voksenattitude, der fylder stort set alt i almindelige menneskers liv.

Jeg har en sjæl, og jeg har stadig kontakt med min guddommelige energi. Jeg får til stadighed hjælp til og med mine erkendelser. Og min verden tager ikke udgangspunk i ting eller i mennesker, som jeg er bundet til i dyb afhængighed, med lænker.

Mit liv tager udgangspunkt i noget dybere, og jeg er bekendt med, at jeg ofte står helt alene med mine erkendelser. Men jeg tager dem alvorligt, og skriver dem gerne ned. Det udfolder sig som tanker, som hænger bedre og bedre sammen. De er selvfølgelig ledsaget af følelser og af seksualitet.

Min kæreste er i øjeblikket fanget i et påført mørke, skabt af et andet menneske. Et ondt menneske.

Det onde menneske er i dag, selvfølgelig, kun en skygge af sig selv, en selvpåført skygge, som vedkommende kun har sig selv at takke for. Vi er suverænt ansvarlige for vore egne handlinger, og jo ubetinget ansvarlig for dem, hvor den frie vilje har været udgangspunktet.

Mine erkendelser udfolder sig, også i bogform, fordi jeg har en ærkeengel til at åbne dem for mig. Det er helt i tråd med det liv, jeg levede, før et ondt menneske valgte at gribe ind i mit liv. Erkendelserne følger den samme naturlige og enkle logik.

Positivt at få fat i os selv er at få fat i vores sjæl. Det kan vi kun gøre i sandhed og i kærlighed. På den måde kan vi lukke op for os selv , og være med til at lukke op for, eller at åbne andre.

Ro finder jeg imellem kronbladene på min elskede.

At have sin egen seksualitet til rådighed.

At kunne elske i frihed,

At udveksle seksualitet.

Det er, hvad den frie vilje kan.

Frihed er at have min egen energi til min egen rådighed.

Det lukker op for min mulighed for positivt at være sammen med alle mennesker.

Det gør kærligheden levende. Øjnene. Glimtet, Mødet. Samtalen. Nærværet. Kærligheden.

At have min egen seksualitet til rådighed er den bedste måde at mærke og vide, at jeg har en fri vilje. At jeg er i live.

At få lyset ind i mig selv og i den anden, og i alle dem, vi møder, og er sammen med.

At gøre noget godt for hinanden.

At være ovenpå i nydelse, glæde og positiv udveksling.

Der findes kun en måde at få hold på sin seksualitet. Ved at være i sig selv, og vente på, at den opstår naturligt.

Og herefter at blive i energien som par, i seksualitet. I kærlighed og sandhed.

Seksualitet er min positive, disponible energi.

Energi er kun tilgængelig her og nu.

På den måde handler det mere specifikt om, hvad jeg har til rådighed præcis her og nu.

Og hvad jeg har til rådighed sammen med en partner.

Hvad vi dermed kan skabe sammen.

Klitoris er for en kvinde, hvad glans er for en mand.

Testiklerne er for en mand, hvad brysterne er for en kvinde.

En pik er for en mand, hvad hele kroppen er for en kvinde.

“Kom og tage mig!” eller “Tag om mig!” har to forskellige betydninger for en kvinde og en mand. Og det skal vi bare lære.

At tage en kvinde i fuldt ejerskab, og i samme øjeblik at slippe hende igen, så hun føler sig fri og bundet på samme tid.

Sand kærlighed er at favne helt, og at slippe helt, og at kunne gøre det på samme tid.

På den måde komplementerer vi hinanden, og det kan der være god grund til at skabe bevidsthed omkring.

Hvis vi elsker og ærer hinanden, vil vi vide at lære og berøre disse meget følsomme steder på en måde, så energi og lyst forplanter sig ud i hele kroppen.

Det gælder i øvrigt alle erogene zoner, at vi skal øve os i at gøre hinanden glade.

Vi skal interessere os for hinanden.

Jeg tror, at meget kommunikation ophører, fordi det kan opleves unaturligt at sætte sprog på seksualitet. Derfor kan det være en god idé at formulere problematikken på skrift, som her, for at parterne på den måde kan se det hele lidt på afstand.