Mennesket står selv i vejen for sin egen lykke.

Vi kan også udtrykke det sådan, er vi er vores egen lykkes smed.

Men det bliver brugt til noget helt andet i den almindelige forståelse, som det ikke handler om her.

Pointen er at lære at lade energien i og omkring sig passere og gøre sit arbejde, som det er meningen, og som det altid og hele tiden har været meningen, for at vi, alene og sammen, altid kan være glade og lykkelige. Det er muligt! Og det er mennesket selv, der står i vejen.

Hvis man skal sammenligne det med noget i den kendte verden, kan det være varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed på et åbent marked. Der er ingen toldmure og restriktioner, og ikke et umuligt bureaukrati.

Jeg husker selv en toldpassage på en vore mange rejser i udlandet, hvordan vi kunne mærke, at tolderne gjorde alt, hvad de kunne, for at chikanere os, og hvor vi, på den anden side, gjorde alt, hvad vi kunne, for ikke at provokere dem, så vi kunne komme videre på rejsen.

Skal vi sammenligne med noget i en verden, mere tæt på, kan det være, hvordan mennesker kan gøre livet til et helvede for hinanden, ved at agere der, hvor det gør allermest ondt, at spille på hinandens svagheder.

Princippet er det samme, om det foregår imellem mennesker, eller inde i os selv. Vi kan gøre livet surt for hinanden og for os selv, og vi kan gøre os selv og hinanden glade. Vi bestemmer selv.

Sand og kærlig forståelse kan tilvejebringes på mange måder, og skal også skabes på mange måder, så de involverede partnere eller parter oplever at være til stede på deres egne vilkår. Det handler om samtale, om at lytte, om at uddybe, om at forstå, om at mærke, og sandt at være der for hinanden.

Over for mig selv er det de samme krav, men her er jeg ikke oppe imod en modpart. Jeg ønsker dog stadig at forstå alt til bunds, og lader mig ikke nøje med en halv forklaring. Hvorfor skulle jeg også det?

Jeg oplever det tit som energi inde i mig selv, også blokeret energi, hvor svarene og opklaringen hænger sammen med, at jeg kan mærke, at der pludselig er passage. Det gør mig altid glad.

Og det vigtige i den forbindelse er, at passage er ensbetydende med sandhed og kærlighed, og adgang til sjælen. Det er også sådan, vi kan mærke en dejlig kæreste, også når hun ikke er i nærheden.

Når vi er to eller flere, skal vi forpligte os til at lytte til hinanden, også hvor der måtte være optræk til misforståelser. Sproget kan ikke altid rumme alt, og er ikke altid fyldestgørende. Det skal man gøre sig klart. Og så have den fornødne tålmodighed og vilje til at forstå.

Vi er lodrette ottetaller, hvor indsnævringerne går igennem hals og kronechakra, med også gennem vores seksualitet. Der er også et krydsfelt i knæet og i hjertet, og i anklerne. Krydsfelter er noget, man kan blive lykkelige i, men som man også kan flygte fra.

Krydfselter er områder, hvor energien kan flyde frit, og hvor den kan blive blokeret. Det er vigtigt at få den til at flyde frit. Og energiens vej er ind igennem krydsfeltet. Der er ingen vej udenom.

Når vi er gode til at mærke os selv, kan vi også mærke, om der er passage. Det er nok nemmest, når man er alene.

De syv dødssynder er former for flugt eller overdrivelse. Hver af dem hører til i et eller flere krydsfelter.

Når vi er ærlige og åbne, smiler vi også, og vi går tur sammen. Vi holder hinanden i hånden, og vi kommunikerer åbent.

Vi kysser hinanden, og har god sex, når vi kommer hjem. Så længe energien er åben og fri og glad, sker det hele ukompliceret.

Måske er ottetallene i virkeligheden dele af en DNA-streng, hvor der er passage for energien i de nævnte krydsfelter. Og hvor et krydsfelt da er midten af et ottetal.

Når det er rimeligt og relevant at kigge på strengen som ottetaller, og ikke som en lang spiral, skyldes det, at fokus, i en konkret situation, normalt altid vil være omkring en specifik passage, der, hvor det strammer, hvor vi oplever en smerte eller en lukkethed. I praksis oplever vi således ikke strengen på én gang, men mere partielt.

Omvendt er det også godt at holde sig for øje, at en specifik smerte eller lukkethed skal ses i sammenhæng med hele flowet,og at det hele virker sammen, hvor aktivering ét sted kan løsne op for en problematik et andet sted.

Det er godt og rigtig at forholde sig til energi på en måde, der både kan virke lokalt og globalt.

Hvis en doktormand lyttede med, gjorde det ikke så meget.

Det lægevidenskabelige univers har diagnose og medicinsk behandling som yderområdene, og forholder sig ikke afgørende til, at man som menneske, gennem kærlighed, kan gøre en meget større forskel i sit eget og i andres liv.

Guldtråden, som omtales andetsteds, er et udtryk for denne passage, at gøre den lettere, men det er stadig os selv, der aktivt skal gøre, hvad der er nødvendigt, i vores liv.

Guldtråden er ikke en ansvarsfraskrivelse, men en måde at gøre det lettere at være sand. Men det er stadigvæk mig, der skal være sand og ærlig.

Når vi lyver, kan vi mærke det på os selv.

Når vi går ved siden af os selv, er det et udtryk for det samme.

Når energien får lov til at passere vertikalt igennem os, har vi ikke brug for bortforklaringer og klicheer. Så er alt bare, som det er, og som det skal være.

Når man ikke gør det, man skal, går man i stedet rundt i modstand.

Man ved det udmærket, også forklaringen, i hvert fald så længe man stadigvæk ved, hvad det vil sige at være ærlig.

Så længe man kan mærke sig selv, kan man også finde svarene i sig selv.

Når løgnen tager over, er det afgørende, hvad man herefter bliver ved med at bilde sig selv ind.

Ottetallene, som nok i virkeligheden er ligesom en DNA-streng, forsætter op i himlen og ned i jorden. Det er jo et andet udtryk for, at vi altid og ubetinget er ansvarlige over for os selv i vore handlinger.

At stå ved sig selv er at være i sin egen energi, og dermed også altid at kunne kigge andre i øjnene.

Vi kan på den måde manifestere en sag sammen, men uden at bliver religiøse eller politiske, hvor det hele overlades til noget usandt kollektivt, eller en guru. Begge dele er løgn.

Herefter noget om krydsfelter og dødssynder, der fortæller om menneskers negative bevæggrunde. Og hvordan dårlig opdragelse man medføre en fuldstændigt uhæmmet og ubegrænset adfærd.

Det er tankevækkende i den forbindelse at forholde sig til de værste tyranner, som historien har fostret, for at finde ud af, hvor grotesk opførsel kan blive.

Hvorfor der er syv dødssynder, har jeg ikke fundet ud af, men her bliver de oplistet og forbundet med krydsfelter, som jeg ser dem.

Dødssynder er alle at gøre det forkerte på de forkerte tidspunkter, i stedet for aktivt at gøre det, som man skulle have gjort, som var i overensstemmelse med den guddommelige vilje med at være her. I sandhed og kærlighed.

Misundelse: kronechakra, solar plexus, måske også hænder og fødder. At en anden kan noget, som jeg ikke kan, og som jeg derfor vil have ham ud af mit system for. Alternativt overtage hans identitet, da han jo kan noget, som jeg ikke kan, som jeg måske kan overtage.

Hovmod: hals og køn. Alfahan og alfahun, hvor det ikke er det sagte, men magten, der tæller. Retten til at lave et barn på den anden, eller at lade den anden sprøjte sin sæd ind i mig.

Vrede: hjerte og tæer. Tæerne sikrer, at den vrede energi kommer hele vejen rundt i kroppen. Men også, at kærligheden ikke har en chance for at finde en lille sprække. Den vil i giver fald være lukket indefra.

Frådseri: hara og øjnene og fingrene. Mit behovscenter kan bare ikke få nok. Jeg skovler ind og gør mig gerne afhængig. Så længe der er noget på fadet, kan jeg også få min motorik til at få det skovlet ind i min mund!

En hund spiser, så længe der er noget i skålen. Det hænger helt sikkert sammen med, at det kulturelt er blevet opdraget til at være et husdyr.

Utugt: roden og anus. Utugt er, uden at have selvbevidsthed, at lade sit indre dyr få lov til at opføre sig utilstedeligt. At kneppe for at kneppe, og at gøre det i mørke. Der er altid noget latrinært ved utugt. Spændingen ved at gøre noget, man ikke må, som kan blive opdaget, men som ikke må blive opdaget.

Griskhed; knæ og albuer. At stå forrest i køen, at spænde ben. At give et trælår, så den anden halter, og ikke kan følge med. At efterlade andre i grøften.

Dovenskab; ankler og håndled. Hvorfor skulle jeg dog bevæge mig? Det holder jeg mig for god til! Hvorfor skulle jeg dog gøre noget for en anden? Han kan komme til mig, hvis han vil noget!

Man kan virkelig mærke, hvordan det snører sig sammen rundt omkring, i forsøget på at undgå frimodigt og stilfærdigt at være i livet, som det er og altid har været meningen.

Man kan også mærke, hvordan det dybt umodne barn, der går igen i den lukkede voksne, agerer bag facaden.

Og hvordan valget står mellem at være et dybt forkælet barn og en glad og frimodig voksen.

Hvordan vi opfører os, er suverænt styret af vores egen intention, om vi ønsker at være ordentlige, eller om vi forfalder til infantilt altid at være understimuleret, og derfor rager til os, lige så snart der er en mulighed.

Resultatet af vores valg og vores adfærd er forskellen på at være i lav eller i høj bevidsthed.

Forudsætningen for et liv i sandhed og kærlighed, med adgang til sjælen, er, at energien frit og ubetinget får lov til at bevæge sig alle steder rundt i kroppen, uden at jeg blander mig i noget, jeg ikke skal blande mig i. At jeg lader det ske, som sker, uden at ville styre og kontrollere. At jeg lader livet komme ind, uden at skulle vurdere og tage stilling til alt muligt, inden det får lov til at passere.

Måske giver det ovenikøbet ny mening, hvad det betyder at få lyset ind i sig selv. Hvor jeg hidtil har set det som et stort rum. Nu er der i hvert fald også nogle kritiske passager, der måske kan sammenlignes med dem, man støder på i eventyr.

Det er i hvert fald en kendsgerning i livet, at blokeret energi er noget, som alle vil støde på, og at en frigørelse altid medfører en oplevelse af frihed og glæde, når vi vel at mærke selv ønsker det.

En vigtig forudsætning for en positiv oplevelse og erkendelse er, at vi er villige til møde og kigge på vore egne grænser, ensbetydende med ikke at sende alt det ukendte ud i verden som skygger. For så er det ikke mit publikum.

Hvis vi sammenligner eller sammenholder ovenstående former med primære overbevisninger, er de sidste nogle, som vi er blevet påført, mens ovenstående er vores egen selvvalgte adfærd.

Begge dele står i vejen for sandhed og kærlighed. Begge dele kan imødegås med sandhed og kærlighed.

Prøv engang at tænke over, hvilke fantastiske muligheder et menneske har, hvis det holder op med at bruge hovedparten af sin energi til at gå i forsvarsmode, af den ene grund, at kærligheden under ingen omstændigheder må få lov til at gøre en virkning.

Det er virkeligt mærkeligt at tænke på. På den anden side er det også sjovt for mig som forfatter, der har Metatron ved min side, eller lige bag mig, at bliver ved med at udfolde det positivt og det smukke indefra. På et eller andet tidspunkt må der da være ét menneske, der tænker: Han har sgu ret!

Og til den tid har jeg måske lavet så solid en bygning, at den er i stand til at holde, når alle løgne og klicheer, der holder bygningen på plads i dag, forsvinder.