Det materialistiske menneske skøjter hen over alt.

Tager ikke noget som helst alvorligt.

Hverken sig selv eller andre.

Tænker alt som ting, der kan udskiftes.

Materialistiske mennesker er overfladiske mennesker.

De tager ikke noget som helst alvorligt, ud over egen bekvemmelighed i alt.

Materialisme er, at man bare bruger, og smider væk.

Det er egentlig ligegyldigt, om det er ting eller mennesker.

Det er egentlig ligegyldigt, hvordan man behandler hinanden.

Man behøver egentlig ikke at tage hensyn til noget som helst andet end sig selv.

Det er en mærkelig holdning, at virkeligheden handler om den, der råber højest.

Men sådan foregår det faktisk i nogle familier, en anden måde at fortælle om usympatisk instinktstyring.

Her har den stille virkelighed ikke en chance.

Det er alfahannen eller alfahunnen, der manifesterer sig på sin meget irrationelle måde.

Det forekommer skam!

At leve i sit instinkt som det ypperste er at leve som et dyr er at leve i ren ligegyldighed, uden at tage sig selv eller andre alvorligt.

Alternativt kun at være optaget af noget i den ydre verden, og være ligeglad med den indre.

Hele tiden at søge adspredelse og underholdning, men også at være tom i sit indre.

Uden kontakt med sit indre, med sin energi, med sig selv. Hele tiden på flugt.

Sådan er der mennesker, der lever, som udfylder tiden med, hele tiden, at være i gang med handlinger i det ydre.

Et menneske kan ikke leve uden at have kontakt til og med sin egen energi.

Mange mennesker har kapslet deres energi inde i et hårdt hjerte.

Det betyder, at mennesket har brug for at få næret sit hårde og kyniske hjerte.

Det foregår med sladder, løgne, klicheer, floskler.

Hov, jeg glemte da lige at nævne vrede også.

Og lad os lige tage normer og fordomme med også.

Og så lige Janteloven. Den gode, gamle, som vi så nødigt vil undvære. For så falder verden jo fra hinanden.

Hver gang jeg får ørenlyd for mit ævl, henter jeg energi fra andre.

Næring er der også i udfoldelse af dødssynderne. Vi mangler at nævne dovenskab, griskhed, hovmod, fråseri, misundelse, utugt.

Utugt er, når jeg tænker på naboens kone, mens jeg ligger oven på min egen, og vipper med røven.

Eller når jeg ligger underst og tænker: Er han da for Fanden ikke snart færdig?

Alle de andre dødssynder er også noget, der kommer ud mellem sidebenene, eller som jeg har fejet ind under gulvtæppet.

På den måde kan jeg holde mig i live.

På et tidspunkt er en respirator min sidste livline, som så bliver slukket.

Jeg fravalgte alt det, jeg skulle i livet, og gjorde mig selv til et misfoster.

Det skete alt sammen, efter at jeg blev født.

De kalder det også voksenliv.

Murstenslogik.