Jeg har altid mulighed for at mærke alt i mig selv, altså hele min integritet.

Min energi. Mine følelser. Min seksualitet. Mine tanker.

Når jeg gør det, har jeg kontakt med mig selv, og så kan jeg i øvrigt altid bestemme, hvad jeg gør derfra.

Når jeg er til stede i mig selv, kan jeg altid vælge at være god, at være ordentlig, at have alt på plads i mig selv.

Det er så nemt og enkelt, at jeg altid har haft vanskeligt ved at forstå, at mennesker kunne være onde.

Men jo også, at det er helt unødvendigt at være vred uden grund.

At vi bare kan være i og med os selv, på en stilfærdig måde.

At alt i livet kan udfoldes på den måde. At der ikke overhovedet er grund til unødvendig dramatik.

At være i sin egen energi er det, det handler om, selv om det ikke altid er nemt og ligetil.

Men hvis jeg holder op med at reagere ud af mig selv, vil jeg hjælpe mig selv et godt stykke af vejen.

At finde ud af, hvad jeg dybest set har lyst til, er at være i min egen energi, at give det plads.

I den gamle instinktverden er der ikke plads til sådan et perspektiv. Her er det kun alfahanhun, der giver retningslinjerne i en hierarkisk orden.