Menneskelighed er at være mig selv, med alt hvad jeg indeholder, og at udfolde det kærligt og sandt.

Det er det, der er mit formål med at være her. At gøre rede for denne mulighed i praksis.

Jeg har været her før. Dengang var det ikke muligt at udfolde væsenet, på samme måde, som det er i dag.

I dag har vi ikke brug for en ritualiseret kirke eller andre, ritualiserede former.

I dag skal vi lære at stå på egne ben, og at lade svarene opstå af sig selv, inde i os selv.

Vores neutrale måde at være på er egentlig bare at kunne stå oprejst, og at kunne mærke alt i os selv.

Der er ikke noget mærkeligt ved det, og vi skal ikke gøre andet end at være os selv.

Fra den position kan vi række op til Gud, og helt ned i jorden.

Vi skal ikke gøre noget bestemt. Vi skal ikke følge en praksis. Vi skal ikke tilbede noget.

Vi skal bare glæde os over at være til, nyde det, udfolde det, have det godt med os selv og med hinanden.

Vi behøver ikke at være religiøse på nogen måde, og vi behøver ikke at være spirituelle på nogen måde.

Vi kan bare være os selv, og udfolde det i kærlighed og glæde. Længere er den egentlig ikke.