Hvem jeg er, dybest inde, har jeg kun adgang til, hvis jeg er, hvad jeg er, dybest inde.

Vi er vores eget aftryk.

Jeg er præcis den, jeg har gjort mig selv til,

Det er en meget morsom logik, som ikke desto mindre virker i alt, hvad jeg foretager mig.

Når vi gør noget godt, noget sandt, noget smukt, alene eller sammen, lukker vi op for et indre rum. Vi kaster lys ind i os selv, og vi giver os selv en platform, som vi kan bruge til at navigere i, eller navigere ud fra.

Det forudsætter selvbevidsthed. Det svarer til at være uden for Haven, og igen at få adgang, men nu i fuld ansvarlighed. Når vi er to, kan vi lukke op for det gode, det sande og det smukke sammen, i dyb kærlighed, hvis vi ønsker det. Det kræver, at vi giver slip, men også, at vi har fat i alt i os selv.

Det kan ikke foregå halvhjertet, hvad man jo hurtigt kan overbevise sig om. Det er derfor, seksualitet går i stå i voksenlivet. Fordi vi ikke har alt i os selv med, når vi gør det, eller er i det.

Sand kærlighed forudsætter, at vi giver fuldstændigt slip i hengivenhed og ydmyghed. Det er her, vi både kan give og modtage af et godt og et sandt hjerte.

Det indre rum er det, vi lukker op for, ved at give slip i os selv. At lade kærligheden komme ind i vores væsen, i et positivt og tillidsfuldt møde.

Kærligheden er det nye hierarki. Her rangordnes og interagerer vi, i forhold til det gode og det sande og det smukke, vi har gjort, og gør.

Her kommer sandhed før instinktbårne værdier og kvaliteter. Her er verden åben ind mod sjælen.

Vi har en form, som vi vokser i, når vi altid gør det, vi skal, og når vi altid positivt er til stede i livet.

Det er den, vi sagde ja til, inden vi inkarnerede, som passer til os, til en naturlig udfoldelse af hver enkelt.

Den forudsætter selvfølgelig, at vi aktivt deltager i vores eget liv, og at vi gør det, vi skal.

Formen påvirkes løbende af de jaer, som vi siger, i løbet af livet, baseret på sande handlinger i sjælen.

Man kan også sige nej, hvis der, ud fra sande sjælelige overvejelser, er grund til det.

Men man kan ikke sige nej til sin skæbne.

Sandheden får jeg ikke fat i, hvis ikke jeg giver den lov til at komme ind i mit liv.

Det sande i livet er vores hjerteforbindelse.

Alt andet er sekundært.

I en relation er der ikke noget, der er ligegyldigt.

Men alt udgår fra hjertet.

Vi kan ikke vide på forhånd, hvor vi ender henne.

Vi kan mærke et mønster, men det skal have lov til at opstå af sig selv, for det kommer ikke fra os.

Jeg mærker sandheden i forhold til en kvinde, som jeg gerne vil dele resten af livet med.

Hun ved godt, hvad jeg gerne vil. Men jeg har brug for at høre fra hende, at det også er et gensidigt ønske.

Hvis hun siger ja, vil jeg gerne fuldstændigt være der for hende i hendes liv.

Jeg kan mærke, at det vil være godt for os begge to.

Jeg kan mærke, at sandheden er begravet, og kan benægtes.

Hvis vi ignorerer den, ignorerer vi også noget sandt i vores eget liv.

Den har brug for at få plads, og at få sit stille liv.