Ordentlighed er noget, man opbygger gennem et helt liv. Det er ikke noget, man springer til og fra. Det er et valg, hvorefter man altid kan kigge sig selv i øjnene, og altid stå ved sig selv.

Når man ikke er ordentlig, er man heller ikke troværdig. Altså til at stole på.

Ordentlighed giver jo sig selv, når man er det. Man er ikke så meget i tvivl.

At det, jeg siger, er det, jeg gør. At hensyn altid står forrest i mine handlinger.

Overgangen fra uordentlighed og tilbage til ordentlighed kan nogle gange være krævende. Man ved godt, hvad man skal, men gør det måske ikke gerne. Men der er ingen vej udenom.

At opføre sig ordentligt er, altid at have sine tanker med i sine handlinger.

Altid at have sine følelser med i sine handlinger.

Altid at have sin seksualitet med i sine handlinger.

Jeg kan sagtens mærke, hvad de forskellige dele er i mig, og hvordan de spiller sammen.

Når jeg er i verden, kan jeg altid få disse energiformer til at virke i en sammenhæng. Det er overhovedet ikke svært. Det er bare, altid at være med det, der er. Stille og roligt.

På den måde gør jeg aldrig noget overilet.

Og på den måde har jeg altid alt i mig selv med i alt, hvad jeg gør.

Inspirationen til at skrive dette er en rådyrmor med sine to kid, der det meste af dagen har opholdt sig i haven i mit sommerhus, mens jeg selv har været på terrassen. Vi ved, at vi begge er her, og vi er ikke bange for hinanden. Det er en sjov, men også en dejlig oplevelse.

Vi er mindre end 10 meter fra hinanden det meste af tiden.

Et dyr er altid i sig selv, kan selvfølgelig blive skræmt væk. For dyret er der ikke de forskellige niveauer, som det skal forholde sig til. Men det kan heller ikke, som mennesket, kigge på sig selv, holde øje med sig selv. Og det kan frem for alt ikke lade være med at opføre sig ordentligt. Det kan mennesket!

Ethvert menneske har grundlæggende pligt til at opføre sig ordentligt.

Denne bestemmelse går forud for alle andre.

Næstekærlighed giver ingen mening, hvis ikke man opfører sig ordentligt.

Så det er helt afgørende for alt andet, at man har styr på sig selv.

Det menneske, der har opført sig ordentligt, har altid et fortrin frem for det, der ikke har.

At kunne hvile i sandheden giver mig ro, også selv om min verden kan opleves kaotisk.

Det sidste kan skyldes, at andre ikke har opført sig ordentligt.

Men har jeg overtaget. Så på den måde er der altid en fordel ved at være blevet stående i mig selv og min egen sandhed.

Og jeg har noget at blive stående i.

Det tager altid tid, før noget falder på plads i mig selv.

I en sådan proces kan jeg mærke, at der er flere lag i spil.

Det gælder især, hvis jeg er ved at lære noget nyt, eller har sagt ja til noget, der afviger fra noget, som jeg plejer.

Her er det særligt vigtigt, at jeg ved, hvad ordentlighed er, så jeg ikke lige pludselig stikker af fra noget.

Det gælder selvfølgelig altid, at jeg skal opføre mig ordentligt.

Men især når jeg er i bevægelse, skal jeg vide med mig selv, hvor jeg er, i forhold til bevægelsen.

Så længe man er ordentlig, har man også altid serveretten.

Så det kan klart anbefales, hvis ønsket er at være proaktiv i livet.

Her er det mig selv, der tager det første træk.

Det er klart en fordel, i modsætning til at være reaktiv.

Ordentlighed er det nemmeste og enkleste af alt, så længe vi møder det fra livets solside.

Ethvert menneske ved umiddelbart, hvad opgaven er i livet.

Og hvad det hele dermed handler om.

Det er ikke svært.

Det svære er, når man flygter fra sig selv og fra opgaven.

Så kan det for alvor blive kompliceret.

Hvem er jeg som menneske i min adfærd?

Er der bund i mig?

Er der dybde i mig?

Vil jeg kun mit eget ego?

Eller vil jeg noget dybere i livet?

Der ikke kun handler om min egen tilfredsstillelse?

Ordentlighed er at bevare kontakten til Gud.

Det er noget, man kan mærke.

Ordentlig er noget, man er hele vejen igennem.

Man kan ikke være delvist ordentlig, og så leve videre på det, uden at det giver bagslag.

Man kan heller ikke være uordentlig, og på den baggrund være ordentlig, og så tro, at den går fremadrettet.

Ordentlighed handler om min måde at være på i livet. Her er jeg bundet af en kontinuitet.

Kontinuiteten har fat i min adfærd, hele vejen igennem livet.

På den måde vil jeg altid være bundet af noget, som jeg gjorde, der ikke var i orden.

Fremadrettet har jeg selvfølgelig altid mulighed for at være ordentlig, men jeg vil altid være bundet bagud.

Alle mennesker har, fra dette specifikke øjeblik, mulighed for at få fat i og at handle igennem sin egen ordentlighed. Det er overhovedet ikke svært. Det er et stille valg.

Man kan ikke leve uden anstændighed.

Her tænker jeg på at kunne kigge sig selv i øjnene.

Jeg kunne ikke leve uden.

Jeg ville ikke undgå, altid at kunne kigge mig selv i øjnene.

Et menneske bygger sig op med ordentlighed.

Lakmusprøven er, om man kan se sig selv i øjnene.

Ikke bare i spejlet, eller når der skal tages billeder, der bagefter kan retoucheres.

Men når jeg står frit på gulvet, og skal vide med mig selv, om jeg har fat i sandheden om mig selv.

En positiv virkning af Corona er, at det ikke længere kan betale sig at være et dårligt menneske.

At dårlig opførsel ikke længere umiddelbart præmieres eller kan betale sig.

Det har det faktisk kunnet i en årrække.

Det åbenlyse eksempel er den amerikanske præsident.

Ordentlighed er, hvordan jeg grundlæggende er i mit væsen.

Min måde at være i verden på er, først og sidst, styret af min ordentlighed.

Kan jeg ikke finde ud af at være ordentlig, kan jeg ikke finde ud af noget overhovedet.

Og så er jeg utilregnelig som menneske.

Ordentlighed er noget, jeg har i mig selv.

Det er min grundlæggende måde at være i verden på.

Det er også en måde, jeg vælger at være på.

Hvad der ligger til grund for mine handlinger, for hvad jeg gør.

Bag ved alle handlinger og beslutninger.

Den viser mig selv, først og fremmest, at jeg har orden i eget hus, at jeg er til at stole på.

Den er min egen garanti for, at jeg aldrig gør noget, ved mig selv eller ved andre, som jeg ikke er stolt af.

Det er måde at forvalte min egen, gudgivne energi på. Den lader jeg selvfølgelig virke i alt, gennemstrømme alt.

Hver gang jeg tager en beslutning, så konsulterer jeg lige min ordentlighed først.

Jeg kunne aldrig tænke mig at gøre nogen ondt, eller at gøre noget overilet, som jeg ikke har ladet vende i mig selv først.

Hvis ikke helt grundlæggende man er ordentlig, kan man ikke bygge noget ovenpå.

Så ved man godt med sig selv, dybt nede, at det er forkert.

Når sjælen vil igennem, som det sker ved Corona, vil den i nogle mennesker skulle igennem en mur af dårlig opførsel, hvor det ene dårlige argument har lagt sig oven på det næste, og simpelt hen forhindret passage.

Det er jo ikke alle, der har en ærlig sparringspartner, og man kan jo bare undgå den selv, hvis man grundlæggende ikke er helt fin i kanten.

Et ordentligt menneske har altid sig selv forrest i sit udsagn.

Jeg udtaler mig ikke reaktivt, men med udgangspunkt i noget, jeg selv positivt har erfaret.

Corona er guddommelig energi, der tvinger os til at være ordentlige.

Ingen kan undslå sig.

Positivt, altid at være i min egen energi, mit eget lys, min egen bevidsthed, er den bedste forudsætning for, altid at være ordentlig, altid at kunne kigge mig selv i øjnene, og vide, at hvad jeg gør, er i orden.

Sand udveksling mellem mennesker foregår i ordentlighed.

Det er den eneste rigtige måde at interagere, hvor vi begge får noget positivt ud af at mødes.

Ordentlighed er en ubetinget forudsætning for at få adgang til sjælen.

Der er ingen fravigelse mulig.

Ordentlighed er, positivt at være i sin egen energi.

Ordentlighed giver mig handlefrihed.

Ordentlighed er, altid at være til stede i sin egen energi, uden at gøre noget specielt væsen af sig.

Vi kan også kalde det at være almindelig eller at have selvbevidstheden på plads i sig selv.

At have lys i sig selv, som betyder, at jeg ikke pludselige laver narrestreger ved at gøre noget, som jeg ikke havde kontrol over. Det kan man sagtens undgå, bare ved at bruge noget tid alene hver dag, gå en lille tur, eller bare være ude i haven, hvis man har sådan en. Eller ude ved havet.

Hvis man får øget selvbevidsthed, er det en rigtigt god idé at give den jordforbindelse, at få den forankret, så man ikke pludselig tror om sig selv, at man er universets ottende vidunder.

Sjælen har vi direkte adgang til, når vi er ordentlige.

Der knytter sig ikke andre betingelser, ud over, at vi skal have valgt denne ubetingede måde at være i livet på.

Det er overhovedet ikke svært.

Man kan bare kigge på et barn, der går rundt på sin egen måde.

Det er først, når de voksne nævenyttigt begynder at blande sig, at barnet bliver forvirret.

Hvis det sker hyppigt nok, holder barnet helt op med at tro på sig selv.

Fordi den forkvaklede måde er ledsaget af magt, mens den naturlige måde ignoreres og holdes nede og væk.

Barnet bliver forvirret, og pludselig sidder det måske hele tiden foran en skærm, helt inaktivt eller delvist aktivt, men uden sit eget sande engagement.

Og fordi den voksne ikke selv kan finde ud af det, sender det vrede af sted, bare for at gøre noget.

Hvor alternativet kunne have været bare stille og roligt at være med alt, som det er, uden at blande sig.

Bagefter kan man godt tage om barnet, som om man elsker det.

Men det afgørende er, hvad jeg selv gør, når jeg første gang står bag min egen kraft.

Det er altid vigtigt, hvad jeg gør, når jeg har med min egen kraft at gøre.

Stikker jeg af i et musehul, eller formår jeg, sandt at stå i mig selv?