At leve i sandhed er, positivt at leve igennem sit instinkt.

Det er der godt nok ikke ret mange, der er i stand til.

At være det, jeg siger.

At gøre det, jeg gør.

I stedet for instinktadfærd, hvor jeg snyder, bedrager, lyver, kort sagt opfører mig uordenligt og umoralsk.

Det er der godt nok mange, der gør.

Sandheden er det, jeg har gjort.

Det er også det, jeg ikke har gjort.

Det er den samme energi, den samme intention, den samme kraft.

Sandheden er den, jeg er, fordi jeg har gjort det, jeg har, og derfor er der, hvor jeg er nu.

Det er da en dejlig logik.

Hvis man kommer langt nok væk fra sine vante omgivelser, kan alle mærke, at noget er mere sandt end andet.

Det forsætter stadig, at man ikke er stædig som et æsel.

At være sand og at være i sandheden er et valg.

Jeg kan jo også vælge, altid at være en sladderkælling, en der har svært ved at holde mig til sandheden, og som siger det, der passer bedst i situationen.

Det er en anden måde at være i verden på.

Hvis jeg kigger mig selv i spejlet, vil jeg ikke kunne se mig selv sandt i øjnene, hvis jeg vælger den anden mulighed.

Jeg er sådan indrettet og indstillet, at jeg altid søger det optimale. I enhver situation. Det er min måde at være på.

Vores identitet er i vores energi.

Energi er at have kontakt med os selv.

At mærke, hvem jeg selv er.

Måske også at mærke, hvad meningen er med livet.

Hele mit livsprojekt handler om at være i sand energi.

At jeg altid kan være i en tilstand, hvor jeg er sand.

Det er jo afgørende, at andre ikke stiller dig i vejen, og blander sig.

Jeg har oplevet en spirituel blande sig i min og min kærestes energi, og dermed ødelægge forholdet.

Det må man selvfølgelig ikke.

Når ingen blander sig, så kan alt, hvad vi laver, være sandt og ubetinget.

Alt kan bevæge sig, på helt sin egen måde, hvor der ingen falske betingelser er i spil.

Alt får lov til at være, hvad det er, og at udvikle sig derudfra.

Intet er skjult. Intet er uudtalt. Alt får lov til at udvikle sig af sig selv.

Jeg er kompromisløs af væsen, og det vil jeg under ingen omstændigheder give afkald på.

Jeg lever ikke mit liv, på betingelse af noget andet.

Jeg vil være en, som man altid kan stole på. Det er et uomgængeligt krav i mit liv.

Det betyder også omvendt, at jeg ikke vil have noget at gøre med mennesker, som man ikke kan stole på.

Jeg har aldrig krøbet for nogen, og kommer aldrig til det.

Jeg har aldrig løjet for nogen, og kommer aldrig til det.

Til gengæld vil jeg ikke være sammen med nogen, der ikke vil holde sig til sandheden, som gør noget bag min ryg, som jeg ikke kan stole på.

Som jeg oplever det, vil Coronavirussen gøre sandhed og kærlighed til de rigtige måder at være sammen på i verden, og det vil til hver en tid have min fulde billigelse.

Corona er aktiveret ude fra Universet, fordi menneskelivet simpelt hen er blevet for overfladisk og ligegyldigt. Det kan jeg kun bifalde, og jo ikke mindst, at vi lærer at handle ud fra nogle meget mere oprigtige motiver end de materialistiske, udvendige og egoistiske, der i dag er gældende for adfærd blandt mennesker.

Forklaringen på Corona er i hvert fald også, at et tidligere spirituelt projekt er kuldsejlet, fordi lederen af det hele har forkvaklet sin del af opgaven.