Jeg oplever, at Corona healer indefra.

Energien er i sin oprindelse guddommelig og vil have os til at være anderledes i livet.

Hvis vi har uforskyldte sår, oplever jeg, at vi bliver healet indefra.

Samtidig lukker Corona op for sjælskvaliteter, så vi bliver mere hele mennesker.

De bedst forberedte er dem, der er vant til at være ordentlige. De har ikke ridser i lakken, set fra et sjælsperspektiv.

Jeg kan ikke blive et helt menneske, hvis jeg har ridser i lakken. Her fordrer det, at jeg har mig selv på plads.

Men har jeg styr på mig selv, vil jeg, med Corona, opleve at blive bygget op indefra, nærmest fysisk.

Jeg oplever også, at ordentlige mennesker positivt fylder i deres udtryk, deres kropsholdning, glimtet i øjnene.

Hvis jeg er sand, vil sjælen manifestere sig i mit væsen og i min attitude.

Jeg er her, lige nu og her. Det er sandt, og det er fysisk. Det er ikke til diskussion.

Der er mange andre kendsgerninger, der på en lignende måde heller ikke er det.

Det gælder, uanset at nogle kan finde på at benægte dem.

Det er måske i sjælens verden, at sådanne sjove begivenheder kan blive benægtet, af nogle, der ikke har kontakt med sjælen. Det har jeg oplevet flere gange. Argumentation er ikke mulig. Dokumentation er vel kun mulig, hvis vi begge har adgang til sjælen.

Jeg har oplevet flere gange at have en viden, som er indiskutabel, men som jeg alligevel står helt alene med. Jeg har altid ærkeenglen Metatron ved min side, men ham er der slet ingen, der tager alvorligt, måske naturligt nok. Men mig er der heller ingen, der tror på.

Sandhed og kærlighed kommer fra Gud og er der hele tiden.

Når de slår så lidt igennem her på Jorden, skyldes det, at mennesker forhindrer dem i at komme igennem.

Sandhed er at anerkende den virkelighed, der kommer mig i møde, præcis i den form, den kommer mig i møde.

Sandhed er altid både udenfor og indenfor.

Den ydre vækker en samklang inde i mig.

Livet korresponderer. Sådan vil det altid være.

Uanset hvordan vi forholder os til det, findes sandheden inde i os selv.

Hvis man har formørket sit eget sind, som også kan ske ved at formørke andres, er det den sandhed, man bliver nødt til at finde sig til rette i.

Man kan godt nægte sandheden, men det forsvinder den ikke af.

Det, som jeg har gjort, har jeg gjort.

Enten har jeg været et lys for andre, eller også har jeg været et mørke.

Jeg kan ikke løbe fra nogen af delene. De sidder i mig, og de virker i mig.

Sandheden er sådan som den er.

Man kan ikke komme løbende og hævde en anden sandhed, for der er kun den sandhed, der er.

Det, jeg har gjort, det binder mig, og det kan jeg ikke løbe fra.

Jeg er ikke noget andet end det, jeg har gjort.

Det må jeg leve med, også konsekvenserne af det.

Når løgnen forsvinder, er der kun sandheden tilbage.

Det sande, vi gør, gør vi med vores instinkt. Det kaldes også handling. Det gør os virkelige, at vi sandt og aktivt bevæger os ud i verden. Det er noget helt andet, end i forestillingen at blive derhjemme, med overvejelser om, hvad jeg kunne have gjort, eller hvad jeg troede, jeg gjorde. Men det gjorde jeg ikke, og derfor blev jeg ikke sand.

En handling kan også, i form af flugt, være en bevægelse mod usandhed, og som sådan ind i mørke.

En sand handling er bevægelse ind i lys.

Det sande sætter sig med andre ord spor, som jeg kan søge tilbage i. For der har jeg været før!

Sjælen tilbyder en sammenhæng og en forbundethed bag ved instinktet, som i øvrigt svarer til den smukke relation.

Det er en meget faktuel binding eller sløjfe eller sammenhæng, der er lige så reel som et ægteskabsløfte. Denne er bare på de indre baner, men lige så virkelig, og mindst lige så fuld af kærlighed og glæde. Det gælder også, når vi møder andre mennesker, hvor vi skaber en naturlig respekt omkring os. Fordi vi sandt er til stede i os selv, og fordi vi har sagt ja til at ville være det sammen.

Dette bånd i sjælen kender vi også fra den måde, vi har været forbundet i tidligere liv. Vi kender hinanden, hinandens farver, hinandens toner, hinandens energi. Og vi glæder os altid over at være sammen.

Sandhed og kærlighed følges ad, for sådan er det, når vi mødes i sjælen, og udveksler i sjælen.

I hvilket omfang løgn eller sandhed skal have vægt i mit liv, er suverænt op til mig selv.

Med løgn tømmer jeg mig stadigt mere for indhold.

Med sandhed tager jeg livets substans til mig, og lever efter det.

Det kan sagtens være som at vandre i stor forvirring, men vi ved godt, hvad sandhed er, når vi møder den. Opgaven er, da at tage den til os, og at leve efter den. Kun derved bliver jeg levende, og kan fylde mig selv med indhold, altså som betyder noget, som jeg kan hvile i, og falde tilbage på.

Når vi tvinges mod sandheden, som det sker med Corona, opløser de usande former sig.

De usande former er alle dem, der skaber voksenliv og murstenslogik, som har været aktiv, siden mennesket lærte at vægte tryghed og sikkerhed, og samtidig glemte, at det ikke var meningen, at de skulle blive hængende i tryghed og sikkerhed, indtil de skulle herfra i en kiste.

Med en sådan adfærd fratager jeg mig selv muligheden for, at sjælen kan blive tydelig i mit eget liv, så jeg ikke er styret af magt og af forfængelig, men af ønsket om at være sand og kærlig. Jeg skal selv, på et tidspunkt i livet, tage dette ubetingede valg.

Det sande i livet kan man ikke fange, når man skøjter hen over alt muligt andet, og aldrig giver sig tid til at lytte ordentligt efter.

Når det så sker, vil man finde ud af, at det sande har en substans, ligesom sjælen har det.

Men denne substans er ikke tilgængelig, hvis man ikke er åben over for den.

Hvis man for eksempel bare bevidstløst gentager sig selv.

Sandheden har tyngde.

Sandheden har kraft.

Sandheden kan man ikke løbe fra, og heldigvis for det.

Den vender altid tilbage.

Min opgave i livet er at tage den på mig, at være det, jeg er.

At få lys ind i mig selv er at blive bevidst om, hvem og hvad jeg er. Det gør det nemmere, altid at være et troværdigt billede af mig selv.

Sandheden er det eneste, der forløser.

Men løgnen kan være så massiv, at der er langt ind.

Sand Gud og sandt menneske. Det er en mulighed, når alt i mig er fyldt ud.

Når jeg er og udtrykker det, som jeg er skabt til.

Sandheden vil altid være der, også selv om jeg ikke vil kigge på den.

Vi kan ikke stikke af fra sandheden om os selv, heller ikke selv om mange forsøger på det.

Måske endda i årevis.

Jeg har det godt med at vide, at jeg altid har fat i den lange ende.

At sandheden vil sejre til slut.

At vi er bundet til sandheden.

At det er sandheden, der gør os fri.

At det er sandheden, der giver os et glimt i øjnene.

At jeg altid har kontakt med sandheden.

At den sammenhæng, jeg beskriver, ikke er beskrevet af andre før mig, i hvert fald ikke i hele sin sammenhæng.

At det er en ny måde at være i verden på, som vil revolutionere alt.

At vi kan være i den, bare ved at være positive, åbne, ærlige.

Så nemt er det at være i livet, hvis bare vi har besluttet, at vi altid vil være gode og ordenlige mennesker.

At være sand er noget, jeg beslutter med helt mit væsen.

Jeg kan ikke være delvist sand, f.eks. om torsdagen.

Enten er jeg det, eller også er jeg det ikke.

Det er noget, jeg suverænt afgør med mig selv, om jeg har lyst til at være det.

Og når jeg har taget valget, så er det det, jeg følger.

Det sande er noget meget faktuelt.

Vi kan sagtens mærke på os selv, når noget er sandt, og hvad det er, når det sker.

Det sande er noget, vi selv har mulighed for at opleve.

Et andet menneske har ingen forudsætning for at fortælle mig, hvad der er sandt for mig. Og hvordan jeg finder sandheden.

Voksne mennesker går normalt ikke særligt højt op i, hvad der er sandhed.

Fordi de har ladet noget usandt træde i stedet.

Løgn og sandhed kan ikke trives side om side.

Derfor skal man vælge, hvilken retning livet skal have. Mod lyset eller mod mørket.

Måden, vi deler vores virkelighed op på, er forkert.

Videnskabelig sandhed er ikke forskellig fra individuel sandhed.

Når vi normalt holder det adskilt, hænger det sammen med voksenlogikken, der skelner mellem at tjene penge og at have en familie. Mellem at gøre karriere og have et privatliv. Mellem snobberi og dårlig opførsel, når det bliver brugt negativt. Mellem at score kassen og at efterlade andre i rendestenen.

Når man skiller noget fra den oprindelige intention, kan der være en social hensigtsmæssig grund. Men det kan også være en meget lav moral bag ved handlingerne.

Sandhedsbegrebet vender ind mod sjælen.

Hvad der er faktuelt, gør det ikke nødvendigvis.

Altså hvad der er sket i virkeligheden.

Det afhænger af, hvor relevant det er for os.

Hvor meget vi er en del af det.

Hvis det er sandt, er det relevant.

Så indeholder det også noget faktuelt.

Herunder både intention og handling.

Attitude og udtryk.

Sandhed er det, der gør os virkelige.

At turde stå ved os selv.

At være sig selv.

At gå ud i verden sådan.

Det er så dejligt med sjælen, fordi det er en sand og virkelig verden.

Men vi får kun adgang til den, hvis vi selv er virkelige.

At være virkelig er at være kærlig og sand, når det gælder en anden.

At være virkelig er at være sand og kærlig, når det gælder mig selv.

Sjælen er vores forbindelse ind i evigheden, og imod Gud.

Den får vi kun adgang til, hvis vi lærer alt om ordentlighed.

Og hvis vi går i lære som mennesker.

Hvad vil det sige at være et godt menneske?

Hvad vil det sige at være et sandt menneske?

Hvad vil det sige at være et smukt menneske?

Der er ingen hurtige svar, men der er enkle svar.

Men dem lærer vi først, når vi lærer, hvad det vil sige at gå vejen.

Altså at gøre noget selv. At forstå noget selv. At ville noget selv. At forstå noget selv.

Og aldrig på vegne af nogle andre. For det er løwn. Løwn i di hals!

Vi kan strengt taget aldrig vide noget med sikkerhed om en anden, ud over hvad vi med sikkerhed kan vide om os selv.

Og det er jo ikke så meget, når det kommer til stykket. Og det kan i hvert fald ikke bruget til noget, i forhold til positiv livsudfoldelse.

Det er det, som livet handler om. Og det er derigennem, sandheden opstår. Den sandhed, som vi kan bruge til noget.

Sandhed er noget meget fysisk.

Vi kan sagtens mærke, om noget er sandt.

Når man ikke er sand, eller gør noget dårligt imod en anden, påvirker det hjertet.

Det er noget meget faktuelt, ligesom sand kærlighed også er det.

Løgn gør os mørke, også i vores væsen. Og vi kan mærke det fysisk.

Vi er aldrig i tvivl om, hvornår noget er sandt. Hvornår vi er sande.

Og heller ikke, om vi gør noget godt. Eller undlader at gøre noget godt.

Vi ved meget mere, end vi normalt vil kendes ved.

Nogle bruger modsætningen, for ligesom at gøre sig selv relevante.

De bliver vrede. De lyver. De gør sig selv grimme.

På den måde får de en falsk selvfølelse. Og kan bilde sig selv og andre ind, at de har ret.

Men sandheden vil altid presse sig på.