Det er den positive energi, som jeg skabte sammen med min kæreste i 2015-2017, der skal lede os ind i Ny Tid.

Relationen blev ødelagt af det menneske, der var udset til at være forgrundsfigur for Ny Tid, men totalt destruktivt har ødelagt alle muligheder for sig selv.

At være i sin egen energi hele livet, men også lige nu, er det, som det hele handler om.

Her kan vi altid kigge på os selv, ansigt til ansigt. Vi kan altid være os selv bekendt.

Vi har ikke noget at skjule. Vores eneste opgave er at være det, vi er.

Til gengæld opfylder vi den guddommelige mening med at være her.

Sandhed i mit liv er alt i mig. Mit hjerte. Min måde at tænke på. Min seksualitet. Der er ikke noget af det, der ikke må have lov til at være der. der er ikke noget af det, der er reserveret et andet rum, et andet sted, en anden tid.

Jeg er ikke rolleopdelt, i min måde at være i verden på. Hvordan jeg bruger min energi, er en anden sag. Men i udgangspunktet er jeg én person, og alt i mig deltager i denne tilstedeværelse.

Derfor vil man heller ikke opleve mig gå i automatreaktioner. Det er sådan noget, som delte og spaltede og skyggefulde mennesker vil kunne gøre.

Det, som jeg skriver om her, handler om den rigtige måde at være voksen på.

Hvor jeg altid er til stede i min egen energi.

Det er mig selv, inden jeg overhovedet overvejer at spille en rolle.

Hvor jeg bare er mig selv, og hvor jeg lader alt få lov til at opstå af sig selv.

Jeg har længe ledt efter nøglen til at forstå, hvorfor voksenverdenen på et tidspunkt overtager magten i livet, men hvor sandheden også forsvinder som ledesnor.

Handler det om at maltraktere sin seksualitet til ukendelighed i puberteten, og derpå introducere voksenlivet ubarmhjertige logik, herunder Janteloven, for dem, der ikke allerede har lært lektien?

Hvorefter sandhed er noget i den ydre verden, som man støtter sig op ad, i al sin forkvaklethed.

Og som til stadighed bekræftes af smalltalk, fordi magten ikke er til diskussion.

Det er i øvrigt sjovt at tænke på den spirituelle kontekst, som jeg i en årrække var aktiv i.

Her kanaliserede man gerne, og healede, og var clairvoyant.

Men det handlede aldrig om at gøre noget specifikt i sit eget liv.

Det handlede om et spirituelt levebrød, og at læne sig ind i guruens energi.

Eget liv var ikke relevant, og det skulle man ikke pille ved.

Voksenverdenen baserer sig på penge, magt, autoritet, som ikke må forveksles med sand autoritet.

Meditation, yoga, men altid i en kontekst, hvor jeg først gør noget bestemt, for at få det til at virke.

Spise noget bestemt. Gøre noget bestemt. Men jo først og fremmest betale penge til guruen. Det var udgangspunktet.

Man kan med en vis ret sige, at disciplene betaler, for at guruen og hendes familie kan blive ved med at spise aftensmad, og så får en sludder for en sladder med for pengene.

Siden jeg oplevede Gud i 1979, har jeg aldrig sat mig for at meditere. Det har simpelt hen ikke været relevant for mig.

Når sandhed holdes oppe eller kun virker i nogle ydre rammer, så er det ikke sandt, i et dybere perspektiv. Så er det en voksen konvention, der er aktiveret.

Alternativet er at være, og at blive i sin egen energi, og så lade alt i livet opstå derudfra.

Jeg er vejen og sandheden og livet, blev det formuleret for 2000 år siden.

For 800 år siden satte Frans og hans venner sig ud i skoven, uden andet formål end at være der, og så bare se, hvad der skete.

Jeg nærmer mig en forståelse, som har været længe undervejs.

Hvad er sandt, og hvad er falsk i mit liv?

Det har meget at gøre med min seksuelle energi.

Min seksuelle energi er mig selv, på et meget dybt plan.

Her er jeg inde i mig selv.

Her er jeg helt tæt på min egen sandhed.

Her er jeg meget tæt på Gud.

Det lyder måske mærkeligt.

Men det handler om at være i og med min egen sandhed.

Jeg har tidligere skrevet noget om, at mit indre rum har noget at gøre med min seksualitet.

Jo mere åben og ærlig jeg er, jo større er mit indre rum, min indre barn, min indre sandhed, min indre kærlighed. Jo mere lys jeg har i mig, jo mere formår jeg at elske.

Hvis jeg bare spilder min seksualitet, bliver jeg tom og trist.

Jeg har, som man kan læse om andetsteds, været udsat for ondskab i mit liv, en ondskab der greb direkte ind i min fysiske seksuelle formåen, og i min smukke relation.

Selv om jeg har været smadret, har jeg aldrig sluppet min eget identitet og min egen energi, heller ikke selv om de også har været ødelagt. Jeg tror, at det er min tro på Gud, eller min viden om ham, der har fået mig til at overleve, og at komme til hægterne igen.

Og at jeg i øvrigt aldrig handler, uden at have dette dybe perspektiv, i alt, hvad jeg foretager mig.

I den forbindelse har min energi også været smadret og ødelagt, men det har været muligt at komme tilbage til livet, og dermed også gradvist at kunne begynde at udfolde den i sine bestemte former, hvor tankerne er en form, følelserne en anden, og seksualiteten en tredje form.

De tre former mødes i en sand kærlighedsrelation. Selv om verden på mange måder er af lave, tror jeg, at der findes en sådan kærlighedsrelation til alle, der ønsker det oprigtigt nok.